Steppehaven

Et steppelandskab forbindes ofte med et fladt, næsten goldt græslandskab. Men steppe er også noget helt andet, og mange steder et blomsterrigt og smukt landskab. En steppe er et regnfattigt område på kalkbund, med græs, stauder og enkelte buske, der kan klare tørke. At der er regnfattigt betyder ikke, at der ingen regn kommer, men at der er vinterregn og næsten tørke om sommeren.

Et forladt brud på Øland med ølandssoløje og kugleblomst Foto: Jens Thejsen

Steppelandskaber i Europa

Skal man opleve større steppelandskaber, kan man f.eks. besøge Pusztaen i Ungarn og Burgenland i Østrig. En forårsdag på en sådan en steppe er et fantastisk flor af blomstrende stau­der og naturligvis masser af græsser. På Pusztaen vil man bl.a. kunne opleve den himmelblå lette steppehør, Linum perenne ssp. perenne, knoldet mjødurt, Filipendula vulgaris, med duftende små hvidlige blomster samlet i candyfloss klumper, den elegante steppesalvie, Salvia nemorosa, som blomstrer i mange forskellige blå til lilla farvenuancer.

En anden mulighed for steppeoplevelser er den store Alvar på Øland ved den svenske Østersøkyst. Her er der et stort, fladt område på kalkgrund med en spændende vegetation. Om foråret er der et tæppe af blomstrende Ølands purløg, Allium schoenoprasum var. alvarense, en lav smuk purløg, der er kugleblomst, Globularia cordifolia, Ølandssoløje, Helianthemum oelandicum, knoldet mjødurt, Filipendula vulgaris, og buskpotentil, Potentilla fruticosa, m.m.

Man kan opleve steppen på den anatolske højslette i Tyrkiet, i det mellemste Italien, i Spanien og Frankrig. Ja, i Danmark har vi faktisk områder med steppelignende vegetation. De sydvendte lerede skrænter Jernhatten på Djursland og på Vesterlyng ved Kalundborg.

Det fantastiske steppeforår med et overvældende blomsterflor er i sig selv værd at rejse efter, og det er en fin inspiration, hvis man ønsker at lave en steppehave.

På den østrigske steppe i Burgenland findes flere steder den graciøse fjergræs, Stipa pennata. Foto: Jens Thejsen

Et år i en steppehave

Et års blomstring i en steppehave kan f.eks. se sådan ud: De smukke gule ca. 10 cm høje dværgiris, Iris danfordiae, starter blomstringen i marts. Der kommer Crocus vernus, som er blå og tidligt blomstrende, så følger halvbusken guldslør, Alyssum saxatile, en gul pude med en fin honningduft. Derefter den blålilla steppesalvie, Salvia nemorosa, senere pragtrøllike, Achillea filipendulina, så den almindelige lavendel, Lavandula angustifolia, og som en af de sene bjergmynten, Calamintha nepeta ssp. nepeta, som ikke er en mynte, men en tuedannende staude med en skarp mynteduft. Der kan være blomstring fra omkring februar/marts til begyndelsen af oktober.

At skabe en steppehave

En flot steppehave er let at lave, hvis man i forvejen har de rette betingelser med et lunt sted med en kalkrig, let og porøs jord. På et sådan sted er det oplagt at skabe en have med steppens planter som basis.

Vil man skabe en steppehave, hvor betingelserne ikke umiddelbart er til stede, må man skabe betingelserne, så det bliver muligt for steppeplanterne at trives. Udgangspunktet må naturligvis være et solrigt sted, og så må man ellers hjælpe jorden lidt på vej. For det første skal der laves et godt dræn i jorden, da det er vigtigt, at planterne ikke står og sopper om vinteren. For det andet skal det være en let, næringsfattig kalk­jord. For at skabe disse betingelser, må man fjerne den gode overjord og påføre et godt lag grus/sand ca. 10–25 cm og evt. kalk.

Plantevalg og plantning

Der skal derefter vælges planter fra steppesortimentet, planter, som vokser i nogle af de europæiske steppebiotoper – se plantelisten nedenfor. Vælg altid flere planter af samme art, så der kan plantes i små grupper, som kan danne en mosaik.

Når steppeplanterne skal plantes, må de have en skefuld kompost med i plantejorden, så der er lidt humus til at holde på fugtigheden, indtil planten har etableret sig. Efter plantning skal der gennemvandes, så planten får en god start, for selv om det er tørketålende planter, så bliver de først tørketålende, når de har udviklet deres rodsystem.

Ønsker man at skabe lidt spil i steppehaven, kan man udlægge nogle kalksten eller ølandsbrud, dels som trædesten, dels så der skabes ændrede varme og fugtforhold ved stenene, og dermed anderledes betingelser for de planter, som vokser omkring stenene.

Pleje af steppehaven

Selv om man har brugt naturen som model, og man har plantet, så det danner en fin mosaik, vil der altid være plejeopgaver i denne steppehave. Der vil blive noget lugearbejde, da man naturligvis skal fjerne planter, som slet ikke hører hjemme på steppen, men lade nye frøplanter af f.eks. salvie, hør, timian og torskemund blive stående, så der efterhånden vil blive små overlap i mo­saikken. Det vil gøre steppehaven foranderlig og under konstant ændring.

For at bevare de rette betingelser bør der kalkes næsten hver vinter, f.eks. med dolomitkalk.

Smuk og nyttig

Steppehaven vil om vinteren ofte se lidt kedelig ud og på det tidspunkt være finest med sne på staudetoppene. Når foråret kommer, vil der efterhånden opstå en fin og særegen skønhed, og samtidig vil man også have skabt en have, som vil være biers og humlebiers foretrukne fourageringssted.

I Den Økologiske Have i Odder har man et område med naturhaver, og her kan man opleve en steppehave.

Hvis man har fået lyst til at læse mere om steppehaven og andre naturhavetyper, kan man finde mere herom i forfatterens bog Den vilde have, hvor Jens Thejsen inviterer de vilde planter ind i haven til glæde for både havens mennesker, dyr og insekter.