Økologisk jordbehandling

Det er ikke nogen utopi, at man kan slippe for det tungeste havearbejde: efterårsgravningen, som mange hader af et godt hjerte. Om man kommer i himlen, når man »synder« og ikke efterårsgraver sin have, ved jeg ikke, men at det ikke skader haven – snarere tværtimod – har jeg mange erfaringer for.

Hvis man vil have succes med økologisk dyrkning er det vigtigt at forstå, hvordan jorden skal behandles. Foto: Karna Maj

Vigtigt at forstå, hvad der foregår i jorden

I virkeligheden er det alt for forenklet at gøre spørgsmålet om den rette jordbehandling til et spørgsmål om gravning – ikke gravning. Da jeg var dreng, havde vi en nabo med den skønneste have – ja, det så jeg måske ikke så meget dengang, men hendes kirsebær og blommer var dejlige. Hun havde en spade, som jeg husker tydeligt. Den var slidt så meget, at bladet næppe var mere end 10 cm langt! Med sådan en spade kan man fint grave sin jord uden at lave ulykker.

Men det vigtigste er som nævnt ikke, om man gør dette eller hint, men at man forstår så meget af, hvad der foregår i og med jorden og planterødderne, at man kan gøre det rigtige på det rigtige tidspunkt.

Om jord og planterødder

Omhakket sneglebælg i foråret – jorden har en fin luftig krummestruktur, og der er masser af føde til jordens organismer. Foto: Karna Maj

Man kan dyrke planter uden jord, men det er vel lige så lidt naturligt for en plante at vokse i »hydrokultur« som for et menneske at blive holdt i live med næringsstoffer direkte i blodårerne. Det naturlige for planter er, at de har rødderne i jord, og at der er et tæt samspil mellem planterødderne, jorden og alle de mikroorganismer, der lever i jorden.

Den gængse opfattelse af planterødder er, at de virker som en slags sugerør: Planterne suger vand og næring op fra jorden, transporterer det op til bladene, hvor vandet fordamper, og næringsstofferne bruges til at opbygge alle de stoffer, en plante består af. Det er sådan, børnene lærer det i skolen,og sådan langt de fleste tror, det er.

Det, man glemmer at fortælle, er, at der går en strøm den modsatte vej. Der går en strøm fra bladene ned gennem rødderne og ud i jorden. Og den strøm er ikke ubetydelig. De undersøgelser, der er, antyder, at op mod en trediedel af den solenergi, planten har bundet, havner i jorden i form af sukkerstoffer og andre stoffer, som afgives fra rødderne.

Men der er selvfølgelig forskel på planter. Arter, som har et stort bladareal i forhold til stængler, blomster og frugter, vil alt andet lige kunne aflevere mere i jorden end arter med et lille bladareal. Mange kultursorter, der er udvalgt til at producere maksimale mængder frugter eller frø, har ikke noget overskud, de kan sende ned i jorden.

Men er det ikke spild, når planten sender stoffer ud i jorden i stedet for selv at vokse sig stor? Og hvad sker der i det hele taget med de stoffer? Ja, det er jo sådan i naturen, at hvor der er noget at leve af, er der også nogen, der lever af det. Stofferne fra planternes rødder holder liv i en mindre hærskare af forskellige mikroorganismer, der lever på planterødderne, omkring dem og endog til dels inde i rødderne.

Rhizosfæren

Knoldbakterier på rødder af stregbælg. Den røde farve fortæller at de er aktive. Foto: Karna Maj

Denne levende »sfære« omkring planterødderne har man kaldt rhizosfæren (af rhizo = rod). En gruppe indvånere i rhizosfæren er de såkaldte knoldbakterier (Rhizobium), der danner knolde på bælgplanternes rødder. Knoldbakterierne er i stand til at binde luftens kvælstof og dermed gøre den tilgængelig for planterne. Der er altså en symbiose mellem bælgplanter og knoldbakterier, hvor bælgplanten forsyner bakterierne med energi, og de til gengæld forsyner planten med kvælstofgødning.

Dermed er det også antydet, at det ikke er helt spildt, at planterne afleverer stoffer i jorden. De får noget til gen­gæld. Knoldbakterierne er nok den bedst kendte gruppe i rhizosfæren.

En anden vigtig gruppe er de såkaldte mykorrhiza, en gruppe svampe, der bl.a. hjælper planterne med forsyningen af fosforforbindelser.

Men der er mange andre typer mikroorganismer, f.eks. colibakterier, der i øvrigt også kan binde kvælstof, nogen der producerer »vækststoffer«, og andre igen skaffer andre af de stoffer, planterne har brug for.

I øvrigt har man også kunnet konstatere, at planter med mange organismer i rhizosfæren er bedre beskyttet mod sygdomsvoldende organismer end planter med en lille rhizosfære.

Naturlig og kunstig ernæring

Delvis omsat kompost indeholder energi til jordens organismer. Foto: Karna Maj

Under naturlige forhold får planterne altså de næringsstoffer, de skal bruge, så at sige fra rhizosfærens organismer. Når man bruger kunstgødning, sætter man rhizosfæren ud af spillet og »fodrer« planterne direkte. Kunstgødningen er altså ikke kun »kunstig«, fordi den er kunstig fremstillet, den er det også, fordi den fører til en »kunstig« måde at ernære planter på.

Der er med andre ord en meget vigtig forskel på, hvordan man opfatter planternes ernæring, alt efter om man dyrker konventionelt eller økologisk.

Efter konventionel tankerække er det planterne, der skal ernæres. Derfor bruger man letopløselige gødninger, som planterne kan optage direkte. Økologisk set er det forkert.

Det er ikke planterne, men jordens og især rhizosfærens organismer, der skal ernæres, så skal de nok sørge for planterne. Der er en vigtig forskel mellem at ernære planterne direkte med kunstgødning og indirekte via rhizosfæren: Når man kunstgøder, er planterne »tvunget« til at optage de næringsstoffer, der er i jordvandet, uanset om de har brug for dem eller ej. Men når det er rhizosfæren, der står for forsyningen til planterne, så kan den følge planternes skiftende behov, så de til enhver tid får netop det, de har brug for.

Økologisk jordbehandling

En grønafgrøde i august, som vil tilføre jorden energi fra planterødderne. Foto: Karna Maj

Ud af alt dette kan man slutte, at den vigtigste betingelse for at få succes med økologisk dyrkning er, at rhizosfærens organismer trives godt i jorden. Og det kræver egentlig kun tre ting: at de har plads, at de har luft, og at de har noget at leve af (energi).

Plads og luft er to sider af samme sag. Hvis jorden er stærkt sammenpresset, kan der ikke komme luft ind i den, og organismerne har ikke plads til være på. Om det er det ene eller det andet, der tæller, er for så vidt ligegyldigt, det vigtigste er, at jorden skal være løs. Og det er vigtigt, at der kan komme luft ind i den, fordi de fleste af rhizosfærens mikroorganismer kræver ilt, og fordi knoldbakterierne skal bruge luftens kvælstof. Derfor er det første mål for en økologisk jordbehandling, at jorden skal være løs. Man kan ved en kasteprøve selv undersøge jordens tilstand og finde ud af, hvad der skal gøres for at forbedre jorden. Se mere herom i artiklen Undersøg din egen jord

Energien til jordens organismer kan komme dels fra kompost, dels fra planterødder. Har man adgang til tilstrækkelige mængder af kompost, er det fint, men de fleste haveejere mangler kompost.

For at få energi til rhizosfære-organismerne må man så forlade sig på energien fra planterødderne. Men som nævnt er mange af kulturplanterne nærige på det punkt, derfor kan det være nødvendigt at dyrke planter, der er særlig gavmilde. Det er den slags planter, vi kalder grøngødningsplanter. Læs mere om grøngødning i kategorien grøngødning.