Hvorledes opbevares peberrod i vinterhalvåret?
Med venlig hilsen
Niels M. Jensen, oktober 2012
Peberrod er en flerårig plante, og den kan derfor stå i jorden hele året. Man kan løbende høste frisk peberrod, så længe jorden ikke er frossen. De seneste vintre har lært os, at det er klogt at sørge for at kunne komme i jorden om vinteren for at kunne hente sine afgrøder, som bliver stående i jorden. Selv i de seneste to hårde vintre har det været muligt, hvis man har dækket med ca. 25 cm isolerende materiale i form af visne blade, halm, ålegræs eller en vintermåtte. Se mere om vinterdækning i artiklen Vinteropbevaring af rodfrugter.
Hvis man ønsker en endnu nemmere tilgang til peberrod i vinterhalvåret, kan man grave peberrod op og opbevare et frostfrit sted i kasser med fugtigt sand. Den vil selvfølgelig ikke være så sprød som hentet direkte ude i jorden, men for peberrod er sprødheden måske af mindre betydning end for rodfrugter. Måske taber den i smag ved opbevaring, hvis den ikke opbevares ved den idelle temperatur på –1–0°C og ved 95–100% relativ fugtighed, som producenterne opbevarer den ved, og hvor den har 10–12 måneders holdbarhed.
En tredje mulighed er at fryse stykker af peberrod ned. De er lettest at rive frosne. Afprøv at fryse et stykke ned og se, om du er tilfreds med smag og kvalitet af frossen peberrod, inden du evt. fryser det hele ned.
Læs mere om dyrkning og opbevaring af peberrod
Med venlig hilsen
Karna Maj
Tidligere redaktør for Havenyt.dk, Karnas Køkkenhave
Søg i forhandlerguiden:
Krydderurterne plantes også i staudebed.
Flerårige spiselige planter til haven
At dyrke spirer, er ved at blive et hit.
Økologisk besøgshave
Søkjærgård Samsø økologiske Skovlandbrug
Over 200 forskellige sorter krydderurter
Mange slags frø til lækre krydderurter
Land Højbede og Plantekasser
Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Krydderurter > Hvordan opbevares peberrod?
Kommentarer
Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…