Podning af æble og pære i foråret

Vil man dyrke frugt og samtidig selv fremstille sine træer, må man lære at pode. Det kan være en god ide at få sine første erfaringer på et podekursus, eller man kan selv gå i gang og følge nedenstående anvisninger.

Der findes flere metoder til at pode og fremstille et frugttræ. Den metode, som her beskrives, kaldes kopulering på barrodede grundstammer. Den er enkel, og i det mindste på pærer og æbler er det erfaringsmæssigt nemt at få podningen til at lykkes. Blommer og især kirsebær er vanskeligere, og skal ikke omtales her.

Podningen udføres om foråret omkring 1. april på det tidspunkt, hvor grundstammer og podekviste stadig er i dvale, og hvor der er gode muligheder for, at de nypodede træer hurtigt kan komme i jorden. Podekvistene skal skæres i vintermånederne.

Inden man kan gå i gang med selve podningen, skal der anskaffes forskellige podematerialer som podekviste, grundstammer, podevoks m.m. Og man skal beslutte sig for valg af sorter.

1. Snitning af grundstamme og podekvist

En grundstamme tages ud af sit bundt, som fortsat er dækket med våd avis. Grundstammen skal snittes over ca. 10–20 cm over det punkt, hvor roddannelsen starter, og den renses for eventuelle sidegrene. På dette stykke lige over roden holder man fast med venstre hånd, mens kniven i højre hånd presses gennem stammen samtidig med, at man fører armene væk fra hinanden. Derved opstår der et elipseformet snit, der skal være helt plant.

Derefter snittes podekvistens nederste ende på samme måde lige over et øje. Spidsen af podekvisten skæres af på tværs, og der skal herefter være tre (2–4) øjne på kvisten. Man kan øve sig først på nogle tilfældige grene. Plasteret på højrehånds tommelfinger er på for at skabe tryghed. Man snitter meget bedre, når man ikke er bange for at skære sig.

Snitning af grundstamme. Foto: Jens Bull

Et pænt elipseformet snit. Foto: Jens Bull

2. De to snit bindes sammen

De to snit lægges mod hinanden således, at det grønne vækstlag (mellem barken og veddet) på stamme og kvist nøjagtigt følger hinanden. Hvis de to eliptiske flader er forskellige i størrelsen, skal man sørge for at de to grønne vækstlag møder hinanden på så langt et stykke som muligt. Det er nemlig der, de vokser sammen.

Der bindes stramt med et gummibånd, samtidig med at man sikrer, at de to flader ligger rigtigt i forhold til hinanden.

Snitflader på podekvist og grundstamme. Foto: Jens Bull

De to snitflader bindes stramt sammen med et gummibånd. Foto: Jens Bull

3. Voksning

Når voksen er flydende, er det blot at holde penslen over podestedet og lade voksen flyde hen over stedet. Sørg for at voksen lukker podestedet helt af for at undgå enhver fordampning fra såret.

Hold podekvisten hen over beholderen med den smeltede voks og lad voksen flyde hen over podestedet. Foto: Jens Bull

4. Voks enden og beskyt rødderne

Derefter lukkes også enden af podekvisten af med voks. Hvis man kun poder få træer, kan man evt. bruge strimler af husholdningsfilm i stedet for elastik og voks.

Det er vigtigt, at rødderne stadig holdes beskyttet med en våd avis

Beskyt grundstammens rødder ved at holde dem indpakket i en fugtig avis. Foto: Jens Bull

5. Mærkning med sortsnavn

Hvert træ mærkes. Det umuligt at holde styr på mere end en sort, og der går flere år, før frugterne afslører sorten. Mærkningen skal være solid og vandfast.

Mærk omhyggeligt med sortsnavn med vandfast tusch. Foto: Jens Bull

6. Planteskolen

De nypodede træer lægges et køligt, skyggefyldt og fugtigt sted og plantes ud hurtigst muligt. Når de er plantet, er det en god idé at skrive navnene op på planteplanen. Det er nemlig svært at undgå, at nogle af skiltene falder af.

De plantes omhyggeligt i en god jord, hvor der er gode muligheder for at vande. Træet kan formes allerede efter første vækstsæson. De plantes først ud på det blivende voksested efter to somre i planteskolen.