I tidsskriftet Praktisk Økologi skrives der med jævne mellemrum om artiskokker og deres grad af hårdførhed. Jeg bor i Ballerup nær Værløse, som betragtes som et kuldecenter. Jeg har ikke tidligere haft held til at overvintre artiskokkerne i jorden, men i år er følgende metode gået fint:
I november blev artiskokplanterne gravet op og sat i 12-liters murerspande med huller i bunden. Her har de stået vinteren over i drivhuset med et par lag fiberdug henover. Kun da der blev lovet ned til 15–20 minusgrader, fik de lov at overnatte i kælderen i et par døgn. På billederne ses artiskokkerne i drivhuset i midten af april. De blev plantet ud i slutningen af april og gik med det samme i gang med at vokse videre. Mine sølle 3 planter gav hver 3 skokker sidste år (hvor de blev sået fra frø). Hvis de går hen og giver 3 gange så meget i år, er det helt sikkert, at jeg fremover også vil vælge denne metode.
Artiskokkerne i drivhuset i midten af april. Foto: Lisa Nielsen
– Lisa Nielsen
Søg i forhandlerguiden:
Vil du have hjælp fra kosmos
Grundige såvejledninger til alle frø
Land Højbede og Plantekasser
Alt til den økologiske have
Dyrk efter økologiske principper
Her er du: Forsiden > Tips og ideer > Dyrkningsmetoder > Overvinter artiskokker i murerspande
Kommentarer
Der er 1 kommentar til denne tekst. Læs kommentarer…