Hvorfor er der ingen kerner i nogle af æblerne?

Jeg fik 3 kg Bodil Neergaard-æbler, som var nedfaldsæbler. Da jeg skrællede dem, var der 4 æbler med kerner i. Resten, ca. 25 styk, var helt uden kerner, men de havde et fint formet kernehus, meget lyst, men godt formet. Hvorfor var der ingen kerner i?

Med venlig hilsen
Jens P. Hansen, oktober 2004

Svar

Jeg har bedt Keld Knattrup, som er faglærer på Beder Gartnerskole, om at svare på spørgsmålet, da han har særlig viden på dette område:

Svar fra Keld Knattrup:

Når jeg skal svare på dette spørgsmål, er jeg nødt til at være fræk og påstå, at spørgsmålet er forkert stillet. Det underlige er, at der overhovedet kommer æbler på træet, når blomsterne ikke er befrugtede.

Fænomenet kaldes jomfrufrugt, Parthenocarpi, og er sjældent forekommende hos højerestående væsener. Bladlus føder om sommeren levende unger uden en forudgående befrugtning. Det kaldes jomfrufødsel, Parthenogenese.

Først vil jeg forklare forskellen på bestøvning og befrugtning:

• Bestøvning er overførsel af pollen fra støvbladene til støvfanget.
• Befrugtning er sammensmeltning af sædcellen med ægcellen, hvorefter der dannes en kim, der bliver til et frø. Hvis der ikke sker en befrugtning, dannes der typisk ingen frugt, blomsten visner og falder af. Hos blommer og kirsebær, hvor parthenocarpi aldrig forekommer, vil ubefrugtede blomster visne.

Parthenocarpi kendes bedst hos banan, ananas og agurk – også drueagurker – men ikke hos asier, melon og græskar. Desuden er de figner, der kan dyrkes i Danmark parthenocarpe, mens en frøplante af en tørret tyrkisk figen ikke vil sætte modne frugter i Danmark, fordi bestøveren, en lille snyltehveps, mangler.

Parthenocarpi, frugtsætning uden befrugtning, dvs. uden frø med kim i, er som omtalt rimelig almindeligt hos æbler og pærer, og kan blive fremmet på flere måder:

• Mange æble- og pæresorter er selvsterile, dvs. de kan ikke befrugte sig selv, men bestøvning kan fremme en parthenocarp frugtudvikling, fordi pollenkornet afgiver nogle hormoner på støvfanget.
• Særdeles gode vækstbetingelser kan også fremme parthenocarp frugtudvikling.
• Ringning af grene og/eller stammer, dvs. indsnit igennem barken med en smal skarp sav, kan fremme parthenocarp frugtudvikling, hvis den foretages, mens træet blomstrer. Når grenen ikke kan eksportere de stoffer, som laves ved fotosyntesen, til roden, må træet finde på noget andet at bruge dem til, f.eks. frugtudvikling.

Til afslutning vil jeg fremhæve, at man får den bedste frugtsætning på frugttræer ved krydsbefrugtning af 2 til 3 sorter, som blomstrer på samme tidspunkt. Det kan være et familietræ med 3 sorter podet på samme træ. Man kan ikke lave familietræer af sødkirsebær. Af ukendte årsager vil den ene sort undertrykke de to andre.

Med venlig hilsen
Jens Thejsen
Konsulent, underviser og forfatter, www.jensthejsen.dk