Dræbersneglens potentielle fjender

Biologiske bekæmpelsesmetoder er interessante for haveejere med dræbersnegle i haven. På nettet og i medierne diskuteres derfor flittigt om metoder som sneglenematoder, høns, ænder og forskellige vilde fjender som f.eks. solsort, pindsvin, grævling, kragefugle, løbebiller og vinbjergsnegle er virksomme i kampen for at reducere antallet af dræbersnegle.

Kendetegnende er det imidlertid, at hverken metodernes eller sneglefjendernes effektivitet og virkning er særlig godt kendt. Der mangler grundige og systematiske undersøgelser. Vi står derfor tilbage med en række subjektive udsagn om virkningen. I denne artikel vil vi alligevel prøve at give en oversigt over biologiske bekæmpelsesmetoder og dræbersneglens fjender med så saglig en tilgangsvinkel som muligt.

Bænkebideren bider i et snegleæg. Er det mon en ny fjende af dræbersneglen? De færdes i hvert fald de samme steder – mørkt og fugtigt. Foto: Bolette Crossland

Nematoder

Nematoder – eller rundorme, som de også kaldes – er en meget almindelig og artsrig dyregruppe. Nematoder lever ofte som parasitter, og de er som regel tilpasset forskellige typer af værtsdyr eller planter. De rundorme, som bruges mod snegle, er mikroskopiske og uskadelige for andre dyr end snegle. Sneglenematoder lever i symbiose med en bakterie, som dræber sneglen, så den derved gøres tilgængelig for nematoden. Bekæmpelse med sneglenematoder betyder, at man sandsynligvis bekæmper samtlige snegle i haven.

Sneglenematoder er mindre effektive mod dræbersnegle end mod agersnegle.

Nematodekoncentrater kan bruges som bekæmpelse fra sidst i marts til oktober, eller når jordtemperaturen er mellem 5 og 20°C. Hidtil er der foreslået to metoder til anvendelse af nematoder: Den ene anbefaler, at man vander nematoderne ud på de arealer og planter, som man gerne vil beskytte mod snegle, og den anden anbefaler, at man kan lægge nematodeopløsningen på agurker og anvende dem som lokkemad. Nye, videnskabelige undersøgelser tyder imidlertid på, at nematoder ikke er virksomme over for dræbersnegle i alle stadier, og at dræbersnegle vil undgå arealer med stor koncentration af nematoder. Hvis mængden af snegle falder, vil mængden af nematoder følge med.

Nematoderne har størst effekt over for unge dræbersnegle. Det gælder derfor også her om at komme i gang med sneglebekæmpelsen allerede i foråret, så snart temperaturerne tillader det.

Ænder og høns i haven

Ænder mod dræbersnegle er næppe en løsning for de fleste, men det er en mulig biologisk bekæmpelsesmetode, især i større haver med plads til andehold. Moskusænder, Khaki Campbell-ænder og indiske løbeænder er ifølge Dansk Fjerkræ Forum effektive mod dræbersnegle. Ænderne æder både store og små snegle.

Høns skulle være mest effektive i forhold til unge dræbersnegle. Prøv at smide dræbersnegle ind til hønsene i hønsegården – der er gode erfaringer med, at de næsten slås om at få fat i og æde dræbersneglene. Og det ses også i haver, at høns kan rydde et stykke af haven for dræbersnegle i alle størrelser.

Læs mere om brug af ænder mod dræbersnegle i artiklen Næbet sneglekontrol

Dræbersneglens vilde fjender

Pindsvin har snegle på menuen, men det er ikke det foretrukne fødeemne. Foto: Bolette Crossland

Snegle indgår i mange vilde dyrs kost, og der er uden tvivl en del naturlige fjender til dræbersnegle i de danske haver. Vi må dog erkende, at disse naturlige fjender hidtil ikke har kunnet holde bestanden af dræbersnegle i skak. Om de naturlige fjender med tiden vil øge andelen af dræbersnegle i deres kost, kan vi håbe, men vi ved ikke om og hvor hurtigt, det vil ske. Pindsvinet har hidtil været udråbt som dræbersneglefjende nr. 1, men faktum er, at pindsvin ikke kan hamle op med de massive snegleangreb, som ses i mange haver.

Der er ikke lavet undersøgelser af pindsvinets føde i Danmark. Vi ved fra undersøgelser i England og Tyskland, hvor pindsvinenes kost formentlig ligner danske pindsvins, at pindsvin æder snegle af slægten Arion (hvor også dræbersneglen hører under), men at snegle af Arionslægten bestemt ikke er foretrukne fødeemner for pindsvin. Det er derfor urealistisk at tro, at et pindsvin eller to i haven vil udrydde dræbersneglene. Pindsvin æder en lang række fødeemner og foretrækker f.eks. sommerfuglelarver, billelarver og regnorme frem for snegle. Desuden tror mange fejlagtigt, at de kan flytte rundt på pindsvin om efteråret, og det er en katastrofe, for i modsætning til de fleste andre dyr har pindsvin først unger i august/september. Pindsvin kender det sted, de bor, og flytter man dem, skal de til at starte med at lære et helt nyt sted at kende i forhold til fødekilder og farer. Det er derfor uansvarligt at flytte rundt på pindsvin. Der er tale om vilde dyr og ikke haveredskaber.

Vi ved, at f.eks. solsorte i tørre perioder æder dræbersnegle. Men om det kun sker i perioder, hvor regnormene er trukket så langt ned i jorden pga. tørke, at solsorten har svært ved at få fat på dem, er uvist. Sangdrosler, som også er forholdsvis almindelige i haver, er kendt for at spise snegle med hus, men der er hidtil ingen observationer af sangdrosler med dræbersnegle.

Tudser, vinbjergsnegle og løbebiller (de to sidste som ægprædatorer) er også foreslået som fjender for snegle, men som det gælder for pindsvin og for solsort, skal vi nok næppe forestille os, at de kan hjælpe os af med snegleproblemet. Kragefugle som husskader, alliker, råger og krager er nok mere realistiske bud på sneglefjender, som kan gøre et indhug i sneglebestanden, men det er ikke undersøgt, om dræbersnegle indgår i disse fugles kost.

Er det mon en dræbersnegl, tudsen har et godt øje til? Foto: Bolette Crossland

Mere information

Du kan finde mere information om dræbersneglen i rapporten Dræbersneglen Arion lustranicus • æglægningssteder • efterårsskjul • aktuelle fjender, som er skrevet at Sussie Pagh og Frank Jensen, Naturhistorisk Museum, Århus, 2008.

Læs mere om dræbersnegle i artiklen Dræbersneglen – og hvordan man bekæmper den.