Havenyt uge 11, 2007

Det er forår derude – ingen er i tvivl. Solen skinner, det er lunt, stæren er kommet, lærken hænger højt i luften over marken og synger, viberne udfører akrobatikflyvning til topkarakter over engen, de første mariehøns sidder i solen, og haven er i tidligt blomsterflor med juleroser, vintergækker, krokus, russisk skilla, blå anemoner, lungeurt, minipåskeliljer. Nogle mirabelletræer er endda klædt helt i hvidt – bare nu bierne kommer. Man må næsten holde vejret – så meget der sker næsten fra dag til dag. Og nogle steder i landet ligger der stadig de sidste rester af sne midt i foråret.

Det er alt det ovenover jorden, som vi kan se. Men det er faktisk jorden, vi venter på for at kunne komme i gang.

Jordtemperaturen er allerede 6–7° midt i marts

Og her er der noget af en overraskelse: jordtemperaturen er mellem 5,6 og 7° C her den 12. marts. Og her taler vi om officielle døgntemperaturer målt i 10 cm dybde på kort græsdække. Du kan se temperaturerne i dit geografiske område på Planteinfo.dk (vejr/observationer/jordtemperatur) og følge udviklingen dag for dag. Mon ikke det er en ny rekord? I hvert fald er jorden varm nok til at en hel del frø kan spire. Desværre er jorden de fleste steder endnu for våd til at bearbejde. Og så kan man jo også diskutere, om det er for tidligt at så. Erfarne haveejere ved jo, at der kan komme både nattefrost og rigtige vinterdage både senere i marts og i starten af april.

Men der er en række arter, som kan spire ved 4–6 grader – og hvis jorden er til det, så kan man jo unde sig selv at så lille række af hver og overdække med fiberdug. Hvis foråret fortsætter sin milde kurs, så vil det give lidt tidligere afgrøder, end hvis man venter til april. Se hvilke arter, der kan spire ved lave temperaturer i artiklen Spiretemperaturer og spiretid.

Solen skal varme jorden op – så af med vinterdækket

Solen skal dog varme den kolde jord yderligere op, førend vi kan begynde at sætte løg og kartofler. Stykket til tidlige kartofler er det en god ide at dække med klart plastik, så solen hurtigtere kan varme jorden op, mindst til 8° C. Det skulle egentlig have været lagt på allerede 1. marts. Den væsentligste årsag til at jorden under plast bliver hurtig varm er, at vandet ikke kan fordampe, men fortættes på undersiden af plastfolien. Derved bliver der ikke brugt energi, som ved bar jord, hvor vandet fordamper.

Hvis man har haft et lunende vinterdække på køkkenhavens bede, så skal næsten det hele af nu, så solen kan komme til at varme jorden op. Når man fjerner jorddækket, er det altid en god ide at lade et helt tyndt lag ligge, som kan beskytte jordstrukturen mod tilslemning fra kraftig regn de næste uger, indtil vi skal i jorden.

Tag bestik af antal meter vindueskarm

Heldigvis er der nu små grønne kimplanter af tomater, chili, peber, bladselleri, løg osv. i såbakkerne i vindueskarmen, og de tidligst sående ting som f.eks. chili har måske allerede flere rigtige blade. Det giver en næsten ustyrlig lyst til at så endnu flere ting. Så det er lige nu man skal forsøge at huske på, at der er lang tid, til det kan plantes ud, og måske bliver april også for kold til at sætte planterne ud i drivhuset døgnet rundt. Så inden man sår alt for meget, er det en god ide at tage bestik af hyldemetrene i vindueskarmene.

Spireenergien varierer

Det er dejligt livsbekræftende at se de mange kimplanter dukke op af jorden i potter og bakker inde. Nogle frø kommer hurtigt op, mens andre er mere træge til at spire, selv om det er samme art. Det hænger sammen med det enkelte frøs spireenergi. Jo ældre frøene er, jo længere tid kan de være om at spire, og jo mere uensartet spirer de. Hvis chilifrø er friske, kan de små kimplanter dukke frem af såjorden allerede på 3. dagen, mens andre med mindre spireenergi først dukker op efter 10–14 dage. Derfor oplever man ofte, at hjemmehøstet frø fra sidste år spirer rigtigt godt.

Klargøring af drivhuset

Et af de steder, hvor man godt kan komme i gang er drivhuset, og de milde dage er perfekte til at flytte evt. planter udendørs under rengøringen. Hvis ikke man fik fjernet alle de visne planter i efteråret og fik det vasket af, så er det nødvendigt hurtigst muligt at få dette arbejde overstået, så man kan komme i gang med så de første radiser, lidt spinat og salat. Man kan evt. tyvstarte lidt ved at så i kasser inde, som kan flyttes ud. Men lige nu skal man finde et par timer til at klargøre drivhuset med en grundig afvaskning med brun sæbevand både ud- og indvendigt og efterfølgende afskylning.

Afvaskningen har to formål: at fjerne algevæksten, så der kan komme mest mulig lys ind, og at man kommer ind i revner og sprækker med sæbevandet og får bugt med eventuelle overvintrende skadedyr. Her i foråret er det netop lyset, der er den begrænsende faktor for plantevækst, så det er vigtigt, at vinduerne er helt rene.

Hvis man planlægger at dyrke tomater og agurker i drivhusjorden, så skal man have taget stilling til, om der skal ske en udskiftning af drivhusjorden i år i en større eller mindre del af drivhuset. Hvis man bruger sædskifte, kan man nøjes med at skifte jorden med års mellemrum, og det tunge arbejde med at skifte jord ud, kan yderligere nedsættes, hvis man bruger kompost.

Hvis man vil dyrke i drivhusjorden, så skal den gennemvandes meget grundigt, inden man går i gang med at forkultivere herinde, da det efterfølgende er næsten umuligt at få det gjort. Sæt en havevandet til at vande mange timer, så jorden bliver gennemvandet og ikke kun i overfladen.

Purløg, hvidløg, forårsløg og pibeløg

Foråret er er den tid, hvor løgene vokser hurtigt og effektivt. Purløgene er på vej op allerede her midt i marts, og det vil ikke vare ret mange dage, førend man kan klippe til lidtgrønt drys til en ægge- eller pølsemad. Hvidløgstop er også godt til grønt drys, og den er klippeklar før purløg, hvis man har ladet nogle hvidløg stå som flerårige planter i haven.

Pibeløg og forårsløg kan dyrkes som flerårige, og de begynder netop nu deres tykke løgtop op. Pibeløg fås både med rent grønne blade og med rødlige skafter. Hvis de overlever vinterene, danner de efterhånden hele blokke, som med fordel kan deles, ligesom man deler blokke af purløg og planter ud. Forårsløg, som man sår i foråret, kan enten høstes i løbet af sommeren eller man kan lade dem stå til næste forår, hvor hver plante i løbet af april danner mellem 1–6 forårsløg; antallet er afhængig af, hvor kraftig planten nåede at blive sidste sommer. Sådan en række kan give forårsløg i massevis, men sæsonen varer kun nogle uger, da de hurtigt går i blomst, når det bliver varmt.

Høst de sidste porrer og rosenkål inden blomsterdannelse

Mange afgrøder ude i køkkenhaven har klaret den milde vinter godt. Selleri, persillerod og majroer har klaret vinteren godt med lidt dække op om knoldene.

Derimod ser porrerne mildest talt forfærdelige ud. Selv egentlige vinterporrer rådner eller er halvdårlige. Mange vintersorter af rosenkål ser heller ikke for godt ud – sorten Igor ser dog ud til at klare sig godt i år.

Det er en rigtig god ide at få brugt de sidste porrer og rosenkål, som er ved at gå i gang med at danne blomsteranlæg. Det ses på rosenkålene ved, at de små kål bliver løsere og bliver aflange i stedet for tætte og runde. Hos porerne kan man se det nederst i skaftet, når man høster dem, om der er en tyk lidt glasagtig stilk på vej op inde i porren. Efter blomsterdannelse er spisekvaliteten dårlig.

Er der stadig nogle tilbage, er det en god ide at høste dem nu og fryse dem ned, som man ikke kan bruge i løbet af 1–2 uger. Porrer kan man også grave op og sætte ned i jorden helt tæt et sted med total skygge – det vil forsinke blomsterdannelsen. Porrer kan nedfryses uden blanchering – skær dem i mindre stykker, så de kan kommes direkte i suppegryden eller en sammenkogt ret. Rosenkål skal blancheres.

Jordbærrene har mistet de fleste blade

Jordbærplanterne har de fleste steder meget få blade tilbage. Der er planter, som ser helt døde ud, mens man kan se begyndende nye blade på andre. De kommende uger vil vise, hvor mange der har overlevet. Det eneste gode ved situationen er, at få visne blade nedsætter risikoen for gråskimmel på jordbærrene. Men der skal jo helst være planter tilbage, for at man kan få bær. Så lige nu kan vi ikke gøre andet end at vente og se tiden an.

For tidligt at slå græsplænen

Det lune forårsvejr vil sikkert få mange til at overveje at slå plænen, som i det milde efterår nåede at blive lidt længere end beregnet. Men lad plæneklipperen stå. Græsplænen skal ikke slås, førend den er i groning – det har ikke kun noget med længde at gøre, det skal være nyvækst.

Derimod kan man godt rive grene, kviste og evt. sten af græsset, så den er klar til at blive slået, når den er kommet i vækst og mindst har nået en længde på 8 cm. Det er vigtigt ikke at slå den for tidligt, da den skal have lov til at vokse og sætte nye rødder, inden den brutalt får kappet toppen af ved første slåning. Det ser uordentligt ud med en lang græsplæne, men det vidner om, at man ved, hvad der er godt for plænen på sigt.

Man skal heller ikke gå i gang med mosriver og maskiner, som fjerner mosset, førend græsset er i god vækst, da man ellers gør mere skade end gavn. Og topdressing skal man også lige vente med, til græsset er i vækst. Det er først engang i april, det er tid til disse sysler.

Formering af vin og figen

Først i marts måned er det tid for at stiklingeformere vin og figen. Det er meget lettere end det lyder, men sæt lidt flere end du skal bruge, da der altid er nogen, som ikke slår an. Og et evt. overskud er det næsten altid muligt at afsætte til familie, venner og bekendte

Man skal bruge den nederste del af en vinranke og lave stiklinger med 3–5 knopper. De stikkes enten inde i drivhuset i potter eller direkte på friland i løs jord. På friland stikkes de gennem et lag sort plastik, så kun den øverste knop er synlig. Knopperne under jorden blændes, så det kun er den øverste knop, der kan bryde. Stiklinger af figen skal stikkes i potter eller kasser inde i drivhuset for at lykkes.

Mange steder er der måske frostskader på figen, og de døde grene skal da klippes af, når foråret er her og risiko for vinter er minimal. Figen tager i øvrigt ikke skade af med års mellemrum at blive klippet lidt ind, da grenene ellers bliver meget lange og bladløse inderst. Det betyder selvfølgelig, at der ikke kan høstes så mange figener, da de ansættes yderst på skuddene. Til gengæld får man mere forgrening og dermed flere figner de kommende år – hvis de altså ikke fryser tilbage. Og stikkemateriale oveni, som kan blive til mange små nye figentræer, der kan foræres væk til nye hjem, når der ikke er plads til flere i egen have.

Forårsnummer af Praktisk Økologi

I det nye forårsnummer af Praktisk Økologi kan du bl.a. læse artikel af Philippe Plöninge om dyrkning af mange typer spiseløg, artikel af Karna Maj om dyrkning af gourmetgrønsagen persillerod, og artikel af Jens Thejsen om den spiselige prydhave. Desuden er der artikler om helbredende terapihaver, og om hvordan man kan spise diabetes 2 væk. Der er også en glad artikel om at slippe grisene løs og lækre opskrifter med retter af svinekød.

Se indholdsfortegnelse – hvis du er interesseret i at blive medlem og få Praktisk Økologi med 6 numre om året for 290 kr, så kan du melde dig ind via indmeldelseskuponen.

Kan du ikke finde Dæhnfeldt frø i 2007?

Hvis man plejer at købe frø fra det gamle danske frøfirma Dæhnfeldt, så leder man stort set forgæves efter frøposer med dette navn ude i butikkerne i år. Grunden er, at Dæhnfeldt gik konkurs i efteråret. Dæhnfeldts produktprogram føres dog videre, men under navnet Albertines Have. Og det er næsten kun under dette navn, at man finder de frø, man plejer at købe som Dæhnfeldt frø. Man vil kun i meget begrænset omfang finde frøposer med Dæhnfeldts navn. I vores forum kan man læse mere herom – læs indlæg fra Povl Baunbæk fra Albertines Have.

Serie med tre nye naturbøger

Når man dyrker have, har man ikke kun brug for havebøger med dyrkning af grønsager, blomster, træer og buske. Man har også brug for at kende den natur, som findes i og ikke mindst omkring haven. Det giver et større overblik over naturens mangfoldighed, og man kan få sat navn på fugle, planter og træer, som man ikke kender. Der er rigtig mange slå-op-bøger om insekter, fugle og vilde planter.

Her til foråret er der kommet tre nye til i en serie hos Forlaget Aschehoug: Træer, Fugle og Vilde blomster. De er alle tre oversat fra engelsk og bearbejdet af Lars Serritslev. De indeholder ikke kun danske arter, men arter, som forekommer i Europa – for Vilde blomster’s vedkommende dog kun Nordvesteuropa. De har et meget handy format på 12 × 19,5 cm, og er flot gennemillustrerede med mange oplysninger. Der er i bøgerne arter med, som ikke vokser naturligt her, men nogle af dem findes i vore haver, f.eks. høsttidløs

I Vilde blomster er den overordnede inddeling blomsterfarve. I denne bog skal man lige være opmærksom på en fralæggelse af ansvar i kolofonen forrrest i bogen: Den omtalte brug i mad, naturmedicin og medicin er udelukkende anekdotisk. Det frarådes på det kraftigste af både forfatter og forlag.. Forhåbentlig er der ingen steder i teksten under den enkelte plante, som kan misforstås, for hvor mange læser kolofonen?