I begyndelsen af maj kommer den meget fin blå bunddækkeplante krybende læbeløs, Ajuga reptans. Det er en staude, som er vildtvoksende i Danmark, hvor den trives i skove og krat med en fugtighedsbevarende jord. Den fortrækker halvskygge eller vandrende skygge. I skoven danner den et meget fint tæppe i skovbunden, da den laver masser af udløbere.
Krybende læbeløs er i læbeblomstsfamilien, samme familie som bl.a. lavendel, timian, døvnælde, tvetand og mynte. Den har ovale grønne blade samlet i rosetter, hvorfra der kommer udløbere. Planten er delvis vintergrøn. Den blomstrer i maj – juni med små blå læbeblomster samlet i oprette aks på en kantet stængel, der bliver omkring 15 cm høj.
Krybende læbeløs er en meget fin bunddække plante, som passer ind mange steder i de fleste haver. Den kan danne en god bund under træer og buske, og kan klare sig i både skygge og steder med let skygge.
Den giver et flot udseende med den grønne bund med de mange fine blomstrende blå aks, som blomstrer over en lang periode. De er desuden fine til at plukke ind til stuen.
Efter nogle år har den en tendens til at flytte sig, så skal man ikke genplante den i de huller, der kan opstå, da den så ikke vil trives så godt der. Plant derimod andre skovbundplanter, som gule anemoner Anemone ranunculuides og få på den måde en fin mosaikvirkning i bunddækket.
Læbeløs er utrolig let et formere, da både rosetten og udløberne kan bruges til formeringsmateriale.
Der findes en del sorter af krybende læbeløs, bl.a.: Ajuga reptans ‘Braunherz’ – rødbrune blade. Desuden findes en anden art Ajuga pyramidalis, som også kan være en god haveplante, men den egner sig ikke til bunddække, da den ikke danner udløbere.
Krybende læbeløs er vildtvoksende i Danmark, hvor den trives i skove og krat med en fugtighedsbevarende jord. Foto: Karna Maj
Krybende læbeløs er meget fin blå bunddækkeplante. Foto: Karna Maj
Søg i forhandlerguiden:
Stauder tilltrækker bier, som bestøver.
Mange forskellige stauder
Alt til den økologiske have
HORNUM – Stort udvalg af blomsterfrø
Store samlinger af dagliljer og hosta
Eksotiske og specielle er vores liv!
Frø og blomster, også i haven
Flerårige spiselige planter til haven
Kommentarer
Der er 3 kommentarer til denne tekst. Læs kommentarer…