I har lige i Ugens Havenyt skrevet om de dyr, som forlyster sig med at æde af havens planter her om vinteren. Men I mangler eet: fasaner!
Vores have er i den grad fasan-ramt fra de første krokus og tulipanløg spirer, til de, som har overlevet, prøver at sætte blomst. Fasanerne kommer i flokke og afgræsser lystigt især alle krokusspirer, og hakker også ned til løget, som ofte hakkes i stumper. Det samme gælder også mange tulipaner.
Sidste år bredte jeg i desperation blåt grimt nylonet udover ‘spisebordet’ og prøvede at nyde blomstrende krokus set gennem blå net! Uf…og alligevel prøvede de dumme dyr at vade henover nettet og nippe løs, eller, da jeg hævede det lidt, at mave sig under for at komme ind til herlighederne.
Så prøvede jeg at anskaffe en plasticpistol med gule platickugler, som jeg prøvede at ramme dem med. Det gik ok, men fasanerne stak ikke af, som andre ‘normale’ fugle ville gøre, men gik tværtimod nærmere og prøvede at spise plastickuglerne.
Nu er de så igang igen, og vi nåede lige inden frosten at indhegne haven med 70 cm hønsenet, som er det højeste vi kan bruge de fleste steder p.g.a. buske og træer i skel (bor i en gammel villahave).
Men selvfølgelig har de nu opdaget, at de er fugle. Efter de første dage bare at løbe forvirrede langs med hegnet. Så hvad gør vi nu?
Med venlig hilsen
Inger Sorgenfrei, februar 2012
Jeg må indrømme, at jeg aldrig har hørt om så massivt et fasanproblem før, og kender ikke til deres smag for tulipaner og krokus. Jeg har fasaner i min have, men kun få, og det plejer at være de små nye ærtespirer og små kålplanter i forsommeren, de går efter i min have. Mine er åbenbart dummere end dine fasaner, for de går pænt uden om de grønsagsbede, hvor jeg sætter en snor op i deres brysthøjde – et godt råd, jeg fik for et par år siden. Fasaner skulle vende om, når de støder brystet mod forhindringer.
Det har virket indtil nu – jeg ved ikke om det er bedre end et 70 cm højt hønsenet. Mine fasaner har ikke fundet ud af at flyve ind i bedene. På en mark, hvor jeg dyrkede kål, kunne det også holde dem ude af kålarealet, selv om det var 10 m bredt. Selv ude på en mark kommer fasanerne normalt gående ind, når der er vegetation.
Du kunne jo forsøge at spænde snore ud over arealet på kryds og tværs. Det ville gøre det vanskeligt for dem at lande. Det er da et forsøg værd, og naturfarvet snor er da i hvert fald pænere end blåt net.
Fasaner fodrer man jo normalt med korn – kunne du mon få lov til at fodre dem et sted ude på en mark? Måske de ville æde sig mætte i korn der og glemme din have. Det kan selvfølgelig blive dyrt, og det kan trække endnu flere til.
Der er tydeligvis en meget stor bestand af fasaner i dit område – du kunne snakke med landmændene i området om at få indført lidt jagt på bestanden i næste jagtperiode. Måske du kunne tilbyde at købe fasanerne – det er jo en fin spise.
Jeg har ikke det rigtig gode forslag til, hvad du kan gøre – men måske andre haveejere, som læser dette, kan komme med nogle gode løsningsforslag.
Med venlig hilsen
Karna Maj
Tidligere redaktør for Havenyt.dk, Karnas Køkkenhave
Søg i forhandlerguiden:
Beskyt afgrøder med insektnet – bionet
Nyttedyr til drivhuset og haven.
Det usynlig hegn mod uønskede dyr.
Alt til den økologiske have
Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Skadedyr > Hvordan forhindrer vi, at fasaner æder vore krokus?
Kommentarer
Der er 1 kommentar til denne tekst. Læs kommentarer…