Vi har bygget et hus på en 2,5 ha stor grund, som er meget flad og kedelig. Vi har sået rødsvingel bag haven og har også gravet et 2000 m² stort vandhul. Overskudsjorden er lagt som en stor bakke bagest på grunden.
Det, vi er i tvivl om er, hvad vil være fyldigt, flot og rigt for dyrelivet, hvad angår buske og træer? Vi mangler noget inspiration til forskellige træsorter, som vil se godt ud sammen.
Jeg håber I vil kunne kunne inspirere os.
Med venlig hilsen
Christina, oktober 2013
Det er noget af en udfordring, når man skal i gang med så stort et areal og få valgt de rigtige træer, som både giver en flot beplantning og gavner dyrelivet.
Jeg vil starte med at gøre opmærksom på en række artikler, hvor I kan læse om, hvordan man vælger planter til gavn for fugle, bier og sommerfugle.
Når man vil man skabe gode forhold for dyrelivet, skal man ikke kun tænke i træer. En beplantning består af bundvegetation, buske og træer. Derfor er der i plantelisterne ovenfor også nævnt arter fra alle tre lag i vegetation. Det kan I læse mere om i fem artikler om skovhaven:
Artikler om plantevalg til skovhave
Når det drejer sig om at udvælge arterne, skal der jo tænkes tredimensionelt. Hvis I vil have nogen til at udvælge og sætte dem sammen så det ser flot ud, synes jeg, at I skal overveje at bestille en havearkitekt til det. Det er mere end vores eksperterne kan tilbyde i et svar her på Havenyt.dk.
En havearkitekt kan også hjælpe med at anbringe beplantningerne på netop jeres grund. Forhold som f.eks. jordbund, vind og lysforhold er vigtige for, om beplantningerne kommer til at fungere. En havearkitekt kan sikkert også spare jer for penge på sigt, da træerne placeres rigtigt og med tilpas afstand, så der kun indkøbes de nødvendige træer. Ofte får man selv plantet for tæt, så store træer senere skal fældes, fordi de står for tæt.
Med venlig hilsen
Karna Maj
Tidligere redaktør for Havenyt.dk, Karnas Køkkenhave
Søg i forhandlerguiden:
SkovTrup – Miljørigtigt Træ til haven
Land Højbede og Plantekasser
Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Anlæg > Hvilke træer skal vi vælge til en stor naturgrund?
Kommentarer
Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…