Hej, jeg vil gerne spørge, hvordan man opbevarer tulipanløg, som min mand har købt nu i december. Meningen er, de skal plantes til næste år, når vi har fået købt hus
Med venlig hilsen
Agnete Thomsen, december 2012
Desværre er det ikke et helt godt tidspunkt at købe løg nu i december. Det bedste havde været at købe løgene i oktober og straks sætte dem på deres blivende sted, men sådan er det ikke muligt i dette tilfælde.
Jeg forstår godt jeres trang til at få noget gjort klar, allerede inden huset er købt, så i stedet vil jeg foreslå, at I sætter løgene i potter, krukker eller bakker, der er fyldt med sand. Sørg for, at sandlaget over løgene er dobbelt så tykt som løgene er høje – regnet fra løgets top til overfladen af sandet. Sæt beholderne ud i det fri eller på en altan – måske I kan låne jer frem til et overvintringssted, hvis I ikke har et egnet sted der, hvor I bor nu. Dæk beholderne med en vintermåtte eller visne blade og granris, og beskyt dem mod mus. Til foråret kan I tage løgene op af beholderne og plante dem ud på blivestedet.
Med venlig hilsen
Sten Porse
Pensioneret faglærer, myrica.dk
Søg i forhandlerguiden:
Alt til den økologiske have
Billige solide stauder – Se webshoppen
Duftende Georgin hentet hjem fra Canada.
Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Prydhaven > Løg og knolde > Hvor opbevarer vi tulipanløg, til vi får købt hus?
Kommentarer
Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…