Tips og ideer

Overvintring af artiskokker

I efteråret gravede jeg mine to mindste artiskokker op, skar roden over i en høj plastpottes dybde og satte dem i en sydvendt vindueskarm i værkstedet, hvor de er passet med minimal vanding.

Jeg har tidligere gravet en mindre plante op og overvintret den, og den blev væsentligt større og med større og flere frugter end dem, jeg samme år havde forkultiveret. Den ene af de to, jeg tog ind sidste efterår, havde haft frugt – alligevel har den klaret fint, at roden blev skåret over.

Her sidst i april er de ca. 25 cm høje og står ude i læ ved min bambus, hvor de venter på snart at blive plantet ud. Vinteren igennem visner nogle blade, men andre skyder frem – nogle som fligede, voksne blade og andre mere lukkede som store kimblade – alt afhængig af varme, lys og vand.

Det er ikke svært at holde liv i dem når de tages ind, og derfor gider jeg ikke mere forspire artiskok. Efter 2 års vinterdækning ude, giver jeg op – så de to overvintrede er de eneste, jeg har i år. Så vil jeg hellere prøve, om jeg kan få to store flotte i år og måske endda tage dem ind igen til vinter, hvis de ikke bliver for store til at kunne være i en potte med en rimelig mængde rod på.

– Clara Andersen

Kommentarer

Der er 5 kommentarer til denne tekst. Læs kommentarer…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Land Højbede

Land Højbede og Plantekasser

Frøsnapperen

Grundige såvejledninger til alle frø

Solsikken

Alt til den økologiske have

Landsforeningen Praktisk Økologi

Dyrk efter økologiske principper

Biodynamisk Landsforening

Vil du have hjælp fra kosmos

Her er du: Forsiden > Tips og ideer > Dyrkningsmetoder > Overvintring af artiskokker

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider