Spørg eksperterne

Har I gode råd til en ny kolonihaveejer i Sydengland?

Jeg har lige overtaget en kolonihave beliggende i et ryddet skovområde. Mit areal ser ikke ud til at have været dyrket i mindst 5 år, og der er derfor tykt med græs og bregner, der først skal graves op.

Da området er rimeligt stort og ligger i udkanten af kolonihaven, har jeg planer om at beplante med grantræer mod vest til mit eget årlige juleforbrug derind imellem stille en eller to bistader. Resten af stykket vil jeg bruge som køkkenhave. Jeg er nu blevet opmærksom på, at der kan være problemer i jorden, som det vil tage mig tid at få bugt med.

Resten af kolonihave omraadet er veldyrket og har været dyrket i mange år af ivrige havedyrkere, som jeg endnu ikke har mødt.

Har I nogle gode forslag til de første års gronsags/frugt dyrkning, saa jeg ikke taber modet tidligt på grund af dårlig afgrøde.

Jeg skal også nævne, at denne have ligger i det sydlige England og derfor har et varmere klima end Danmark

Med venlig hilsen
Anne-Marie Chakravarty, december 2005

Svar

Det lyder som en spændende kolonihave, selv om der er masser af arbejde forude.

Der findes en glimrende engelsk bog, udgivet af Henry Doubleday Research Association, om dyrkning af økologisk have. Den hedder Encyclopedia of Organic Gardening. The complete guide to natural & chemical-free gardening. Den indeholder meget detaljerede dyrkningsanvisninger, også med plante- og såtidspunkter, og alle tænkelige grønsager og bær, som kan dyrkes i England. Jeg har siddet og været faglig konsulent på den, da den blev oversat til den danske udgave, som hedder Økologisk Haveleksikon, så jeg har vurderet hver en oplysning i køkkenhaveafsnittet og ved, at der både i forår og efterår er i hvert fald 14 dages forskel på, hvornår man sår og planter, så derfor kan du ikke bruge en dansk havebog.

Så mit bedste råd er at anskaffe enten ovennævnte eller andre engelske havebøger og så ellers snakke med de andre havedyrkere på stedet, som kan give dig gode råd om, hvordan det lokale klima er, og hvilke afgrøder, der vokser godt på jorden. Du kan sikkert hurtigt pejle dig ind på, hvilke kolonihaver, der dyrkes med succes – det er hos disse havedyrkere, du skal hente din viden.

Med venlig hilsen
Karna Maj
Tidligere redaktør for Havenyt.dk, Karnas Køkkenhave

Kommentarer

Der er 3 kommentarer til denne tekst. Læs kommentarer…

Relaterede sider

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Diverse > Har I gode råd til en ny kolonihaveejer i Sydengland?

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider