Havenyt uge 46, 2006

Det lune efterår har betydet, at der stadig er blade på de fleste af træerne, selv om der dag for dag bliver mindre. Birketræerne har stadig gult løv, som lyser i solen. Og selv om haven ser stadig mere nøgen og forblæst ud, så kan man selv her midt i november i alt det brune finde mange små fine farveoplevelser: Sankthansurten, hostaen, enkelte buske med lidt løv med efterårsfarver, og de røde bær, som fuglene snart vil spise.

Midt i den lidt kedelige novemberhave er der også frodige og smukke planter i køkkenhaven: Alle kålene, både de spiselige og dem til pryd, røde bladbeder, hvis stilke bliver mere og mere intense i farven efterhånden, som det bliver koldere, den friskgrønne olieræddike som grøngødning, og den almindelig rucola, som har nye blade klar til salatskålen.

Hvis man ikke allerede har nogle af disse smukke planter i efterårshaven, er det en overvejelse værd, om ikke de skal have en plads fremover. Lige nu er det den allerbedste tid for plantning af løvfældende træer og buske, mens det er for sent at plante stedsegrønne og stauder nu, det må vente til foråret. Men det er altid godt at planlægge løbende gennem året, så man får noget smukt med ind i haven til alle årstider.

Stauder med efterårsfarve

Sommmeren igennem er det næsten altid blomsterne, der løber med al opmærksomheden, og det er egentlig lidt synd, da bladformer og farver også er utrolig smukke. Nu kan man bruge efteråret til at lægge mærke til bladformer og -farver, og ikke mindst de stauder, der får flotte efterårsfarver. Hostaens knaldgule blade er næsten klasket helt sammen, mens en del arter af storkenæb er ved at få røde blade, og sankthansurten blade bliver lyse og gule og dens blomster langsomt mørkebrune. Har man græsser i haven, er det ofte i efteråret, at man lægger mest mærke til dem, ikke mindst japansk blodgræs, der nærmest er kobberrød. Haven behøver bestemt ikke at være kedelig i november, man kan ligefrem plante bevidst for også at få en smuk novemberhave.

Samtidig med at de fleste blade visner og falder af, lægger man endnu mere mærke til de planter, som står tilbage med grønne blade. F.eks. hasselurten, den friskgrønne bregne hjortetunge og kæmpestenbræks store blade i staudebedet. Både bladbede, prydkål og palmekål kan også bruges som prydplanter i blomsterbedene.

Husk at tage georginerne op

Georginerne har virkelig været flotte i år, men de fleste steder har frosten sikkert ødelagt plantens grønnne blade og stængler. Det er vigtigt at få dem taget op, inden frosten når ned og ødelægger knoldene. Og selv om der ikke er udsigt til frost, så er der fare for at glemme dem, hvis først de er visnet ned. De skal opbevares frostfrit indtil næste forår. Det gælder også de andre blomsterknolde som ikke tåler frost, bl.a. gladiolus.

Vinterhaver med sjæl

Når man går eller kører i et villaområde i vinterhalvåret, kan man se gennem de fleste haver. Men pludselig kommer man til en have, som ser »beboet« ud, selv midt om vinteren. Der er spændende træer og buske, stedsegrønne indslag og masser af fugle. Det er sådanne haver, man skal kigge nærmere på og lade sig inspirere af, hvis man gerne vil have en mere spændende have i vinterhalvåret. Da det altid er mennesker med et stort havehjerte, der bor sådan et sted, så er der sikkert også en god chance for at få lov at komme ind og se haven, hvis man spørger.

Taber man sit hjerte til et bestemt træ eller busk i en have, er det en god ide at ringe på og spørge om navnet. Det er ikke nok at tage i planteskolen og hente en af samme art, da det måske er en helt anden sort, man får med hjem, hvor blomster, bær og bladfarver ikke er lige så flotte. Det er iøvrigt en god ide at plante sorter, som man kan se klarer sig godt i sit lokalområde. Det er lige nu, at man kan plante nye løvfældende træer og buske, hvorimod de stedsegrønne bør vente til efter midten af april.

En anden god mulighed for at hente inspiration er at gå tur i offentlige anlæg og parker. Hvis man bruger de botaniske, er der masser af skilte. Ellers må man se sig om efter gartnere i gang med arbejdet et sted i parken. De vil som regel gerne hjælpe og kender næsten altid navnet på planterne.

Vinterklargøring af drivhuset

Det er definitivt slut med alle sommerplanterne i drivhuset, som derfor bør ryddes for disse planter og blade, så evt. sygdomskim og skadedyr ikke overvintrer i drivhuset.

Hvis man skal overvintre grønne planter i drivhuset, er det også vigtigt, at de får alt det lys, som de overhovedet kan få. Det er derfor en god ide at vaske drivhuset af for alger, inden vinteren sætter ind. Bor man ude på landet nær store produktionsanlæg med svin, kan drivhuset være helt grønt af alger efter kun et halvt år. Det er ammoniakken i luften fra gyllen, der giver denne enorme algevækst. Der er ikke andet at gøre end at gå i krig med vand og børste både ind og udvendig. Lige nu er det så mildt, at man på en stille dag kan sætte de planter, som skal overvintres inde i drivhuset, udenfor, mens man går i gang med sæbevand.

Krukkeplanternes rødder skal beskyttes

De planter som står i krukker, skal være ret så hårdføre, hvis de skal overleve en vinter i krukker uden beskyttelse. Hvis det overhovedet kan lade sig gøre, er det en god ide at tage planterne ud af potterne og slå dem ned i jorden, dvs. at grave rodklumpen ned. Hvis det er sarte planter, så er det en god ide at slå dem ned i jorden inde i drivhuset. Det gælder f.eks. rosmarin. Har man ikke et drivhus, så kan mange planter overvintre ved at blive slået ind i læ ved en mur eller et hegn.

Kan planten ikke tages ud af krukken, så beskyt krukken og dermed rødderne så godt som muligt ved at komme vinddæmpende og isolerende materiale rundt om potterne. Sæt dem tæt sammen og fyld f.eks. vissent løv ned mellem dem og rundt om dem.

Det er vigtigt at få tømt de krukker, som ikke er frostsikre for planter og jord og få dem sat ind i et skur, hvor de kan opbevares tørt, så de ikke frostsprænges.

Husk rengøring af plæneklipperen

Når vi klipper plænen den sidste gang, er det ikke altid, at vi er klar over, at det er sidste gang. Derfor bliver plæneklipperen ikke altid gjort ren og ordnet med henblik på at være klar til foråret. Det kan være en rigtig god ide at gøre nu, så den står klar til brug midt i april, hvor der er meget andet at se til. Og hvis den er ovre sine bedste dage, så kan man jo erkende det nu og ønske sig en ny til jul. Julen er allerede ved at holde sit indtog med nisser og grandekorationer på gader og stræder, så sæson for ønskesedler nærmer sig også.

Vinterasters er næsten forsvundet fra haverne

For bare 25 år siden var vinterasters, Chrysantemum, en helt almindelig plante i danske haver, og især mange ældre satte en ære i at være selvforsynende med friske blomster helt frem til jul. Vinterasters blev sat ind til drivning i baljer og spande i udhuse eller de dengang få drivhuse, inden efteråret for alvor satte ind med blæst, regn og nattefrost. Planterne blev så sat ud i haven i foråret igen, eller rettere man tog nogle af de nye skud og plantede ud og fik derved forynget planterne hvert år.

Der var en hel række sorter, som gik igen i mange haver, og som gennem generationer var afprøvet til netop denne hjemmedyrkning. De mange Chrysantemum, som vi i dag køber som potteplanter, kan nok plantes ud i haven, men deres udviklingstid er ikke tilpasset til dyrkning på friland. Det kan derfor være en god ide i tide at redde sig nogle af de gamle sorter, som især findes i haver hos damer godt oppe i årene.

Hvis man er interesseret i at se, hvor omfattende en kultur Chrysantemum har været i sidste århundrede, så læs herom i Nordisk Illustreret Havebrugsleksikon. Her kan man også se, at ovennævnt dyrkning er en husmandsmodel i forhold til den mere avancerede dyrkning og formering af Chrysantemum.

Temanummer om træer

Træer er der i stort set alle haver, og træer er noget helt specielt i forhold til havens andre planter. De viser mere end noget andet årstiden med deres lysegrønne blade i foråret, den svalende skygge om sommeren, de farverige blade i efteråret og vinterens nøgne grene, der piskes af vinterstormen og dækkes af islag. Træer giver karakter til omgivelserne – ikke kun i haverne, men også til gader og stræder.

Det ny november–decembernummer af Praktisk Økologi er et temanummer om træer. Det er en hyldes til træet. Træet betragtes fra flere vinkler – lige fra kunsten at plante et træ og plantekvalitet over træers naturlige vækstforhold, til farlige og sjældne træsvampe. Der er artikler om byens træer og gode råd om at bruge træ til ubehandlede træfacader. Der er en helt speciel historie om træklatrer og hans tanker om træer og træklatring. To artikler handler om kulinarisk brug af træ: savsmuld til varmrøgning af fisk m.m. og en artikel om at tappe saft af birketræer i baghaven.

Tidsskriftet Praktisk Økologi udgives af Landsforeningen Praktisk Økologi, som også står bag Havenyt.dk. Det udkommer 6 gange om året – det kan bestilles på foreningens netsted. Her kan man også bestille tidsskriftet som gaveabonnement.