Fugle i haven

Danmark består af en lang række landskabstyper med hver deres specielle særpræg og en tilhørende flora og fauna, der er tilpasset levevilkårene de enkelte steder. Hovedparten af landskabstyperne er kulturlandskaber, dvs. er opstået og fungerer i kraft af menneskelig aktivitet. Der er i virkeligheden ikke mange typer, der er rene naturlandskaber, dvs. landskaber, der opretholdes og udvikles på egne præmisser.

Jo mere sammensat et landskab er, jo større er fuglefaunaens artssammensætning og bestandstæthed. Det intensive kultiverede landskab rummer kun et begrænset antal arter, hvorimod det ekstensive, naturprægede landskab indeholder et stort antal arter.

Havens natur

Et af de kulturtræk i landskabet, der har stor betydning for fuglene, er den private haves opståen og udvikling.

Selvom naturen er det stilistiske forbillede, kan man aldrig skabe »rigtig« natur i form af en have – havens »natur« er, at den bliver plejet. Men man kan tilstræbe at skabe forhold, der ligner det, vi forstår ved »vild natur«, dvs. områder, der plejes ekstensivt, hvilket, alt andet lige, vil betyde et mere varieret fugle- og dyreliv end i en pæn og velfriseret have. Det skyldes især den store variation i plantesammensætning og den differentierede opbygning, dvs. samspil mellem åbne og lukkede partier. De private haver i Danmark dækker et areal på ca. 1200 m² (svarer til 2 × Bornholm) og er den biotop, bortset fra gammel løvskov, der huser det største antal ynglepar/km2, nemlig 900.

Havevenlige fugle

I en undersøgelse registrede man ialt 119 arter i haver; heraf ynglede de 83 arter jævnligt i haverne. Der er dog tale om væsentlige forskelle, f.eks. i forhold til havens størrelse og placering. De haver, der er placeret tæt ved større skove eller andre naturområder, huser den største bestand. Ud af de ca. 190 faste ynglende arter i Danmark kan ca. 40 træffes som almindelige arter i haverne, især småfugle. Top-ti listen for de almindeligste havefugle ser således ud: solsort, musvit, grønirisk, blåmejse, gråspurv, skovspurv, bogfinke, stær, ringdue og husskade.

En fuglevenlig have

Træer og buske er vigtige for at få fugle i haven. Fuglekasser til musvitter skal ikke placeres ret højt. Foto: Karna Maj

Fugle har en forkærlighed til få eller flere bestemte planter, som enten forsyner dem med føde eller rummer læ og fødemuligheder, dvs. opfylder de basale krav en fugl måtte have, både under trækket, i vinterkvarteret og i ynglesæsonen.

Forsyningen med føde kan både være direkte i form af planternes frø, knopper og frugt, eller indirekte i form af de insekter, der lever på og af de pågældende planter. I sidstnævnte tilfælde er nogle træarter bedre end andre, da der er stor forskel på, hvor mange insektarter, der lever på den enkelte art.

Langt de fleste fuglearter er så differentierede i deres fødevalg, at udbredelsen af bestemte træer og buske ikke spiller nogen væsentlig rolle, men for enkelte arter er sammenfaldet karakteristisk. Et eksempel er, at spætmejsens udbredelse falder nøje sammen med udbredelsen af eg. Et andet er lille korsnæbs afhængighed af rødgran.

En god haveplan

Når man vil planlægge eller omlægge sin have for at få så varieret en fuglefauna som muligt, må man huske, at en forudsætning for indvandring og evt. varig bosættelse er, at de rette betingelser er nogenlunde konstante. Det er betingelser som det lokale klima, adgang til føde og egnede steder til placering af reder.

Og så melder spørgsmålet sig: Hvordan skal haven se ud for at have den størst mulige tiltrækningskraft på en varieret sammensætning af fugle?

Som udgangspunkt må man forsøge at skabe en eller flere »biotoper« (fortrinsvis skovagtige), der har en identitet, som svarer til en i naturen forekommende. Men selvfølgelig proportioneret i forhold til havens størrelse, beliggenhed og jordbundstype. I haven kan der generelt arbejdes med en større variation indenfor planter, end naturen normalt kan opvise.

Ved en god haveplan, der tager hensyn til både fugle og mennesker, bør der tages flg. hensyn:

• Stor årstidsvariation
• Nyttehave og/eller prydhave
• Individuelle ønsker og behov
• Så stor formmæssig variation i haven som muligt, dvs. en vekselvirkning mellem åbne, halvåbne og lukkede partier, da det først og fremmest er karakteren og sammenhængen i en beplantning, der tiltrækker fuglene
• Forudsætningen for et rigt fugleliv er et konstant fødeudbud og redemuligheder.

Det er derfor nødvendigt at gøre sig nogle ekstra overvejelser over plantevalget i haven, hvis man ønsker at gøre den mere fuglevenlig.