Spørg eksperterne

Kan planterne opbevares i drivhuset?

Jeg har et uopvarmet drivhus, hvor jeg har sat alle mine potteplanter til opbevaring – jeg har dækket det nederste med bobleplast – fiberdug m.m omkring og oven på de store planter. De små planter, som lige nåede at sætte rødder i efteråret, står i et par små plastdrivhuse – også i drivhuset. Jeg har en petroleumvarmer, der bliver tændt, når der loves frost, og jeg åbner ellers vinduer og dør til udluftning i dagtimerne. Dog synes jeg, at der kommer meget fugt, og der er tegn på svamp, tror jeg, i timianen rosmarinen. Kan mit eksperiment lykkes, eller skal jeg flytte mine planter ind – har et par rum hvor temperaturen er ca. 15 grader og godt med lys samt et viktualierrum, hvor der kan stå lidt – temperaturen er i snit 8–10 grader, men ikke ret meget lys.

Med venlig hilsen
Cleo Cramer, november 2010

Svar

Det lyder, som om der er gjort alt for at forvandle et uopvarmet drivhus til en opvarmet vækstrum. Men, men svampeangreb bliver svære at undgå, så de fleste af planterne ville helt sikkert være bedre tjent med et rum med 15 grader og godt lys. Viktualierummet har ganske vist en bedre temperatur til overvintring, men manglen på lys vil blive mærkbar hen over vinteren.

Med venlig hilsen
Sten Porse
Pensioneret faglærer, myrica.dk

Kommentarer

Der er 1 kommentar til denne tekst. Læs kommentarer…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Hobbydrivhuse.dk

Skabt til det danske vind og vejr

Solsikken

Alt til den økologiske have

Gartneri Toftegaard

Dyrkningskurser, smagninger m.m

Bjarne’s frø og planter

Funktionaliteten eminent.

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Drivhuset > Kan planterne opbevares i drivhuset?

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider