Gammelt træ giver haven nyt liv

Nebrydning og forrådnelse er lige så vigtig en del af naturen som dyrkning af planterne. Et mylder af mikroorganismer, orme, larver, biller, bænkebidere osv. knokler for at hjælpe os af med døde planterester. Planteresterne forsvinder ikke, men omdannes til næring til næste vækstsæson og ikke mindst regnormene sørger for, at jorden bliver god for planternes rødder at vokse i.

Et led i fødekæden

Alle de her væsener, som lever af at nedbryde planterne, er samtidig mad for næste led i fødekæden. Lader du naturen selv om at omsætte blade, grene, træ osv. vil dine have altså samtidig byde på fødemuligheder for masser af spændende insekter, fugle, flagermus, pindsvin osv. Og hvem vil ikke gerne kunne byde sig selv og måske sine børn på oplevelsen af flagermusens lydløse flugt, pindsvinets snøften eller synet af den sære krumknivgræshoppe.

Et rigt insektliv giver færre skadedyrsangreb

Da det gamle kirsebærtræ måtte lade livet, fik grenene lov til at blive i haven som skjulested for insekterne. Foto: Karna Maj

Jo flere forskellige insekter, fugle og dyr, du har i din have, jo bedre rustet er du iøvrigt mod skadedyrsangreb. Vokser bestanden af f.eks. bladlus pludseligt, har du gode chancer for, at der allerede er nogle rovdyr på banen til at tage sig af dem og forhindre, at de bliver alt for mange. Her får du en række råd til, hvordan du ved bl.a. at beholde dine planterester i haven kan få mere natur derhjemme i haven.

Lad dødt træ blive i haven

Gammelt træ kan også være smukt og give tiden en ekstra dimension. Dette er stammen af et Gråsten æbletræ, som blev fældet for ca. 20 år siden.

Har du elm med elmesyge eller et andet træ, der er ved at gå ud så prøv at lade det stå. Et træ som bare står i vejen kan du evt. skære delvist ned og slå det ihjel ved at skære barken af i en ring. Dødt træ er en mangel i de danske skove, der hvis de var urskove efter mit hurtige skøn ville indeholde ca. 25% dødt træ. Den flotte bille, eghjorten, er kun en af mange, der er uddøde i Danmark, fordi vi har ryddet så »godt« op i skovene.

I vore haver har vi råd til at lade sådan et dødt træ stå og give føde og bolig til en mængde insekter, fugle osv. Med tiden vil der vokse flotte poresvampe på træet og skærer vi det lidt til, kan det blive helt skulpturelt. Skær træet længere ned efterhånden, som det svækkes, så du ikke får det i hovedet en dag. Herefter kan du evt. flække nogle stykker af stammen og lægge dem med den flade side nedad. Et perfekt skjul for biller, tusindben, salamandre, tudser, stålorme m.fl., og en kilde til mange spændende oplevelser for børn og voksne.

Kvashegn og grenbunke

Har du nogle træer og buske, du skal ha’ beskåret, så overvej at bruge grenene til at lave et flethegn eller kvashegn af. Til flethegn bruges bl.a. lige kæppe af hassel og pil. Kvashegnet kan laves hurtigt og enkelt. Slå en eller 2 (afhængig af om du kan bruge stubbene af de beskårne træer) rækker af pæle i jorden og læg de afskårne grene imellem. Det vil selvfølgelig synke sammen efterhånden, og det passer jo fint med, at der med årene bliver afskårne grene igen. Da vi lavede et kvashegn derhjemme havde gærdesmutterne allerede indfundet sig, før vi var færdige.

Hold jorden dækket

Bar jord imellem buskene og i køkkenhaven, når der ikke dyrkes, er for nogen et udtryk for, at haven er rengjort og under kontrol. Men havens økologiske kredsløb bliver brudt, hvis ikke jordens organismer får noget at leve af. Hold jorden dækket med blade og andet haveaffald.

Brug danske sorter

Når du vælger planter til haven, så spørg efter sorter som findes i den danske natur eller dem, der kommer dem nærmest. Forædlede planter blomstrer ofte på et forkert tidspunkt i forhold til de insekter, der kan leve af dem, og deres næringsindhold kan ikke måle sig med de vilde planter. Den danske eg er vært for mange hundrede insektarter, mens den indførte steneg i England stadig efter 400 år kun er vært for 2 insektarter.

Lav en stendynge til tudser og firben

Har du en dynge natursten til overs, så placer dem så flot, som du nu synes og orker et sted på jorden, hvor solen kan komme til. Stenene vil give gemmesteder til bl.a. tudser, firben og stålorme og være en populær varm landingsplads for bl.a. guldsmede og sommerfugle.