Hvordan får jeg succes med vinterblomkål, og hvilken sort er mest velegnet?
Med venlig hilsen
Kim Petersen, august 2012
Når du skriver vinterblomkål, vælger jeg at tolke det som blomkål, der overvintrer og giver tidlige blomkål i foråret. Det er et meget spændende emne, hvis man er vild med at afprøve grænser for at dyrke. Blomkål i sig selv er en vanskelig afgrøde, danske vintre er uforudsigelige og så forskellige, at det er svært at samle erfaringer nok. Derfor er det vigtigt at udveksle erfaringer.
Jeg har forsøgt at dyrke overvintrende blomkål i flere omgange, men har ikke den store succes. Andre forsøger også, men den gode dyrkningsvejledning kan du nok ikke få, da det danske klima er den afgørende faktor.
Du kan læse nogle af mine erfaringer på Havelyst.dk, hvor medlemmer af Landsforeningen Praktisk Økologi nørder med netop sådan noget som at dyrke om vinteren. Du kan se mine dagbogsnotater, men ikke de andre haver eller de andre medlemmers kommentarer til mine notater. Havelyst.dk er et lukket haveforum for medlemmer – her er en meget hjælpsom og hyggelig stemning.
Forårsfornemmelser – og oprydning
Jeg har netop anskaffet og læst en engelsk bog How to Grow Winter Vegetales af Charles Dowding. Det er selvfølgelig engelske forhold, og såtidspunkterne er helt anderledes. Vi skal så nogle uger tidligere. Men den er inspirerende, og der er forslag til gode sorter for de forskellige grønsager. For overvintrende blomkål på friland, som betegnes som en risikabel afgrøde, er det såtid i juni eller i juli for små planter. Blomkål skal være større planter inden vinter end overvintrende hovedkål. I bogen foreslås følgende sorter: ‘Winter 3 Armado April’ til den tidligst mulige høst i England i marts. ‘Aalsmeer’ og ‘Prestige’, som kan høstes så sent som i maj.
En sort, som der eksperimenteres med blandt de aktive på Havelyst.dk, er sorten ‘All the Year Round’.
Du kan også prøve at overvintre små blomkålsplanter af disse sorter i drivhuset og udplante i det tidlige forår, gerne under buer og fiberdug eller i mistbænk. Vælger du denne løsning, skal der sås her omkring 1. september.
Går det hele galt, må du i gang med at forkultivere fra sidst i februar, så snart der er lys nok.
Skriv gerne en kommentar om dine erfaringer, så alle kan nyde godt heraf. Dårlige erfaringer kan man også blive klogere af.
Med venlig hilsen
Karna Maj
Tidligere redaktør for Havenyt.dk, Karnas Køkkenhave
Søg i forhandlerguiden:
Alt til den økologiske have
SÆTTEHVIDLØG, spisehvidløg og biovine
Søkjærgård Samsø økologiske Skovlandbrug
Billige solide stauder – Se webshoppen
Økologisk besøgshave
Land Højbede og Plantekasser
Anderledes øko grøntsager
Grøntsags- & blomsterfrø til køkkenhaven
Flerårige spiselige planter til haven
Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Køkkenhaven > Hvordan får jeg succes med vinterblomkål?
Kommentarer
Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…