Hjortetunge

Hjortetunge med de friskgrønne blade lyser op mod efterårets brune bladdække. Foto: Jens Thejsen

Hjortetunge lyser op i det sene efterårs nøgenhed, og har ikke tænkt sig at skifte farve og visne væk. Hjortetunge kan vokse mange forskellige steder, men det skal helst være i en fugtighedsbevarende jord og gerne på kalkgrund. I skyggen under en busk, på nordsiden af et stendige eller midt i et brusende vandfald.

Hjortetunge er vildtvoksende flere steder i Europa, og enkelte steder i Danmark kan vi også møde den i naturen. I Danmark er den totalt fredet, og finder man den i naturen, må man nøjes med at fryde sig over den. Men heldigvis kan den købes i langt de fleste planteskoler.

Vækstform

Det botaniske navn er Asplenium scolopendrium (Phyllitis scolopendrium), og det er en bregne i samme slægt som radeløv og murrude. Hjortetunges kraftige, blanke, friskgrønne tungeformede blade er samlet i en roset, som med alderen kan blive stor. Hvert enkelt blad er mellem 15 og 45 cm langt og overhængende. Får hjortetunge lov til at stå uforstyrret på samme sted, vil den efterhånden danne fine sammenhængende bestande, da den har krybende rødder, som gør, at den langsomt vil brede sig.

I haven

I de fleste haver findes skyggefulde steder, hvor en gruppe af hjortetunge kan trives og gøre haven mere spændende. Bare jorden ikke er komprimeret eller helt sandet og tør, kan hjortetunge som regel trives godt, og den kræver ikke den store pleje, når først den er kommet i gang. Det er kun sneglene, som kan få smag for den, men dog sjældent i et omfang, så det bliver et problem.

Som andre bregner formeres hjortetunge ikke ved frø, men ved sporer. På bladenes underside findes hobe af sporehuse, som brune sildebensmønstre. Sporeformering er besværlig og langsommelig, men man kan sagtens formere hjortetunge uden at skulle sporeformere. Man kan dele planten, eller man kan formere den ved bladstiklinger.

Andre arter og sorter

Der findes en del sorter af hjortetunge, som oftest adskiller sig fra hinanden ved graden af bølget bladrand. Asplenium scolopendrium ‘Crispa’ har en meget kruset bladrand og ‘Undulata’ en mere bølget bladrand end selve arten.

De andre arter i slægten adskiller sig meget fra hjortetunge. Asplenium trichomanes er en lille vintergrøn bregne, som både kan trives i sol og skygge. Murrude,Asplenium ruta-muraria, er en meget lille bregne, som kan vokse i mursprækker og -revner.