Jeg har en opstammet citrusplante, som nu er ved at blive ædt op af øresnudebiller. Hvad kan jeg gøre, jeg er jo ikke meget for at skulle smide mit træ ud. Citrustræet står i en uopvarmet udestue året rundt.
Jeg har forsøgt at spule dem med koldt vand, jeg har prøvet vand med brun sæbe, jeg har prøvet med hvidløg og intet hjælper, så derfor håber jeg på at I kan hjælpe mig.
Med venlig hilsen
Lis Rasmussen, oktober 2007
En vigtig forudsætning for at kunne bekæmpe et skadedyrsangreb er at vide noget om skadedyret. Du kan læse om øresnudebillens livscyclus, og hvordan du forebygger og bekæmper den i artiklen Øresnudebiller. Når planten er angrebet, bruger man nematoder til bekæmpelse. Du kan spørge leverandøren, hvornår det er effektivt at bekæmpe dem indendørs.
Vær opmærksom på, at øresnudebillerne kan være på andre planter, under fliser osv., og de hvide larver kan være i jorden i andre potter.
Tilbage er spørgsmålet, om det er bedst at bruge penge på et nyt citrustræ eller på nematoder. Det afhænger jo bl.a. af træets størrelse og tilstand.
Med venlig hilsen
Karna Maj
Tidligere redaktør for Havenyt.dk, Karnas Køkkenhave
Søg i forhandlerguiden:
Nyttedyr til drivhuset og haven.
Beskyt afgrøder med insektnet – bionet
Alt til den økologiske have
Det usynlig hegn mod uønskede dyr.
Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Skadedyr > Hvordan bekæmper jeg øresnudebiller?
Kommentarer
Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…