Havenyt uge 14, 2003

Det ualmindelige, meget milde og flotte martsvejr vi har haft de sidste par uger, har udløst en næsten febrilsk haveaktivitet og udeliv – vi trængte virkelig til at komme i haven oven på en lang vinter. Og jorden er bare forrygende god at arbejde i – så god har den ikke været i marts i de sidste 25 år eller mere. Men vi har udnyttet det gode vejr og jord meget forskelligt.

De kloge og besindige har nøjedes med at rydde op – for det var stadig kun marts, og man når nok alligevel det hele i april. De ukuelige optimister har sat tidlige kartofler, lagt løg, sået gulerødder, persille, majroer, spinat, forårsløg, radiser og salat. Ikke kun i drivhus og mistbænk, men også på friland. De bare lidt realistiske har dog lagt plast eller fiberdug over for at holde lidt på den varme, som solens energi tilfører jorden.

Den første gruppe læner sig nu velforberedte tilbage og venter på forårets komme til normal tid i april. Den anden gruppe føler, at aprilvejrets kolde blæst og lavere temperatur nærmest er et bagholdsangreb mod forårsarbejdet. Måske vinder de ikke de store gevinster ved at være tidligt ude. Men det er nu sjovt, når de første radiser dukker op i mistbænken.

Hvad kan spire ved lave temperaturer?

Lige nu er jordtemperaturen 5–6,5° C, alt efter hvor man bor, og vi kan ikke forvente, at den stiger den kommende uge med de lovede temperaturer. Så det er nok en god ide at dække det, man har sået eller sat på friland med fiberdug eller plast. Herved opvarmes jorden nogle grader mere end en udækket jord.

Men tilbage er spørgsmålet, om det kan betale sig at så nu, eller det er bedre at vente 14 dage til det bliver rigtig forår? Jo højere temperatur, jo hurtigere spirer frø – i hvert fald indtil en vis øvre grænse. Så hvis man sår persille nu, vil de nok tage 3–4 uger om at spire, men får vi pludselig en varm periode, vil persillen spire hurtigere, og vil komme næsten lige så hurtigt, som hvis det var sået meget tidligt. Og en hurtigere spiring er ofte også en mere sikker spiring. Så tidlig såning er kun en god ide for de kulturer, som kan spire ved helt lave temperaturer.

Følgende grønsager kan spire ved kun 4° C: Dild, løg, majroe, pastinak, salat, spinat. Ved 5° C spirer: Hestebønner, kålroe, persille, porrer, radis, skorzonnerrod og ærter. For ærters vedkommende er det dog kun de tidlige skalærter, der kan klare den kolde jord. De almindelige søde marværter skal man ikke så førend midt i april, når jorden begynder at føles lun.

Løg og porrer

Foråret er er den tid, hvor løgene vokser hurtigt og effektivt. Det lune vejr har sat gang i løgvæksten, selv om løgene gerne ser lidt fugtigere jord, end det har været i den sidste tid. Løgene har kun rødder ned i 15–20 cm dybde.

Purløgene er lige ved at være så lange, at man kan klippe til grønt drys til en ægge- eller pølsemad. Hvidløgstop er også godt til grønt drys, og den er klippeklar før purløg, hvis man lader nogle hvidløg stå som flerårige planter i haven.

Pibeløg og forårsløg kan dyrkes som flerårige, og de sender netop nu deres tykke løgtop op. Pibeløg fås både med rent grønne blade og med rødlige skafter. Hvis de overlever vinterene, danner de efterhånden hele blokke, som med fordel kan deles, ligesom man deler blokke af purløg og planter ud. Forårsløg, som man sår i foråret, kan enten høstes i løbet af sommeren eller man kan lade dem stå til næste forår, hvor hver plante i løbet af april danner mellem 1–6 forårsløg; antallet er afhængig af, hvor kraftig planten nåede at blive sidste sommer.

Til gengæld er det på det allersidste med porrer. De sidste, som vinteren ikke har ødelagt, er i gang med at danne blomsteranlæg. Er der mange tilbage, kan det bedst betale sig at fryse dem ned nu.

Grønt og grønsager fra haven 1. april

Umiddelbart ser der ikke ud til at være meget at hente i køkkenhaven. Mængdemæssigt er det kun rodfrugterne, der er sværvægtere, men selv små mængder grønne blade til salat er særdeles velkomne. Det er egentlig overraskende, hvor mange forskellig slags grønsager, der kan hentes ude i haven lige nu: Jordskokker, pastinak, skorzonnerrod, havrerod, porrer, gulerødder, ramsløg, hvidløgstop, purløg, havesyre, persille, vinterportulak, timian og vårsalat.

Hvis man har sået i drivhuset i efteråret og overvintret, kan man supplere med små blade af salat, spinat, rucola, sennep og mizuna. Her er der også væsentlig mere gang i purløg og persillle, hvis man har husket at flytte et par planter ind i efteråret.

Hvis man kan få familien med på det, så kan man også spise de spæde brændenældeskud og mælkebøtteblade, skvalderkålblade og almindelig fuglegræs. De ny, friskgrønne blade af natviol er også gode til at blande lidt af i salatskålen. Selv om man plukker lidt blade, blomstrer natviolen alligevel flot i maj med skyer af hvide eller lilla duftende blomster i skumringen.

Så radiser som markering af rækken

Det tidlige forår er såtid for alle slags løg – de kan sås direkte på friland, eller de kan forkultiveres og plantes ud. Drys evt. lidt radisefrø med i sårillen. Radiserne spirer på under den halve tid af løg, så på den måde kan man hurtigere komme til at hakke det fremspirende ukrudt mellem løgrækkerne. Samme trick kan man bruge ved såning af gulerødder, som også har en lang spiretid på 8–17 dage.

Majroer sås tidligt og spises små

Majroer er meget bedre end deres rygte, når de vel at mærke dyrkes tidligt og sent på året. Sås de først sidst i april, bliver de alt for hurtigt for store og stærktsmagende. De første hold skal sås tidligt, hvorefter man holder en pause frem til sidst i juli, hvor man sår efterårsholdet. Majroer fås både helt hvide, gule og hvide, hvor det, der er ovenfor jorden, er violet. De spises som helt små, 4–5 cm i diameter, så der kan stå mange på et lille areal.

Løgblomster og sommerblomster

Lige nu dominerer krokus blomsterbede og rabatter med gule og blå farveklatter. Erantis er afblomstrede og i gang med at samle næring til næste år og sætte frø. Men snart vil haven igen blive fyldt med gule blomster – de første påskeliljer er allerede ved at åbne knopperne på lune steder, så i år vil det blive svært at sælge påskeliljer til haveejerne til påske.

Med aprils komme er det en god ide at se på såvejledningerne på de indkøbte frøposer med sommerblomster for at se, om der er nogen, der med fordel kan forkultiveres, eller de kan vente og sås direkte på voksestedet først i maj. Hvis maj bliver varm og tør, kan det dog være vanskeligt at få blomsterfrø til at spire på voksestedet.

Tid for podning

Man har kunnet pode frugttræer i den sidste måneds tid, men omkring 1. april er et godt tidspunkt, da træerne hurtigt kommer i vækst efter podningen. Det er dog også nu, at podearbejdet skal afsluttes.