Skadedyr og plantesygdomme
Øresnudebille/væksthussnudebille
Otiorhynchus sulcatus
Den voksne bille er ca. 1 cm lang. I begyndelsen er den sort med tydelige, hvidgule pletter på dækvingerne. Efterhånden bliver billen mere gråsort, og de lyse pletter forsvinder.
Æggene er ca. 0,5 mm i diameter og først helt hvide, men snart bliver de mere brunlige.
Larverne er hvide. De mangler ben og gangvorter, men de har et tydeligt, brunt hoved. Kort før forpupningen er de ca. 1 cm lange.
Øresnudebillen er ca. 1 cm lang. Foto: Magnus Gammelgaard Nielsen
Niche i naturen
Det vides ikke præcist, hvor disse biller levede oprindeligt, men det må have været på steder med en vedvarende fugtig jord. De blev nemlig først en plage, da man begyndte at dyrke planter i potter, hvor jorden holdes fugtig hele tiden. Billerne har ingen flyvevinger, så de spredes højst 100 m fra det sted, hvor de blev udklækket – hvis man da ikke flytter jord med larver i.
Billerne lever af snart sagt alle planters overjordiske dele, mens larverne æder af rødder og rodhals. De er selv føde for skolopendre, rovbiller, fugle og snyltende nematoder.
Livscyklus
Som regel har billerne kun én generation på friland, men i væksthuse og under tilsvarende, beskyttede forhold kan der være adskillige generationer pr. år. I det følgende beskrives livsforløbet på friland.
De nyklækkede biller ses i juli måned, hvor de straks begynder at æde. Der kendes ingen hanner, så arten formeres udelukkende ved jomfrufødsler. I juli indledes æglægningen, som varer en måneds tid, og æggene anbringes i revner og sprækker i ca. 1 cm dybde.
Æggene udklækkes 2–3 uger senere, men temperaturen skal være mindst 13 grader, før der sker en udvikling. Larverne begynder straks af æde af alle tilgængelige rødder. De er aktive ned til 6 grader og overvintrer i 5 til 10 cm dybde. De voksne biller standser aktiviteten ved 10 grader og dør det næste forår. Forpupningen foregår i maj–juni måned ved mindst 13 grader, og puppestadiet varer 3–4 uger.
Øresnudebillens larver er hvide og lever af rødder og rodbark. Foto: Magnus Gammelgaard Nielsen
Skadebillede
Både biller og larver er nataktive, så man ser dem sjældent i dagslys. De tydeligste tegn på angreb er gnav fra bladranden, de såkaldte »billetklip«. Øresnudebiller kan nemlig kun gnave fra bladkanten og ind.
Blade med de typiske billetklip fra den voksne snudebille, der kun kan æde fra kanten og ind. Foto: Magnus Gammelgaard Nielsen
Larverne æder rødder og rodbark, så planterne visner ved kraftige angreb. Når man trækker disse planter op af jorden, finder man, at de enten er helt rodløse, eller at de mangler bark på alle større rødder helt ned til ½ m dybde.
Angrebet kan findes på urteagtige kulturer, men også på buske og mindre træer. Her er det ofte barken ved rodhalsen det går ud over. Den store udbredelse af pottede planter har givet øresnudebillerne en ny niche, men især jordblandinger med en stor andel af sterilt sphagnum ser ud til at være problematisk.
Pottekulturer er meget udsatte for angreb – her primula. Foto: Magnus Gammelgaard Nielsen
Forekomst
Som nævnt er øresnudebiller generalister, der gerne æder af alle slags planter. De fugtelskende arter er dog mest udsatte, da både biller og larver foretrækker fugtige forhold.
Ædelgran (Abies mariesii, almindelig ædelgran, balsamædelgran, californisk ædelgran, guatemalaædelgran, japansk ædelgran, klippeædelgran, koreaædelgran, kæmpegran, langnålet ædelgran, nordmannsgran, purpurædelgran, rød ædelgran, sibirisk ædelgran, skrueædelgran, spansk ædelgran, sølvædelgran, tyrkisk ædelgran og vidunderædelgran), russervin, klematis, skovranke (Clematis durandii, almindelig skovranke, alpeskovranke, bjergskovranke, blå staudeklematis, guldklematis, hvid staudeklematis, italiensk skovranke, storbladet staudeklematis og Østerlandsk skovranke), jordbær (bakkejordbær, chilejordbær, havejordbær, skarlagenjordbær, skovjordbær og spansk jordbær), vedbend (almindelig vedbend/Efeu, irsk vedbend og kæmpevedbend), ene (Juniperus chinensis var. procumbens, almindelig ene, blyantene, blå ene, dahurisk ene, græsk ene, kinesisk ene, krybende ene, sevenbom og strandene), gran (blågran, engelmanngran, hvidgran, lutzgran, orientalsk gran, rødgran, serbisk gran, sitkagran, sortgran og sørgegran), fyr (Pinus cubensis, aleppofyr, almindelig klitfyr, alpebjergfyr, banksfyr, bjergfyr, brednålet klitfyr, børstekoglefyr, caribisk fyr, cembrafyr, fransk bjergfyr, gul fyr, harpiksfyr, japansk fyr, jeffreyfyr, kanarisk fyr, klitfyr, koreafyr, krybefyr, mexicansk fyr, montereyfyr, murrayklitfyr, panserfyr, penselfyr, pinje, silkefyr, skovfyr, sortfyr, tårefyr, virakfyr, weymouthfyr og Østrigsk fyr), primula, kodriver (Primula alpicola var. alba, broget etageprimula, bægerprimula, fladkravet kodriver, gul etageprimula, guldprimula, haveaurikel, hulkravet kodriver, hyacintprimula, japansk primula, kinesisk etageprimula, kinesisk primula, kugleprimula, kæmpeprimula, melet kodriver, rosenprimula, rød etageprimula, storblomstret kodriver, syrenprimula, tæppeprimula og Ægte aurikel), azalea, rhododendron, rododendron (Rhododendron kurume gruppe, catawbarhododendron, dværgazalea, flammeazalea, guldazalea, håret alperose, koreaazalea, pontisk rhododendron, rustbladet alperose, stueazalea og sumpazalea), ribs (Ribes × culverwellii, amerikansk stikkelsbær, blodribs, bøffelguldribs, fjeldribs, guldribs, haveribs/Ribs, oregonstikkelsbær, solbær, stikkelsbær og vild ribs), rose (Rosa luciae, afghanistanrose, aleksandrinerrose, banksrose, bengalrose, bjergrose, blågrøn rose, bourbonrose, carolinarose, centifolierose, finsk rose, frankfurterrose, fransk rose, glansbladet rose, gul rose, honningrose, hugorose, hunderose, hvid rose, klatrerose, klitrose, kobberrose, mandarinrose, moskusrose, omeirose, roxburghrose, rynket rose, skinnende rose, spansk hybenrose, stivbladet rose, sumprose og Æblerose), taks (Taxus wallichiana, almindelig taks, canadataks, japansk taks og vestamerikansk taks) og thuja, tuja (almindelig thuja, japansk thuja, koreathuja, kæmpethuja og livstræ).
Forebyggende metoder
- Kontroller planterne allerede hos leverandøren (se efter de hvide larver på potteklumpen).
- Angrebne planter kasseres med hele rodklumpen.
- Insaml billerne under udlagte fliser eller brædder.
- Dyrk kortvarige kulturer som hindrer, at et helt livsforløb kan gennemføres.
- Beskyt og giv gode forhold for de naturlige fjender (rovbiller, skolpendre, stære, kragefugle).
Metoder når planten er angrebet
Nedvand nematoder, som inficerer og dræber larverne. Brug af nematoder lykkes på friland dog kun under følgende forhold:
- når jordtemperaturen er høj nok i maj–juni måned, kan man bekæmpe de overvintrede larver.
- når temperaturen begynder at dale i august–september, kan man bekæmpe dette års larver.
Der findes flere arter af nematoder, som kan bruges. Private kan flere steder købe Heterorhabdites spp, mens erhvervsavlere hos deres indkøbsorganisation Garta også kan købe nematodearten Steinernema kraussei til brug mod øresnudebillens larve.
Denne artikel er del af et projekt mellem Miljøstyrelsen og Havenyt.dk og har til formål at nedsætte forbruget af sprøjtemidler i danske haver. Projektet er finansieret af midler fra Pesticidhandlingsplanen.
Forhandlerguide
Søg i forhandlerguiden:
Borregaard BioPlant
Nyttedyr til drivhuset og haven.
Robinie.dk – SkovTrup
Beskyt afgrøder med insektnet – bionet
Rosenbud
Utøj hos høns,Biologisk bekæmpelse.
Solsikken
Alt til den økologiske have
Her er du: Forsiden > Skadedyr og plantesygdomme > Biller > Øresnudebille/væksthussnudebille