Havenyt uge 5, 2005

Det har været utroligt flot med snedækkede haver og landskab og med sne på buske og træer. Vi nød synet, men det er også utroligt dejligt igen at se den brune muld, det grønne græs og grønne marker med vintersæd. Snedækket har dog lagt sig som en beskyttende dyne over jord og planter, og har således afværget de værste skader ved nattefrosten, som enkelte steder nåede helt ned på – 12° C.

Man må beundre de små erantis, som den ene dag står fuldstændig stivfrosne og ser næsten gennemsigtige ud, og den næste dag i tøvejr og solskin ser helt normale ud og lyser op med de flotte gule blomster. Det samme gælder rød og stinkende nyserod, mens de hvide juleroser tager noget mere skade af de klimatiske påvirkninger. Hvis man kan få de tidlige alpevioler, Cyclamen coum ssp. coum eller Cyclamen parviflorum til at trives i haven, så kan man her midt på vinteren ikke kun glæde sig over de smukke små, lilla blomster, men også nyde de smukt marmorerede, grågrønne blade. Også vinteradonis, Adonis amurensis står allerede med store gule knopper.

Planterne har klaret vintervejret godt

Når sneen smelter ser jord og planter ikke så indbydende ud, men i løbet af et døgns tid retter de vinterhårdføre og vintergrønne planter sig. De vintergrønne stauder ser ud til at have klaret sig fint under snedækket, og heller ikke de stedsegrønne buske og træer ser ud til at have taget skade af frosten. Det er som regel heller ikke nu, men først efter flere gang frost og tø og de store temperaturforskelle i det tidlige forår, at frostskaderne viser sig.

Det er rart at se grønne planter dukke frem, f.eks. de små friskgrønne blade af krybeklokke, Campanula portenschlagiana, de grå blade af nelliker og salvie, de store grønne blade af kæmpestenbræk og hjortetungens grønne blade. Hvis man i haven har mange planter, som ikke er helt hårdføre, er det selvfølgelig ekstra nervepirrende, og ofte er det først efter nogen tid, at man kan se, om der er sket skader. Umiddelbart ser det f.eks. ikke ud til, at figentræer på beskyttede voksesteder er frosset tilbage.

I køkkenhaven har både den almindelige grønkål, palmekål og rosenkål overlevet frosten fint. For rosenkålens vedkommende er det dog sikkert kun tilfældet, hvis man har sået/plantet en helt vinterhårdfør sort.

I drivhuset har det meste sikkert overlevet kulden, hvis potteklumpen har været gravet ned i jorden og planterne har været dækket med f. eks fiberdug.

Dyrk egne pil til flet og pryd

Man kan nu være heldig at finde de første pilegrene, hvor knopperne er begyndt at briste og vise hvid spids. Pilegrene er meget velegnede og lette til at drive inde i stuen her fra januar.

Pil er i øvrigt blevet mere almindelig i haverne, både som piletræer i prydhaven og effektive pilebuske til høst af pil til flet. Pileflet er ikke kun fletning af kurve, men er også i høj grad fremstilling af både flotte og funktionelle stativer til havens planter at klatre op af, når der opstår et behov herfor. Tykkere grene kan bruges til at flette hegn af. Eller man kan lave et levende flettet pilehegn.

Hvis man vil i gang med dyrke sine egne pil, er det nu, man skal bestille pilestiklinger, da de skal sættes i de kommende måneder. Der findes arter og sorter, som er specielt velegnede og flotte til pileflet.

Hvis man ikke har egne pil – endnu – til fletværk, så er det også nu, at der er et stort udvalg af nyhøstede pil til salg hos de mange, som dyrker pil til salg.

Podekurser og podekviste

I de senere år er det også blevet meget populært at lære at pode og på den måde lave sine egne frugttræer. Og der er efterhånden hvert år podekurser mange steder i landet, hvor man i februar og marts måned kan få lært podningens kunst, som først og fremmest består i at blive god til at lave det helt rigtige lange snit. Du kan under Arrangementer finde en lang række podekurser allerede nu, og flere kommer sikkert til.

Ofte er anledningen til, at man gerne vil lære at pode, at man ønsker sig et frugttræ af en sort, som ikke kan fås mere i handelen. Eller måske vil man gerne have en »kopi« af barndommens højt elskede æbletræ eller et andet æbletræ med nogle velsmagende æbler. I disse tilfælde må man selv møde op på podekurset med podekviste fra de træer, som man vil have podet en eller flere grundstammer med. Disse podekviste skal skæres i januar og opbevares fugtigt og køligt, indtil podningen skal finde sted. Læs mere om at udvælge og opbevare podekviste i artiklen Podekviste fra frugttræer.

Frøukrudt spirer og vokser

Den indtil nu meget milde vinter har givet det frøukrudt, som spirer frem selv her i de kolde måneder, gode vilkår. En del ukrudtsarter, bl.a. almindelig fuglegræs, er spiret frem allerrede i efteråret, og de vokser langsomt, men ufortrødent videre i vintermånederne. Hvis det er muligt at skuffe gangarealer, indkørsler med belægning af jord, grus og løse sten m.m. nu, så er det en god ide at få fjernet så meget af ukrudtet i februar som muligt. Nogle af disse ukrudstarter blomstrer meget tidligt, ofte allerede i marts.

Solbærknopgalmider ødelægger knopperne

Solbærknopgalmider kendes lettest på de opsvulmede, kuglerunde knopper. Galmiderne er meget små, så de kan sidde i hundredevis inde i de angrebne knopper. Solbærknopgalmider suger saft af bladanlæggene inde i knoppen. Det kan i sig selv føre til, at knoppen ikke springer ud, men i næste omgang fører det til nedsat blomstring og dermed mindre frugtudbytte. Larverne overvintrer i de angrebne knopper. I maj bryder de frem af knopperne og vandrer ud på nye skud. Æggene lægges i de nydannede knopper.

Hvis man vil forsøge at minimere problemet, er det nu, man skal bruge en times tid til at gennemgå solbærbuske og fjerne alle opsvulmede knopper eller hele grene (de skal helt væk fra haven eller brændes). Er buskene meget angrebne, kan man blive nødt til at fjerne dem helt fra haven eller brænde dem, og så plante nye sundhedskontrollerede planter et andet sted i haven. Læs mere i artiklen Solbærknopgalmider

Den Økologiske Have klar med frølisten 2005

Den Økologiske Have forhandler frø i deres onlinebutik fra det tyske firma Bingenheimer Saatgut AG, der drives på professionel vis med salg til både erhvervsgartnere og private haveejere. Alle frøene er økologiske og nogle desuden biodynamiske, og de er forædlet med henblik på netop økologisk dyrkning. Der er ved udvælgelse af sorter lagt vægt på smag, ernæringskvalitet og modstandsdygtighed. Alle frøene er frøfaste, dvs. de bliver til planter, hvorfra man kan tage spiredygtige frø. Frøene sælges i originalpakninger og der er væsentlig flere frø i poserne end, hvad man normalt ser. Pris pr. pose er derfor lidt højere.