Vinteradonis

Af Jens Thejsen, konsulent, underviser og forfatter, www.jensthejsen.dk

Vinteradonis i marts med gule blomster og bregneagtige blade.

Vinteradonis i marts med gule blomster og bregneagtige blade. Foto: Karna Maj

Når vinteren endnu er kold, og foråret kan synes langt væk, dukker en gul blomst pludselig op og fortæller, at foråret er lige om hjørnet. Allerede fra februar kan den stå og lyse op med sin parabolformede, skinnende gule blomst. Først lidt senere folder bladene sig ud, men så er de også fine og bregneagtige.

Vinteradonis

Vinteradonis er en tueformet staude med det latinske navn Adonis amurensis. Den er i ranunkelfamilien, altså samme familie som juleroser, anemoner, engblomme og klematis. Den vokser vildt i Kina, Manchuriet, Japan og Korea, men trives fint i det danske klima. I naturen er det en skovplante, og den klarer sig også bedst i en god, humusholdig jord. I en sådan jord kan den rigtig udvikle sine kraftige rødder, som er dybtgående, hvis jorden giver muligheder for det.

Planten er omkring 10 cm høj, når blomstringen begynder, men efterhånden strækker stænglerne sig, og den bliver op til 30 cm. I det tidlige forår står den smuk og flot, men visner ned i løbet af forår og sommer og rører ikke på sig igen, før januar–februar året efter.

Vinteradonis er en god forårsbebuder og klarer sig fint under buske og træer og kan udvikle sig og blive flot og tæt, hvis den får fred til at udvikle sig, og når den så står med flere blomster, er den glimrende for de første insekter, som vover sig ud i det helt tidlige forår.

Formering

Vinteradonis

Hvis vejret er mildt, er vinteradonis allerede fremme i januar. Her 18. januar 2005 i Botanisk Have, København. Foto: Karna Maj

Hvis man selv vil prøve at formere vinteradonis, er det lettest ved frøformering. Frøene skal høstes lige, når de er modne, og derefter sås de direkte kun dækket af en halv cm sand.

Man kan godt formere adonis ved deling, men planten skal have haft ro et par år, inden man begynder at forstyrre den, og man skal ikke dele den i for mange stykker. Men er man forsigtig og ikke for grådig, kan det godt lade sig gøre, men det skal gøres lige, når planten er afblomstret og stadig er i vækst.

Flere arter og sorter af adonis

Der findes bl.a. en fyldt sort ‘Pleniflora’, som dog ikke har samme biologiske værdi som selve arten.

En helt anden art er våradonis, Adonis vernalis, som blomstrer lidt senere, i april–maj måned. Den kan minde en del om vinteradonis, men har mere friskgrønne blade, som er knap så fine i bladene. Men våradonis stiller noget anderledes jordbundskrav, den vokser nemlig vildt på kalkholdige bjergskråninger eller steppeområder bl.a. på Gotland og på Øland i Sverige. Våradonis er en fin haveplante, som både kan bruges i stenbedet, eller i fuld sol på sydsiden under tagudhænget, hvor det er ret tørt. Den kan formeres på samme måde som vinteradonis, men den er fredet, så det nytter ikke noget at hente frø i naturen.

Kommentarer

Der er 10 kommentarer til denne tekst. Læs kommentarer…

Forhandlerguide

Staudemarken

Stauder tilltrækker bier, som bestøver.

FAUSOL A/S

HORNUM – Stort udvalg af blomsterfrø

Økologiens Have

Frø og blomster, også i haven

Staudestedet

Mange forskellige stauder

Solsikken

Alt til den økologiske have

Blomstergården

Store samlinger af dagliljer og hosta

Naturplanteskolen

Flerårige spiselige planter til haven

Bjarne’s frø og planter

Eksotiske og specielle er vores liv!

Her er du: Forsiden > Prydhaven > Blomster > Stauder > Vinteradonis

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider