Dræbersneglen – gode råd til bekæmpelse

»Dræbersneglen« blev første gang omtalt i de danske medier i 1997. Dengang fik den nyopdagede snegl navnet dræbersneglen, fordi man havde set den æde artsfæller og ådsler. Siden har den stort set været på avisernes forsider hver sommer.

Dræbersneglen opfører sig markant anderledes end dens nære slægtninge – rød og sort skovsnegl. Rød skovsnegl har, siden den blev indført i 1913 til Silkeborg, haft en meget ringe spredningsevne og er stadig knyttet til parker og parklignende skov. Sort skovsnegl er tilknyttet skov og har kun i sjældne tilfælde voldt problemer i haver. Anderledes er det med dræbersneglen, som formerer sig uhæmmet i villahaver og skaber store problemer for haveejere.

Bekæmp dræbersneglene hele året

Man kan ikke begynde sneglebekæmpelsen for tidligt. Hold et vågent øje med sneglene hele vinteren og gå på sneglejagt på milde vinterdage. Tjek om der er snegle under krukker, kasser, brædder og andre ting, som står på jorden rundt om i haven. Jo flere snegle man får aflivet om vinteren og i foråret, jo færre snegle er der til at formere sig i løbet af sommeren.

Allerede i marts begynder sneglene for alvor at blive aktive. En polsk undersøgelse viser, at dræber-snegle kommer frem fra deres vinterskjul for at æde, når temperaturen er over 5°C. Selv om sneglene først yngler ved temperaturer over 10–15°C, vil milde vintre kunne fremskynde og forlænge sneglenes ynglesæson.

Læs mere om vejrets betydning for antallet af snegle i artiklen Dræbersneglen klarer både frost og tørke. Her er også viden om og en god illustration af sneglens livscyklus.

Det er vigtigt, at man sætter ind mod sneglene, så snart foråret og dermed sneglesæsonen er lige om hjørnet. Når bedene forårsklargøres til såning, så medbring et syltetøjsglas eller saks og indsaml/klip alle de små snegle, som dukker op undervejs. De indsamlede snegle overhældes med kogende vand og kommes i kompostbunken. Klippes de over kan man lade dem ligge, det giver minimal håndtering af sneglene.

Når haven er sået til, så placer gamle, møre bræddestykker eller lignende et skyggefuldt sted tæt på de nysåede områder. De små, sultne snegle vil om dagen gemme sig under brædderne, og man kan let samle dem sammen, mens man selv nyder solskinnet i haven.

Hvordan antallet af snegle vil udvikle sig hen over sommeren, vil afhænge af sommerens vejrforhold. Sneglene foretrækker uden tvivl en lun og fugtig sommer. Fortsæt indsamlingen hen over sommeren. Beskyt evt. køkkenhaven og særligt udsatte planter med sneglehegn og barrierer. Hvis det bliver nød-vendigt, kan man bruge godkendte sneglemidler indeholdende jernfosfat.

Har man valgt at anvende sneglemidler med jernfosfat ud over den manuelle indsamling, anbefales det at bruge små foderhuse, så kornene ikke regner væk i det våde forår. Foderhusene beskytter samtidig ha-vens øvrige dyr, der ikke så let får adgang til sneglemidlet l i et foderhus. Placer foderhusene tæt ved de nye spirer eller ved havens andre snegleattraktive planter.

Dræbersnegle lægger æg fra midt på sommeren og langt hen i efteråret, og det er en rigtig god idé at indsamle flest mulige ved at finde æglægningsstederne.

Fælder som supplement til indsamlingen

Der er prøvet mange forskellige former for fælder gennem tiden, men en undersøgelse tilbage i 2003 af forskellige sneglefælders effektivitet viste, at de fleste fælder ikke er nær så effektive som indsamling. Det vil ofte tage lige så lang tid f.eks. at opsætte og tømme fem fælder for snegle, som det ville tage at gå en indsamlingsrunde og fange et tilsvarende antal snegle. Sneglefælder er imidlertid et godt supplement til indsamlingen. Ved indsamling overser man ofte de helt små snegle. De helt små snegle kan fanges i fælder eller kunstige snegleskjul.

Den mest kendte sneglefælde er ølfælden. Den udmærker sig ved at være let at fremstille og forholdsvis effektiv. En skål med øl i haven – evt. et gammelt yoghurtbæger eller en isbøtte – som står på jorden med lidt øl i, er en fin fælde. Vil man ikke ofre ny øl dagligt, kan man starte med øl og herefter nøjes med at hælde en sjat husholdningssprit i øllen hver dag. Det er duften af øl, som tiltrækker sneglene, men det er alkoholen, som slår dem ihjel. Der er ingen grund til at grave skålen ned. Sneglene kan let kravle op over kanten af skålen, og ved nedgravning af skålen er der kun større risiko for at andre dyr, f.eks. nyttige løbebiller, også falder i fælden.

Den mest simple form for fælde, som samtidig giver meget lidt håndtering af sneglene, kan fremstilles ved bare at grave et hul i jorden (et spadestik på hver led), lægge nogle rådne æbler i hullet og dække det over med f.eks. en gammel træplade. Sneglene tiltrækkes af den rådne lugt af frugt, og det fugtige, skyggefulde skjul. Om dagen, mens vejret er godt, kan man gå i haven og tjekke hullet med en kande kogende vand til at hælde over sneglene i hullet. Skulle der være hoppet en frø eller andet i hullet, så samles den op, inden det kogende vand hældes over sneglene. Sneglene kan blot blive liggende, og næste dag kan man høste nye snegle i fælden.

Indsamling af snegleæg

Dræbersnegle lægger æg fra midt på sommeren og langt hen i efteråret, og det er en rigtig god idé at holde øje med snegleæggene. Man finder dem under sten, træstubbe, i huller i jorden, under urtepotter, flamingokasser og krukker eller i kompostbunken. Det vil sige steder, hvor der er fugtigt og mørkt og æggene er beskyttet mod udtørring.

Man kan ikke ved at droppe kompostbunken fjerne sneglenes mulighed for at finde velegnede steder at placere æggene. Man kan derimod udnytte, at kompostbunken er et velegnet æglægningssted. Så ved man, hvor man skal lede efter snegleæggene.

Hold ikke op med at bekæmpe sneglene, selvom de ikke er synlige i haven. Det er netop på de tidspunkter, hvor sneglene er sårbare, at der er en mulighed for at få overtaget og dermed holde sneglebestanden nede.

Sneglehegn

Bor man op til en fugtig eng eller lignende, hvorfra sneglene trænger ind i ens have, eller vil man forhindre sneglene i at komme til urtehaven eller særlig udsatte blomster som f.eks. georginer, er et sneglehegn en god idé. Men det er ikke en god idé at indhegne hele haven med sneglehegn. Sneglehegn er ikke kun en barriere for sneglene, men også for mange andre dyr, som vi hellere end gerne vil have i haven, f.eks. pindsvin, frøer og tudser.

Sneglehegn kan købes eller laves af forskellige materialer. Et sneglehegn, hvad enten det er færdig-købt eller hjemmelavet, skal have en vinkel på 45–50°grader i toppen, som vender ud mod de snegle, som man ikke vil have ind. Sneglehegn kan fremstilles f.eks. af metal, eller det kan laves af en kraftig, blød plastik på et træskelet. Vigtigt er det, at hegnet holdes fri for planter, som kan danne bro over hegnet for sneglene.

Også elektriske sneglehegn er på markedet, men her bør man grundigt overveje hvilke gener, det giver for den øvrige vilde fauna i haven – for ikke at nævne hunde, katte og børn, som eventuelt færdes i haven.

Barrierer mod snegle

Barrierer af salt, sand, knuste muslingeskaller eller kaffegrums kan begrænse sneglene, men er ofte ikke effektivt nok på lang sigt. Saltet skal man være varsom med, da havens planter tager skade af for meget salt, og det er desuden ulovligt at anvende salt til sneglebekæmpelse. Sand og strandskaller er kun effektive i tørt vejr. Virkningen af kaffegrums vil også hurtigt aftage. En krukke med blomster er dog mindre attraktiv for sneglene, hvis jorden i krukken dækkes med kaffegrums, men det er ingen hundrede procent sneglesikring.

Sneglemidler med jernfosfat

Det er kun midler med 1% jernfosfat, som er godkendt som udendørs sneglegift i Danmark. Sneglemidler med jernfosfat forhandles bl.a. under navnet Ferramol på nettet og hos plantecentre, og består af små korn. Sneglemidler med jernfosfat er effektive og godkendt til økologisk brug. Den langsigtede virkning af disse midler er dog ikke kendt. Selv om midlerne så vidt vides ikke direkte skader højerestående dyr, kan en skadevirkning på andre hvirvel-løse dyr på sigt forrykke havens økologiske balance og i sidste ende være med til at forringe fødegrundlaget for højerestående dyr som fugle og pindsvin. Det er også uvist, om fugle og pindsvin kan blive dårlige af at spise kornene i større mængder.

Det anbefales, at man kun anvender midler med jernfosfat lokalt ved særlig udsatte planter. Desuden er det en god idé at lægge kornene under et bræt eller placere dem i små foderhuse. Det forhindrer, at kornene er synlige for fugle, og at de regner væk i løbet af kort tid.

Advarsel! Sneglemidler med metaldehyd har ikke været lovlige i Danmark siden 2001, men forhandles i Tyskland. Disse midler indeholder både jernfosfat og 5% metaldehyd. Det er ulovligt at indføre disse bekæmpelsesmidler til Danmark, og man risikerer ved brug af de tyske midler at skade fugle og andre dyr i haven.

Dræbersneglenes naturlige fjender

I haver og natur har dræbersneglen også nogle naturlige fjender som pindsvin, fugle, ænder, høns og nematoder. Nematoder kan man købe til biologisk bekæmpelse af snegle, men det vil sandsynligvis bekæmper alle sneglearter i haven.

Læs mere i artiklen Dræbersneglens potentielle fjender

Mere information

Du kan finde mere information om dræbersneglen i rapporten Dræbersneglen Arion lustranicus • æglægningssteder • efterårsskjul • aktuelle fjender, som er skrevet at Sussie Pagh og Frank Jensen, Naturhistorisk Museum, Århus, 2008.

Artiklen er blevet til på baggrund af to artikler fra tidsskriftet Praktisk Økologi i 2008. Den er redigeret i 2015.