Havenyt uge 7, 2006

Det har været utroligt flot med snedækkede haver og landskab og med rim på buske og træer. Vi nød synet, men det er også utroligt dejligt igen at se den brune muld, det grønne græs og grønne marker med vintersæd. De fleste af os har sikkert fået sne nok for denne vinter og håber på et tidligt forår. Og det pibler allerede frem overalt få dage efter, at vinteren har sluppet sit tag – for nu i hvert fald.

Man må beundre de små erantis og vintergækkerne, som er på vej op af jorden, næsten før sneen er smeltet. Rød nyserod er også hurtig til at rette sig og knopperne er allerede oppe i massevis og uden men fra frost og kulde, mens de hvide juleroser tager noget mere skade af de klimatiske påvirkninger. Hvis man kan få de tidlige alpevioler, Cyclamen coum ssp. coum eller Cyclamen parviflorum til at trives i haven, så kan man her midt på vinteren ikke kun glæde sig over de smukke små, lilla blomster, men også nyde de smukt marmorerede, grågrønne blade. Også vinteradonis, Adonis amurensis er på vej op.

Planterne har klaret vintervejret godt

Når sneen smelter ser jord og planter ikke så indbydende ud, men de vinterhårdføre og vintergrønne planter retter sig hurtigt. De vintergrønne stauder ser ud til at have klaret sig fint under snedækket, og heller ikke de stedsegrønne buske og træer ser ud til at have taget skade af frosten. Det er som regel heller ikke nu, men først efter flere gang frost og tø og de store temperaturforskelle i det tidlige forår, at frostskaderne viser sig.

Det er rart at se grønne planter dukke frem, f.eks. de små friskgrønne blade af krybeklokke, Campanula portenschlagiana, de grå blade af nelliker og salvie, de store grønne blade af kæmpestenbræk og hjortetungens grønne blade. Hvis man i haven har mange planter, som ikke er helt hårdføre, er det selvfølgelig ekstra nervepirrende, og ofte er det først efter nogen tid, at man kan se, om der er sket skader. Umiddelbart ser det f.eks. ikke ud til, at figentræer på beskyttede voksesteder er frosset tilbage.

I køkkenhaven har både den almindelige grønkål, palmekål og rosenkål overlevet frosten fint. For rosenkålens vedkommende er det dog sikkert kun tilfældet, hvis man har sået/plantet en helt vinterhårdfør sort. Vårsalaten står i fine grønne rækker og har næsten ikke taget skade, og hvis man har ladet vårsalat selvså gennem en årrække, så kan man her i februar opleve, at der er små grønne bladrosetter mange steder i haven, som bare venter på at blive høstet.

I drivhuset har det meste sikkert overlevet kulden, hvis potteklumpen har været gravet ned i jorden og planterne har været dækket med f. eks fiberdug.

Drivhuset gør en forskel

Hvis man har et drivhus, så kan man allerede nu på solskinsdage mærke forskellen. Man kan ligefrem gå derind og varme sig.

Hvis man har overvintrende planter under fiberdug, kan man lette lidt på dækket og se, at planterne klarer sig. Fiberdækket beskytter både mod frost og skåner planterne mod den stærke solopvarmning om dagen. Det er vigtigt at holde øje med, om der skal vandes lidt. Jorden skal kun holdes let fugtig i vintermånederne.

Kasser med overvintrende småplanter af salat, spinat, sennep og rucola klarer sig og vokser kun meget langsomt her i vinterperioden. De efterårssatte hvidløg og kepaløg i kasser vokser også langsomt, og de kommer altid førend dem på friland. Også selv om man flytter kasserne med spiseløg i drivhuset ud, når man skal bruge pladsen til forkultivering omkring 1. april. Drivhusopholdet giver et forspring, så man vil kunne høste årets første løg allerede i maj.

De tidligste kartofler til forspiring

Der er efterhånden mange haveejere, der forsøger sig med at dyrke meget tidlige kartofler. Nogle sætter i potter indenfor og planter ud i drivhuset, mens andre satser på metoden med at varme jorden op med plast fra først i marts. Uanset metoden, så er det nu, skal man have fat i læggekartofler af en tidlig sort som f.eks. Hamlet, Hela, Revelino, Marabel eller Primula. Det er ikke altid lige let at få fat i læggekartofler førend i marts, så ofte er det lettest at gemme egne læggekartofler til den helt tidlige sætning.

Masser af sprøde dejlige jordskokker

Der har været mange uger, hvor vi ikke har kunnet komme i jorden efter jordskokker, men endelig er det igen muligt at få fat i nogle friske sprøde skokker. Jordskokkerne holder sig nemlig bedst ude i havens kolde jord, og de er i topkvalitet selv her i februar. Det er jordskokker. Det er næsten det rene guld, man graver op, når man tænker på kiloprisen i supermarkedet, og der har de ofte for længst mistet spændstigheden.

Nyopgravede er jordskokker knasende sprøde, og brugt rå i en salat har de en dejlig nøddesmag. Hvis man har mange, så er en jordskoksuppe eller ovnbagte jordskokker to rigtig gode retter, og der findes masser af opskrifter på nettet, bare man søger på jordskokker. Jordskokker, som er tilberedt, smager ikke af så meget i sig selv, så det er vigigt at kombinere dem med andre grønsager eller krydderurter til at give retten smag.

Jordskokker skal man helst grave systematisk og effektivt op, da de sætter en ny plante for hver eneste lille skok, man glemmer i jorden. Det gør selvfølgelig ikke så meget, hvis man har et stykke jord, hvor der permanent står jordskokker, men hvis man vil dyrke dem ved at sætte pæne store knolde hvert år i lige rækker et nyt sted i haven, så skal det gamle dyrkningssted ryddes op effektivt.

Hvis jorden er til det, så kan man faktiske godt allerede nu sætte jordskokker. Brug pæne store jordskokker med så få »buler« som muligt som læggemateriale. Så er afkommet måske også uden så mange udvoksninger og til at skrælle nogenlunde let.

Ramsløg som krydderurt

Ramsløg vokser vildt i kystnære bøgeskove. I haven kan den bruges som forårsbunddække under træer og buske. Man skal dog lige være klar over, at den sår sig selv livligt og derfor spredes i haven over år. Den kan udvikle sig til ukrudt, men den kan også spises, og man kan derved holde bestanden nede. Den har en rigtig god og stærk løgsmag, og den skal kun tilsættes i begrænset mængde. 5–10 små løg er nok til en ret. I øvrigt er der masser af opskrifter på nettet med ramsløg. De unge blade af ramsløg kan også spises.

Lige nu er ramsløgenes grågrønne skudspidser på vej op gennem jorden, så de er lette at finde. Man kan løsne jorden i en bevoksning med ramsløg og pille de største løg op og lade de andre vokse videre til de kommende års høst. Men det er vigtigt, at man er sikker på, at det er ramsløg, da andre forårsblomsterløg er giftige. Man kan i øvrigt købe frø af ramsløg, hvis man ikke har en løvskov i nærheden, hvor den er vildtvoksende, og man kan høstes lidt frø i juni.

Frøukrudt spirer og vokser

Den indtil nu meget milde vinter har givet det frøukrudt, som spirer frem selv her i de kolde måneder, gode vilkår. En del ukrudtsarter, bl.a. almindelig fuglegræs, er spiret frem allerrede i efteråret, og de vokser langsomt, men ufortrødent videre i vintermånederne. Hvis det er muligt at skuffe gangarealer, indkørsler med belægning af jord, grus og løse sten m.m. nu, så er det en god ide at få fjernet så meget af ukrudtet i februar som muligt. Nogle af disse ukrudstarter blomstrer meget tidligt, ofte allerede i marts.