Omkring min have vokser rigtig mange bjørneklo, og jeg har overvejet, om man ikke kan udnytte al den bladmasse til jorddække om afgrøderne eller til kompost. Så vidt jeg ved, spreder planten sig ved frø, som man kan undgå ved at sortere skærmene fra. Men hvor længe vil bladene være giftige?
Med venlig hilsen
elisa hansen, juni 2008
Idéen er rigtigt god, men det er på den anden side også et problem, at planten kan forårsage brandsårsagtige skader. Det sker, når saften afsættes på huden, og når stedet derefter udsættes for sollys. Denne »fotokemiske proces« danner stoffer, som giver ætsninger i overhuden.
Sund fornuft siger så, at planten kun kan volde skade, så længe den afgiver saft. Bladene skulle med andre ord være uskadelige, når de ikke længere væsker fra sårfladerne – altså efter et par døgn. Det skal dog understreges, at sund fornuft ofte tager fejl, og der
findes mig bekendt ingen systematiske undersøgelser over denne side af sagen.
Så man bør nok omgås alle dele af planten med forsigtighed. Det er nok en bedre ide at anbringe dem i kompostbunken og så bruge komposten som jorddække?
Med venlig hilsen
Sten Porse
Pensioneret faglærer, myrica.dk
Søg i forhandlerguiden:
HORNUM gødning til hus, have og drivhus
Fragtfrie kompostorme
Alt til den økologiske have
Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Kompost > Kan jeg bruge bjørneklo som jorddække?
Kommentarer
Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…