Spørg eksperterne

Kan man spise verbena?

Min datter har været på Ruths Hotel i Gl. Skagen og fået Jomfruhummer med perlebyg og verbena – det smagte pragtfuldt

Nu spørger jeg, om den verbena, som er på jeres sider, kan den spises, eller er der en specielt type til dette formål?

Med venlig hilsen
Keld B Rasmussen, oktober 2008

Svar

Jeg har taget kontakt til Ruths Hotel i Gl. Skagen, som oplyser, at det er citronverbena, de bruger i retten.

Det giver god mening og er vigtigt at vide, da citronverbena er en krydderurt og teplante og selvfølgelig er spiselig. Du kan se et billede af blade af citronverbena i artiklen Brug masser af krydderurter.

Navnet citronverbena er i øvrigt ikke særligt heldigt, da den nu henregnes en helt anden slægt (Aloysia) end verbena, som tilhører verbenaslægten. Citronverbena navnet er i øvrigt ikke længere det anbefalede navn – det er Citronaloysia, hvilket passer med det botaniske navn Aloysia citrodora. Citronverbena navnet vil dog nok overleve i mange år, da den jo tilhører Jernurtfamilien ligesom de andre verbenaer. Måske er navnet Citronjernurt i virkeligheden det bedste navn til den. I øvrigt er der flere ældre botaniske navne for citronverbena, bl.a. Lippia citrodora, Lippia triphylla, som stadig bruges.

De verbena som vi har i prydhaven for blomsternes skyld, skal man derimod ikke spise. De er ikke opført blandt de mest giftige planter, men jeg har fundet dem optaget på lister med giftige planter, og de er ikke med på lister med planter, som kan spises. Disse verbenaer kan du se i artiklen Verbena i haven

Lægejernurt, Verbena officinalis, og spydverbena, Verbena hastata, er lægeurter og bør bruges med viden og forsigtighed. I følge Wikipedias artikel om Lægejernurt kan de unge blade bruges i salat, men de er bitre og bør bruges med varsomhed.

Med venlig hilsen
Karna Maj
Tidligere redaktør for Havenyt.dk, Karnas Køkkenhave

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Land Højbede

Land Højbede og Plantekasser

Frøsnapperen

Mange slags frø til lækre krydderurter

Gartneri Toftegaard

Over 200 forskellige sorter krydderurter

Økologiens Have

Økologisk besøgshave

Søkjærgård Samsø

Søkjærgård Samsø økologiske Skovlandbrug

Urteskolen.com

At dyrke spirer, er ved at blive et hit.

Naturplanteskolen

Flerårige spiselige planter til haven

Staudemarken

Krydderurterne plantes også i staudebed.

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Krydderurter > Kan man spise verbena?

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider