En ganske særlig eg

Vi kunne godt være i Tyrkiet, hvor solen rammer et let og fint egetræ med et par lysende alpevioler tæt ved stammen, men det er vi ikke. Vi er ved Hals kirkegård i Nordjylland.

Det er nu heller ikke en almindelig eg, bladene er for smalle, og træets agern lidt for lange. Det er en tyrkisk eg eller frynseeg, som vi mest kalder træet i Danmark.

Ved Hals Kirke i Nordjylland står et flot eksemplar af en frynseeg. Foto: Bjarne Høj

Selv om den ikke er almindelig i Danmark, så findes den flere lidt overraskende steder. Der er f.eks. de flotteste frynseege ved Korskærparken i Fredericia og altså ved Hals kirkegård.

Det naturlige voksested for frynseeg Quercus cerris er Tyrkiet, Bulgarien og Mellemøsten, hvor den vokser i lyse skove med en varm veldrænet kalkholdig jord. I naturen vokser den sammen med andre træer som duneg, småbladet elm og buske og urter som myrte, musetorn, martsviol og påskeklokke og mange flere.

Frynseeg er et stort løvfældende skovtræ, som kan blive op til 30 m højt. De fleste i Danmark er noget mindre måske omkring 20 m. Som ungt træ er det kegleformet, men med alderen får det ofte en bred hvælvet krone. Bladene er smalle, men meget variable fra individ til individ. De er altid lappede, ofte er lapperne nærmest trekantede, men de kan også være afrundede. På undersiden er de behårede som unge, senere kun på bladnerverne.

Men frugterne kan man ikke tage fejl af. Træets agern er smalle, ægformede og sidder i en frynset mosagtig skål, og det er det, som har givet træet det danske navn.

Frynseeg er et sundt træ og i modsætning til mange egearter, får den ikke egemeldug. Træet har naturligvis ikke så stor biologisk værdi som de danske ege, vintereg Q. petraea og stilkeg Q. robur, men deres agern spises dog af både egern og fugle, og hanblomsternes pollen værdsættes af bier.

Træet anvendes mest som parktræ, men det er også et fint allétræ. I en stor have kan det være meget flot og i en lille byskov, vil det være smukt med buske og urter fra nogenlunde samme habitat