Havenyt uge 32, 2006

»Når rønnebærrene er røde, er bondens middagssøvn øde«. Sådan lyder en gammel talemåde og hentyder til høstens travle tid. Høsten er i gang, rønnebærrene er røde, og i landbohaverne blomstrer de traditioenelle høststauder som floks, havefuchsia, kattehale, pragtrøllike, solbrud og staudesolsikke. De dominerende staudefarver er lige nu især gule og lilla farver.

Men det er ikke kun ude på markerne, at høsten er i gang. De danske køkkenhaver bugner lige nu af høstklare afgrøder. I drivhuset er der sprøde salatagurker, søde fuldmodne tomater og de første modne pebre og chili. Ude i køkkenhaven er der nu masser af bønner, sylteagurker, sommerkål, gulerødder, squash, tomater, salat, forårsløg og snart også majs.

Desværre er der mange steder, hvor man ikke har fået vand nok til at kompensere for den meget store fordampning, der foregår i så vamt og tørt vejr, som vi har. Derfor er det mange steder helt nødvendigt at vurdere, hvad der skal vandes, hvordan, og hvilke metoder der kan forhindre, at vandet lynhurtigt fordamper igen.

Masser af bønner af alle slags

Når man har levet af frosne bønner i trekvart år, har man helt glemt, hvor godt friske bønner smager. Især er de uovertrufne, når man er påpasselige og lige får dem taget fra kogningen, når der stadig er lidt bid i bønnen. Men det er vigtigt, at bønnerne altid gennemkoges, da de indeholder giftstoffer, som kan give madforgiftninger. Disse stoffer nedbrydes af varme. Det gælder for alle bønner af Phaseolus-familien, hvortil de almindelige havebønner hører.

Hvis man har sået sorter med forskellig udvendig farve, så er der lige nu en hel farvesymfoni at hente med grønne, gule, lilla og grønne bælge med rødlige striber. Har man ydermere sået både de flade og brede snitbønner, de små fine haricot vert, almindelige grønne bønner og de gule voksbønner, så har man et udvalg, som selv specialbutikker ikke kan tilbyde.

Samtidig kan man jo så glæde sig over, at bønner høstet i egen have er både friskere og billigere. Faktisk koster 500 g bønner ca. 20 kroner. Og bare et par meter bønner giver mange portioner bønner fordelt over flere uger. Bønner er en afgrøde, som betaler godt tilbage for en minimal arbejdsindsats.

Agurker og græskar på friland

Agurker, squash og græskar trives virkelig godt med varmen, især hvis de også har fået godt med regnbyger.

Det gode vejr har givet en mere end sikker forsyning af squash i denne sommer. Vintergræskarrene har sat frugter helt uden problemer, og de vokser med lynets hast. I år får vi store vintergræskar, og de vil nå at kunne modne godt, hvis sensommeren arter sig bare nogenlunde.

Asier og drueagurker blomstrer og sætter mange agurker. For drueagurkernes vedkommende er det svært på et lille areal i en have at kunne høste en stor nok mængde ad gangen i samme størrelse, hvilket betyder at det er lidt besværligt at skulle sylte få glas af gangen.

Hvornår er majskolberne modne

Når silken visner og er helt brun, er majskolben normalt ved at være færdigudviklet med søde og bløde majskorn. Lind forsigtigt på dækbladene og se, om majskornene er færdigudviklet i spidsen af kolben. Kornene skal være bløde, og der skal komme hvid saft ud af dem, når man sætter en negl i dem. Er de hårde og uden saft, er de blevet for modne til at være rigtig velsmagende.

Majs skal først høstes, når kogevandet er sat over til dem, da sukkeret i majsen straks efter høst begynder at blive lavet om til stivelse, hvorved de hurtigt mister den søde og gode smag. De fleste af de majs, vi kan købe, er af typen supersweet. Dvs. ekstrasøde, så der selv efter lang transporttid er sukker tilbage i kornene. Dyrker man denne tyoe i haven, kan de synes næsten for søde, når de høstes lige før spisning.

Nye afgrøder midt i august

Fra midt i august er der stort set ikke flere grønsager, man kan nå at så. Den tilbageværende vækstsæson er efterhånden begrænset – og der bliver gradvis færre lyse timer i døgnet. Man kan dog stadig så japanradis og ræddiker. Og til høst i småbladsstadiet kan man så orientalske bladgrøntsager og forskellige salattyper. Lige nu er det også tid for såning af almindelig rucola, vårsalat og vinterportulak til høst næste forår.

De tørketålende stauder

Når vi får en periode med så varmt og tørt vejr, er det en god ide at iagttage planterne, for nu skiller de tørketålende planter sig ud. Mens nogle planter får gule blade og hænger med bladene i solen, så tåler de planter, som hører naturligt hjemme på stepper og overdrev tørken og varmen. Det er stauder som lavendel, salvie, isop, timian, pragtrøllike, bynke, perlekurv, diktam, akantus, kejserlys, tidselkugle, storkenæb og bakkenellike.

Ved at iagttage staudebede i en varm og tør periode, kan man finde de stauder, som kan tåle at blive plantet på de solrige og tørre steder i haven og se frodige ud også uden vanding.

Græsserne hører også til de stauder, der rigtigt mange klarer sig på de tørre områder. Der er i øvrigt kommet hele to nye bøger om brug af græsser i haven i år.

Vand efter behov

Når planterne begynder at hænge med bladene midt på dagen, får haveejerne det dårligt, og man begynder at overveje at vande. Men det er idag meget dyrt at vande, og hvis alle vander hele dagen, vil der hurtigt komme mangel på vand og lavt vandtryk. Det bedste er derfor, at vi alle nøjes med at vande de steder, hvor der er mest brug for det. Og bilerne kan godt vente med at blive vasket til efter næste regnvejr.

Nyplantede træer, buske, stauder, jordbærplanter m.m. skal selvfølgelig have vand. Selv træer, buske og hække plantet i foråret skal man holde øje med, hvis der kommer en tør og varm periode i august. En tør periode i august er dog ikke så ødelæggende som i juli, da dagen er kortere, og der falder dug om natten, så planterne kan nå at få saftspændingen tilbage inden næste morgen.

Køkkenhaven, som giver mad på bordet, bør ikke mangle vand, da det giver mindre udbytte. På den her årstid er der dog ingen grund til at vande f.eks. kartoffelbede, da kartoflerne alligevel ikke vokser ret meget mere, og snart visner ned. Derimod er det altafgørende at vande alle planter, hvor rodsystemet ikke går ret langt ned. Det gælder først og fremmest jordbær og salat. Kål har et op til 2 meter dybt rodsystem, men alligevel er det en god ide at vande kålene, da hovederne bliver væsentlig mindre, hvis vandforsyningen ikke er optimal. Hvis der er angreb af kållarver i en tør periode uden ret megen tilvækst, ser det næsten ud som om kålene vokser nedad. Også porrer, gulerødder og andre rodfrugter går i stå i væksten, hvis de mangler vand. For bønneudbyttet er det næsten katastrofalt med vandmangel, men her lægger man mærke til det, da planterne hænger meget synligt og begynder at få gule blade. Også rødbeder og tomater hænger med bladene i tørke. Men det er en dårlig ide at vente til planterne lider synligt. Stik en finger i jorden og vurder om der er vand nok. Der bliver hurtigere vandmangel på sandjord end på lerjord, men hvis først lerjord bliver rigtig tør, går det virkelig ud over planterne.

Græsplænen klarer en gang tørke på trods af, at vores slåning af den begrænser rodnettet og dermed græsplanternes mulighed for at få fat i vand. Den kommer altid igen, når der kommer regn, selvom græsset visner helt, så her er der ingen grund til at bruge kostbart grundvand til at vande. Men der er god grund til med udsigt til varme og ingen regn at sætte klippehøjden op til maksimum, for at planterne får så stort et rodsystem som muligt. I øvrigt skal det være meget tørt, inden alt græs visner, da græsplænen er længe grøn, hvor der er let skygge midt på dagen, f.eks. fra et højt letskyggende træ på sydsiden af plænen.

I blomsterbedet må man holde øje med den enkelte plante, og vande efter behov, så ingen planter går ud. De fleste stauder klarer sig dog igennem en tørkeperiode. Det er en god ide at plante de rigtige planter på det rigtige sted i haven. Det vil sige de fugtelskende plantes på steder med fugtig jord eller delvis skygge, planter som vokser naturligt i skov og skovbryn skal plantes på skyggefulde steder, mens de tørketålende steppeplanter plantes på de solstegte og tørre steder i haven. På den måde klarer de bedre sommerens sol og varme.

Vandingsteknik

Det er vigtigt at bruge mindst muligt vand. Det kan man gøre på flere måder. Den mindste fordampning får man ved at vande i overskyet vejr, om aftenen eller lige efter en regnbyge, hvor haven ikke fik nok vand.

Når der kun er et begrænset antal rækker i køkkenhaven, der skal vandes, er en slange af den type, hvor vandet siver ud dråbe for dråbe, perfekt. Den lægges mellem grønsagsrækkerne eller langs en nyplantet hæk og vandet siver langsomt og dybt ned, og jorden er kun lige våd under slangen.

Hvis man vander med spreder, er det vigtigt at indstille vanderen, så kun det nødvendige areal vandes. På en god vippevander kan man indstille hvor langt der vandes til hver side. Hvis man kombinerer en sådan med regulering af vandtrykket, kan man faktisk på nogle få minutter og lidt øvelse indstille den til at vande et areal helt nøjagtigt. Men det kræver, at man kan se vanderen, mens man indstiller vandtrykket. Derfor er det en god ide nogle meter væk fra vanderen at montere en slangekobling med lukkemulighed på slangen.

Når man har vandet, gælder det op at forhindre de dyrebare dråber i at fordampe. Det gør man enten ved at løsne jorden eller ved at jorddække. Den mest effektive metode er at dække jorden – se artiklerne Jorddække og jorddækkematerialer og Jorddække i køkkenhaven.

Masser af nyttige insekter i år

Den gode varme sommer har betydet, at der er sket en god opformering af nyttedyrene. Det gælder ikke mindst mariehøner, som man i øjeblikket ser stadigt flere af på de planter, som har været angrebet af lus.

Der er også masser af snyltehvepse og svirrefluer. De letter næsten i sværme, når man nærmer sig de planter, som de er særligt glade for. Det er en god ide at bide mærke i, hvilke planter i haven, de søger føde i. Ved at plante disse insektplanter, kan få flere af disse nyttige insekter i haven, som kan være med til at holde antallet af skadedyr nede på et minimum.

Nogle af de sikre insektplanter er vild merian, græsk oregano, koriander, anisisop, persille, dild, mynte, løgblomster og honningurt. Hvis man studerer de enkelte arter kan man se, at nogle insekter foretrækker bestemte plantearter i højere grad end andre. F.eks. ser det ud til at snyltehvepse tiltrækkes ekstra af bla. mynte, kinesisk purløg og karryplantens blomster – de besøges dog også af svirrefluer.

Musvitter og blåmejse fodrer med larver

I havens træer og buske er der et sandt lebend af musvit- og blåmejseunger fra nye kuld, som kalder på forældrenes opmærksomhed. Man kan hele tiden høre, hvor de nu er i haven, og glæde sig over, at de voksne fugle støvsuger omgivelserne for larver og insekter, som proppes i den sultne ungers åbne næb. Man siger at et musvitpar på en sæson spiser og fodrer med 15 kg larver.

Så det er en god ide at have et antal musvit- og blåmejsekasser i haven, så en eller to af dem finder nåde som yngleplads. De to arter har territorier, så der er i en almindelig parcelhushave kun plads til 1–2 ynglende par. Har man ingen fuglekasser i haven, så sæt dem op alllerede nue nu, så fuglene har vænnet sig til at de er der, inden de skal bygge rede igen i foråret.

Spørg Eksperterne og forum

Vores eksperter har holdt en velfortjent ferie, så det er nu muligt igen at stille spørgsmål. Da vi får rigtig mange spørgsmål – flere end vi kan overkomme at besvare og navnlig at redigere med de ressourcer, vi har til rådighed, vil vi gerne bede jer om kun at stille spørgsmål, som I ikke kan finde svar på ved at bruge søgefunktionen på de emner, som I søger på. Prøv flere gange med et par af de nøgleord, som indgår i jeres spørgsmål.

Der er desværre ingen garanti for, at man får besvaret sit spørgsmål, og der vil ofte gå 1–2 uger, inden der kommer et svar. Så ofte kan det være en god ide først at stille spørgsmålet i vores forum. Hvis man ikke i løbet af en uges tid har fået et tilfredsstillende svar her, kan man indsende spørgsmålet og bemærke i kommentarfeltet, at man har forsøgt sig i vores forum. Lad venligst være med at stille spørgsmålet samtidig i forum og sende det til »Spørg Eksperterne«, da vi så risikerer at to eksperter bruger tid på samme spørgsmål.

Vi har mange hundreder af ubesvarede spørgsmål liggende, som vi med blødende hjerte har valgt ikke at besvare. Vi har simpelthen ikke mulighed for at yde denne gratis service til alle de spørgelystne. Vi har i stedet valgt at starte på en frisk her efter ferien, så vi også får de årstidsaktuelle spørgsmål med til glæde for mange brugere med de samme problemer.

Hvis du ikke har fået svar på dit spørgsmål, og det stadig er aktuelt, så forsøg først at stille det i forummet, inden du sender det ind igen – som nævnt ovenfor. Samtidig skal der lyde en opfordring til alle, som har viden og erfaring om havebrug, til at være med til at hjælpe de haveejer, som beder om hjælp i forummet. Mange spørgsmål drejer sig om enkle forhold, som en erfaren haveejer kan besvare, andre kræver lidt mere ekspertviden, men det er der også en del af brugerne, der besidder, kan vi se af nogle af kommentarerne.

Da Havenyt.dk drives af Landsforeningen Praktisk Økologi prioriterer vi naturligvis spørgsmål fra vore medlemmer til besvarelse. Men det er dog først og fremmest emnet, og om andre også kan have glæde af svaret, som har højeste prioritet ved udvælgelsen.

To nye bøger om græsser til haven

Græsser er blevet populære at bruge også i private haver, hvilket bl.a. ses af, at der er blevet skrevet hele to bøger om græsser i år. I marts kom bogen »Politikens bog om prydgræsser« skrevet af havejournalist Marian Haugaard Steffensen og i juni kom »Græsser« skrevet af faglærer ved Beder Gartnerskole Jens Thejsen. Læs omtale af bøgerne under Bøger om græsser