Tidlige kartofler i drivhuset

Da jeg i snart to snese år har arbejdet med giftfrie, energirigtige dyrkningsmetoder i vores urtehave, får jeg lyst til at bringe nogle af mine erfaringer videre om dyrkning af tidlige kartofler i drivhuset. Som energisparer i den store stil undrer jeg mig over, at Danmarks flere hundrede tusinde drivhuse bruges så lidt, som tilfældet er.

Vort drivhus er indrettet til drivning med kapillarvanding, som foregår via vandtætte krybber nedgravet i jorden, én i hver side. Der er plads til 11 planter (spande) i hver side. Jeg har nu i fem år dyrket tidlige kartofler efter følgende retningslinier:

Forkultivering i mælkekartoner

Første uge i marts plantes et passende antal middelstore, forspirede læggekartofler i mælkekartoner uden bund. Voksemediet er almindelig spagnum. Kartoflerne placeres midt i kartonen med øjnene opad. De plantede kartofler gennemvandes og placeres i en plastbalje med ca. 5 cm spagnum.

Der tilføres regnvand jævnligt, således at spagnumen i bunden af plastbaljen altid er godt fugtig. Temperaturen holdes mellem 15 og 20°. (placering i gæsteværelset).

De forspirede kartofler plantes i mælkekartoner. Foto: Boe Jørgensen

I spande i drivhuset

Mellem 25. og 28. marts er planterne klar til udplantning i drivhuset. Sorte plastspande på 12 l med ca. 13 cm hul i bunden placeres over krybben – se foto nedenfor. Forbindelsen mellem spanden og bunden af krybben er et spagnumfyldt rør med ca. 13 cm udvendig diameter. Den slags rør kan tit afhentes gratis hos forhandlere af væg til vægtæpper, som ofte får leveret tæpper rullet omkring sådanne plastrør. Hullet i spanden skal være en anelse større end røret.

I bunden af spanden lægges et ca. 3 cm lag spagnum, som trykkes godt sammen, således at der er god forbindelse til spagnumen i plastrøret. Derpå fyldes der ca. 10 cm af min egen gode og helt omsatte kompostjord i spanden. Kartonen med kartoffelplanten skæres forsigtigt op og fjernes. Kartoffelplanten plantes i spanden, og der fyldes op med ren kompostjord til 5 cm fra kanten.

Da kartoffeltoppen bliver unormal stor i drivhuset, placerer jeg en ring af net øverst i spanden til afstivning af planten. Højden af nettet er ca. 40 cm.

De store 12 l spande med hul i bunden anbragt over krybben med kapilærrør. Her med spinat i februar. Eddikedunkene med vand er varmelager. Foto: Boe Jørgensen

Pasning med vand

Planterne må aldrig mangle vand. Dette problem har jeg klaret ved, at svømmersystemet fra et kasseret WC holder en konstant vandhøjde i krybberne. Jeg anvender kun regnvand, som leveres fra vores 4000 liters godkendte regnvandsanlæg. Der tilføres normalt ikke yderligere gødning end komposten, der er tilsat hestepærer. Vi producerer cirka 400 liter god kompost om året.

Da kartofler jo ikke tåler nattefrost, skal kartoffelspandene afdækkes med bobleplast eller lignende. Jeg har en enkelt gang anvendt varmetilførsel fra et elvarmekabel, men forbruget af el var kun 3 kwh i alt.

Høst midt i maj

De første nye velsmagende kartofler er klar til at blive nydt den 15. maj, dvs. 50 dage efter udplantning. Udbyttet ligger da mellem 800 og 1100 gram pr. plante. Jeg har haft de bedste resultater med ‘Primula’, men har afprøvet 6 sorter.

Når planten tages op af spanden dukker de mange fine nye kartofler frem fra jorden. Foto: Boe Jørgensen

Resten flyttes i haven

Når mine tomatplanter er klar til at blive plantet ud i drivhuset, så flytter jeg de resterende spande ud i haven, hvor jeg placerer dem på en lille top jord og trykker dem godt til, så kan de gro videre der. Blot skal der sørges for konstant vanding. Udbyttet fra de sidste spande overstiger som regel 1500 gram, og denne forsyning varer normalt, til frilandskartoflerne er klar.

Brug dit drivhus

Hvis alle udnyttede de mange drivhuse mere intensivt, ville vi kunne spare en masse energi til transport af ofte underlødige, udenlandske »nye« kartofler.

Kartofler i drivhuset forhindrer, at man fristes til at plante tomater og agurker for tidligt ud. Boe Jørgensen med agurkplanterne, som skal tage over. Foto: Boe Jørgensen