Havenyt uge 29, 2006

Det er rigtig ferievejr med solskin og tørt vejr. Rigtig strandvejr. Men ikke godt vejr for havens planter, som har det alt for tørt. Selv de steder, hvor man var heldig at få en god tordenbyge for en god uges tid siden, er det allerede tørt igen. Og der er ikke den store udsigt til at det giver regn af betydning, da der kun loves få mm i gennemsnit – med man kan selvfølgelig være så heldig, at haven kommer til at ligge under en tordenbyge fredag-lørdag.

Men der er afgrøder i køkkenhaven, som ikke tåler at mangle vand i den bagende sol, og som skal holdes vandet. F.eks. ærter, salat og dild tager varig skade. Mens en masse andre »bare« giver mindre eller senere udbytte. Græsplæne, bambus og mange andre, som ser tørkeramte ud, kommer igen, så snart der kommer regn. Det er vigtigt at kende sine planter i haven, så man ved, hvilke der kan tåle at tørste lidt, og hvilke man skal vande i tide. Hortensia er en af de prydplanter, som skal have vand, men den fortæller det selv ved at hænge med blade og blomster i solen.

Det kan være dyrt at vande have, men tænk også på de penge, som der er brugt på planter og frø – og haven skal jo helst være en fornøjelse at se på.

Nye gøremål i juli

Når vi når til sidste halvdel af juli, ændrer havens gøremål sig afgørende, da det nu er for sent at så langt de fleste afgrøder. Man kan dog stadig nå at så bl.a. salat, majroer og orientalske grønsager i løbet af den næste uges tid.

De fleste bede er fyldt med planter, og det betyder, at de dækker jorden, så der ikke er lys nok til at frøukrudt kan spire frem. Det giver mindre luge- og hakkearbejde, og dermed tid til at tage sig af andre ting i haven, f.eks. udtynding og beskæring.

Sommeren er den bedste tid for beskæring

Man skal have et formål med at beskære. Hver gang man beskærer, sårer man træet eller busken, og det giver risiko for evt. svampeangreb. Og samtidig fjerner man noget af plantens produktionsapparat i form af blade og grene.

Sommerbeskæring fra den 1. juli til 15. september er for træer og buske det bedste tidspunkt for større beskæringsarbejder, når det er beskæring i de træagtige grene. Træet lukker bedre og hurtigere sårene til, så riskoen for infektion mindskes.

Det kan være vanskeligt at se træskelletet om sommeren, men til gengæld kan man vurdere træet med blade, og navnlig om beskæringen giver det lys og den luft, som ofte er en af grundene til, at vi beskærer træer og buske i haverne.

En mere nænsom beskæringsmetode er at beskære forebyggende ved at forme træer og buske ved at klippe i de grønne, urteagtige skud. Det kan man også gøre nu. F.eks. fjerne de skud, som træer ofte sætter lodret op fra grenene.

Beskæring af solbær og ribs

Både solbær- og ribs er ved at være modne, og der er mange flotte bær lige nu. I nogle haver tager fuglene ribsene, hvis ikke buskene overdækkes.

Solbær kan man beskære samtidig med, at man plukker bærrene. På det tidspunkt kan man let se, hvilke af de ældste grene, der ikke længere giver mange og flotte bær og derfor bør fjernes. Det kan desuden være praktisk at nappe disse grene af helt nede ved jorden, så man kan plukke dem siddende i en stol ude på græsplænen. Det gør det så også nemmere at komme til at plukke de øvrige grene. Det er en god ide hvert år enten ved plukningen eller om vinteren at fjerne op til 1/3 af de ældste grene, så der sker en stadig foryngelse af buskene.

Ribs skal ikke beskæres nær så hårdt. Her fjerner man kun gamle grene, når de ikke længere giver et godt udbytte.

De solbærgrene, som man fjerner ved beskæringen, kan man høste bladene fra og tørre og bruge dem til en teblanding med solbærblade.

Såtid for stedmoder og hornvioler

Det eri de kommende par uger tid at så nye stedmoder og hornvioler til at plante ud i havens bede og krukker til næste forår. Der findes mange sorter i snart alle regnbuens farver, så det er en god ide lige at gennemtænke, hvor de skal stå og farven på de løgblomster og forårsstauder, som står i nærheden. De blå og hvide er flotte til de fleste løgblomster, mens de røde og orange kræver lidt mere omtanke med hensyn til naboplanternes farver. Men de kan selvfølgelig plantes alene i krukker og plantebeholdere.

I den meget varme sommer er det bedst at så i kasser et sted, hvor det er lidt køligt og i hvert fald halvskygge. Man kan enten købe frø eller høste direkte fra gamle planter, som nu står med frø. Måske kan du forny med nye farver ved at få lov til at høste lidt frø hos naboer og bekendte, hvor du har beundret nogle flotte planter i dejlige farver. Men som altid: er der flere sorter af samme art, så har de muligvis krydset og afkommets farve og udseende er ikke til at forudsige. Planterne prikles i sensommeren ud på et bed, hvor de kan vokse sig store og overvintre. Eller de kan plantes ud direkte i det tidlige efterår på blivestedet, f.eks. efter at sommerblomsterne er færdige.

Såtid for 2. afgrøde i køkkenhaven

Når man har fået ryddet bede efter løghøst og ryddet de jordbærbede, som skal nedlægges, har man en hel del kvadratmeter, hvor der kan plantes nye jordbærplanter ud senere og sås nye afgrøder. Eller man kan vælge at give jorden en jordforbedringskur ved at løsne jorden grundigt og så en grønafgrøde.

Det er dog meget svært at så i den varme, som vi har lige nu. Men desværre kan man ikke bare udskyde det et par uger, da vækstsæsonens ur tikker ubarmhjertigt, og det hurtigt bliver for sent. Bedste metode er at grundvande stykket dagen før såning. Så kan de nyspirede planters rødder nå at følge med ned. Især da de plantearter, vi kan så nu, er hurtigt spirende. Det er bedst ikke at vande ovenfra, mens de spirer. Man kan i stedet for dække med to lag fiberdug eller andet, som giver lidt skygge og holder på vandet. Husk også at rive overfladen meget øverligt efter såning, da den revne overflade isolerer, så vandet fordamper langsommere.

Det er nu allersidste chance for at så salat, hvis man satser på de skal give fuldt udviklede salathoveder i efteråret. Brug igen de sorter, som udvikles hurtigt. Med andre ord de sorter, som først gav salat i foråret. Men netop i den varme, vi har nu, er det næsten umuligt at så salat på friland. Salatfrø går i spiredvale ved 21°. Det vil sige, at man lige nu kun kan så i potter eller kasser et sted i skyggen til senere udplantning.

En anden mulighed er at så en række vårsalat til efterårsbrug. Til overvintring sås først i sidste halvdel af august.

Man kan også så en række almindelig rucola – men kun en lille række, da det endnu er så tidligt, at man måske kan risikere, at den går i blomst. Først hen i august sås til efterårshøst.

Fra nu og frem til 1. august kan man så majroer til efterårs- og vinterbrug. Gerne i to hold – et nu og så næste hold 14 dage senere. Der kan efterhånden købes flere sorter med forskellig udviklingstid.

Løg kan med lidt held overvintres som småplanter og give tidligere løg næste år. De kan enten sås nu eller sættes som stikløg i september.

Orientalske bladgrønsager kan man stadig nå at så. Daikon, som i daglig tale og på grønsagshylderne i supermarkedet hedder kina- eller japanradis, kan man også så nu til høst i sensommeren. Men det næsten altid en nødvendighed, at der dækkes med fiberdug, hvis man vil kunne høste flotte bladgrønsager som f.eks. pak choi og mizuna, da kålsommerfuglene hurtigt finder dem. De kan også gå på majroer, så det kan være en god ide at så disse i samme bed, så de også dækkes med fiberdug.

Hvis man har småplanter af grønkål, kan disse stadig plantes ud. Men da de ikke når at blive så store, kan de plantes med 30 cm mellemrum. Har man stadig porreplanter, kan de også plantes ud og vil give nogle fine små porrer. Men det er umuligt at plante ud i bagende sol, med mindre det er gode planter i potter med et godt rodnet. Eller må man et vente til evt. overskyede dage.

Derimod er varmen god til at så et nyt hold basilikum i. Jorden er lige nu så varm, at basilikum spirer villigt på et solrigt sted på friland, bare der holdes vandet de få dage, frøene tager om at spire.

Larver i hovedkålene

Når det er så tørt i haverne som lige nu, så vokser planterne ikke ret meget. Det betyder, at kållarvernes æderi af bladene er mere ødelæggende, end når planterne er i fuld vækst. Hvis man sørger for vand nok til planterne, betyder det ikke alverden for andet end udseendet, at der gnaves lidt i bladene.

Et sted er det dog kritisk netop nu, og det er i hovedkål. Her er det især knopormen, som ageruglens larve kaldes. Larven finder man inde i de små kålhoveder, som netop er ved at dannes. Knopormen er brunlig og let at kende fra den lille kålsommerfugls larve, som er matgrøn. Knopormen æder huller i bladene, og også i de små blade, som skal blive til kålhovede. Det gælder derfor om at få dem »luget« væk, og det kræver lidt forsigtighed, da de små blade ikke må beskadiges.

I år er der generelt mange sommerfugle – og lille kålsommerfugl er ingen undtagelse, og larverne af lille kålsommerfugl kan være næsten lige så generende som knopormene.

Masser af nyttedyr i naturligt dyrkede haver

Er man heldig, får man besøg af de snyltehvepse, som lægger æg i kållarver og -pupper, og det betyder at mængden af kållarver aftager og kan blive næsten nul. Også bakterier kan inficere både bladlus og larver og være med til at nedbringe antallet af skadevoldere i de kommende måneder, hvor de ellers vil æde kålbladene.

Hvis man bruger plantebeskyttelsesmidler, som producenterne ynder at kalde sprøjtegiftene i reklamerne, ødelægger man meget let disse naturlige reguleringer af skadedyrenes antal. Kemiske midler skal bruges igen og igen, når man ved sprøjtningen først har udryddet havens nyttedyr og gavnlige bakterier, og det betyder desuden, at man har svært ved at undgå rester af sprøjtegifte på havens afgrøder, som man jo høster af nu. I en naturlig dyrket have opformeres nyttedyrene derimod uhindret, og de bliver sæsonen igennem stadigt flere til at æde skadedyrene.

Krydderurter mod bladlus

Lige nu blomstrer bl.a. merian, græsk oregano og isop, og de mange forskellige mynter vil også snart være i blomst. De blomstrende krydderurter tiltrækker mange bier og insekter. Ikke mindst svirrefluer, hvis larver æder bladlus.

Hvis man hvert år har massive angreb af bladlus på roserne, vil det være en god ide at plante nogle af disse krydderurter i nærheden til at tiltrække svirrefluer, som kan lægge æg i bladluskolonierne. Isop, som både fås med blå, lyserøde og hvide blomster, kunne være en mulighed sammen med citrontimian, der netop er afblomstret.

Høst af hvidløg

Zittauer- og skalotteløg skal tages op til tørring, når toppen lægger sig ned og løghalsen føles helt blød.

Hvidløg lægger sig ikke ned, når de er høstklare, men stænglen bliver tyndere og føles ikke længere så saftspændt. Venter man for længe med at høste hvidløgene, ødelægges det yderste dæklag, og feddene er ubeskyttede og holder sig dårligere. Er det såkaldt blødnakkede hvidløg, hvor stænglerne ikke bliver hårde og stive, kan man kan flette løgfletninger.

Dild i sensommeren

Hvis man sår dild på det rigtige tidspunkt, så kan man have virkelig flot dild i efteråret.

Dild hører til de skærmblomstrende, så den skal helst holdes i det samme sædskifte som de andre skærmblomstrende arter som f.eks. gulerødder. Det har vist sig i praktisk dyrkning, at det passer tidsmæssigt med at så dild efter høst af stikløg. Hvis man har et bed med f.eks. tre rækker løg og to rækker sommergulerødder, så passer det at så dild i løgrækkerne, når løgene er taget op. Hvis man spiser flittigt af sommergulerøderne, så er der få tilbage, når dilden begynder at kræve plads.

Har du færre dræbersnegle i din have i år?

Seniorforsker Lars Monrad Hansen fra Danmarks Jordbrugsforskning skønner, at klimaet i år har betydet, at der er betydeligt færre dræbersnegle i år. Skov- og Naturstyrelsen har også fået færre henvendelser fra plagede haveejere, og mener at det tyder på, at dræbersneglen i modsætning til tidligere år ikke er et stort problem. Men hvordan ser det ud i din have? Deltag i afstemningen om "Hvor mange dræbersnegle har du i din have i år?. Du kan også stemme på, at din have er fri for dræbersnegle.