Spørg eksperterne

Hvordan opnår vi, at et træ kun står som stamme?

Vi har hos os en meget lille gårdsplads med et gammelt kastanietræ. Træet har en ca.1½ meter tyk stamme, der deler sig i 4–5 store tykke grene af godt en meters længde, hvorfra den skyder mange nye skud hvert år. Stammen og de store grene er overbegroet af vedbend og det ser rigtig godt ud. Min mand har ind i mellem stynet træet for smågrenene, men jeg kunne tænke mig at høre, om man kan forhindre alle de nye skud, som jo sætter blade og gør træet meget stort og tæt.

Kan man gøre noget, så træet bare står som stamme med de få store overbegroede grene?

Hvis træet dør, hvor længe kan man så regne med at en stamme kan stå?

Med venlig hilsen
Lise Harreby Thomsen, januar 2011

Svar

Der står godt nok »kastanje« i spørgsmålet, men det er yderst sjældent, at nogen i Danmark har plantet en kastanje som gårdtræ. Derfor går jeg ud fra, at der er tale om en almindelig hestekastanje.

For nu at tage det sidste spørgsmål først, så vil træet dø af den behandling, det allerede har fået. Dødsprocessen kan godt trække ud i 10–15 år, men den er uafvendelig. Større eller mindre dele af stammens styrke vil være tilbage, når den må ophøre med at sætte nødskud (»vanris«), og det bestemmer, hvor længe den døde træruin kan stå oprejst.

Med jeres ønske taget i betragtning, må det derfor handle om at få træet slået ihjel hurtigst muligt. Det kan gøres ved at fjerne alle nødskud, så snart de viser sig.

Med venlig hilsen
Sten Porse
Pensioneret faglærer, myrica.dk

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Rhododendron-Haven

Specialplanteskole og park

Primabolig

Topkapning og beskæring af store træer

Spiroggro

Frø og stiklinger af træer og buske

Blomstergården

Træer fra egne podekviste

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Buske og træer > Beskæring > Hvordan opnår vi, at et træ kun står som stamme?

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider