Klargøring af drivhuset

Drivhuset skal rengøres i foråret, inden det bliver så varmt, at det er tid til at så de første rækker radiser og spinat. Det kræver selvfølgelig, at det er tøvejr, og at det ikke blæser alt for meget, for så er det for koldt med våde hænder og ærmekanter.

Start om efteråret

Rengøringen bør faktisk starte om efteråret med, at man fjerner alle de gamle planterester og det allerøverste lag jord med planterester.

Det er også udmærket at give drivhuset en ekstra vask i oktober, når dyrkningssæsonen er ved at være ovre, og inden man sætter sarte planter ind til overvintring. Det er selvfølgelig lidt vanskeligt, hvis man stadig har planter i drivhusets jord. Men det vil give mere lys til disse planter og de overvintrende, når glasset ikke er delvist grøn af algevækst.

I haver tæt på svinefarme kan det øgede kvælstofindhold i luften betyde, at man er nødt til at vaske drivhus flere gange om året end for år tilbage.

Vask af med sæbevand

Hvis man ikke har ryddet drivhuset i efteråret, gør man det i det tidlige forår, inden drivhuset gøres rent. Hvis de visne planter er helt overtrukne af skimmel, vil luften blive tyk af sporer, når man begynder. Hvis det er tilfældet, så brug en støvmaske for næste og mund, så man ikke risikerer at fremprovokere en allergi.

Det er faktisk en fordel at vaske drivhuset på en overskyet dag, da sæbevandet i solskin tørrer meget hurtigt ind på glasset. Er der mange alger, starter man at fjerne det værste med en stiv børste og rent vand fra slangen.

Til selve afvaskningen bruges der godt varmt sæbevand, pisket af krystalsæbe. Brun sæbe er fedtsyresæber, og opløsningen man vasker med har en pH på 9–12, og det kan derfor være en god ide at bruge beskyttelsesbriller. Hvis man får sæbe i øjnene, skal man skylle efter med vand.

Det er vigtigt med en stiv børste at komme ind i alle hjørner og kroge, da det er her og i gammelt plantemateriale, at skadedyrene overvintrer. Når drivhuset er vasket både ud- og indvendigt, spules det rent med vandslangen – også her er det vigtigt at spule i alle revner og sprækker med en skarp vandstråle. En højtryksrenser er ikke nødvendig, men effektiv.

Dæk evt. planter i drivhuset eller flyt dem ud, så de ikke overpjaskes med sæbevand og koldt skyllevand.

Sæbevand fremstillet af brun sæbe (krystalsæbe) er rigtig godt til at løsne alger og tage livet af de skadegørerne, som har overvintret i revner og sprækker. Foto: Karna Maj

Grundvanding af drivhuset

Drivhusjorden har ingen vand fået i hele vinterperioden, hvis der ikke er planter herinde, som er blevet vandet vinteren igennem. Hvis jorden ikke er fugtig i dybden, er det en god ide, inden der skal sås herinde, at grundvande jorden.

Hvis man ikke dyrker planter i selve drivhusjorden, er det selvfølgelig ikke nødvendigt at grundvande den.

Havevanderen sættes til derinde, og man lader den vande i ca. et halvt døgn på nedsat kraft, så vandingsområdet netop dækker drivhuset. Vandet må dog gerne ramme glasset. Det giver en langvarig spuling af de revner og sprækker, hvor skadedyr kan gemme sig. Kontrollerer at jorden er blevet godt våd ned i ca. to spadestiks dybde

Hvis drivhuset er fyldt med planter, må grundvandingen evt. vente til en lun dag, hvor man kan sætte planterne udenfor overdækket med fiberdug. Ellers man kan bruge en siveslange til grundvandingen. Måske kan man blive nødt til at vente med grundvandingen, indtil drivhuset ryddes i maj inden udplantning af tomater m.m.

Skal drivhusjorden skiftes

Hvis man dyrker i drivhusjorden, er det store spørgsmål, om drivhusjorden skal skiftes hvert, hvert andet, hvert fjerde år eller slet ikke. Det afhænger af, hvordan man bruger drivhuset, om man kan have et vist sædskifte, og man kan tilføre masser af kompost.

Hvis man dyrker direkte i drivhusjorden, skal den hvert forår gødskes. Og et par trillebør kompost er godt til tomater og agurker. Foto: Karna Maj