Spørg eksperterne

Hvor hurtigt blomstrer hassel og kan bestøve?

Jeg læser på jeres sider, at hassel ikke kan bestøve sig selv. Jeg har købt 50 hasler, som jeg har ventet mig meget af, med små nødder. De er nu 2 år. Jeg forlangte den mest vilde type for at få noget hårdført til Fur og forlangte blot Corylus avellana. Har jeg et problem?

Min nabo har en storfrugtet hassel. Hvis jeg formerer den, ved at lade en gren slå rod, hvor gammel er grenen (klonen) så, når den har sat rod. Sætter den rakler år 1, så jeg kan løse mit problem ad den vej?

Med venlig hilsen
Toke Larsen, oktober 2007

Svar

Vilde Corylus avellana vil blomstre og bære frugt, når de er 4–6 år gamle, men udbyttet bliver aldrig mere end ca. 10% af de bedste af de storfrugtede havesorter, og nødderne er små og tykskallede. Så hvis du i sin tid plantede hegnet med henblik på nøddeproduktion, var det nok det forkerte plantevalg.

Din nabos storfrugtede hassel kan du sagtens formere ved nedkrogning, der går 1–2 år før der er rødder på kvisten, og den nye busk vil blomstre stort set med det samme. Det vil dog ikke betyde meget for udbyttet i de 50 vilde hasler, da disse vil bestøve indbyrdes, når de først kommer i gang. Det er iøvrigt en skrøne, at vildhaslerne er mere hårdføre end kulturformerne. De sidste er udvalgt efter deres udbytte, hvilket i høj grad er korreleret med deres evne til at modstå frost.

Med venlig hilsen
Lars Holmboe Westergaard
Hortonom, Westergaards Planteskole

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Søkjærgård Samsø

Søkjærgård Samsø økologiske Skovlandbrug

Spiroggro

Udlejning af mosteri

Naturplanteskolen

Flerårige spiselige planter til haven

Gamlefrugtsorter.dk

Gamle sorter af frugttræer på vildstamme

Gartneri Toftegaard

Gamle danske sorter

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Frugt og bær > Hvor hurtigt blomstrer hassel og kan bestøve?

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider