Funkias smukke blade skyder først frem i maj og er derfor en god kombination med f.eks. vintergækker. Foto: Karna Maj
At bruge planter til at dække jorden med er ikke noget nyt; i mange parker og anlæg er det helt almindeligt. Men det er tilsyneladende ikke altid naturen, som har været den store inspiration, det er nærmere monukulturen i landbruget, som ubevidst har været forbillede.
Hvor der i det traditionelle landbrug er mark efter mark med byg eller raps, så er det for mange landskabsarkitekter blevet til kæmpeflader med dværgmispel, rød snebær, kranstop, fjeldribs eller, hvis man driver det vidt, pur af taks eller bøg. Monokulturflader, som måske kan holde ukrudt væk og i enkelte tilfælde kan have en flot æstetisk virkning, men som bestemt ikke er med til at skabe mangfoldighed. Selvfølgelig er der liv i både jorden og i planterne, men det er begrænset til plantageliv p.g.a. én dominerende planteart.
Skal bunddækkeplanter skabe biodiversitet til gavn for miljøet, skal der tænkes helt anderledes bevidst. Monokultur kan ikke skabe et rigt biologisk liv, der må et varieret udvalg af planter til, og det skal være planter, som passer til stedets jord og klima.
I naturen er der næsten aldrig store flader af samme art. Enkelte steder kan der en overgang være tale om, at en art dominerer, ofte i en tidlig fase af successionen (vegetationsudviklingen). F.eks. vil der på et gruset og stenet areal ofte komme mange stenkløver de første år.
Hvis målet er at skabe mangfoldighed, må der altså tænkes anderledes, når der skal arbejdes med bunddække. Det er klart, at det ikke kan blive som i naturen, men med bevidst udvælgelse og sammensætning kan vi skabe flader, som kan være med til at gøre haven til en velfungerende biologisk enhed.
Er det den biologisk værdi, vi søger, skal bunddækket ikke være en helt ensartet flade. Når det består af flere arter, vil de forskellige bladformer og de forskellige farvenuancer skabe et helt andet indtryk.
Man kan selvfølgelig vælge hulter til bulter metoden, hvor man bare planter alt mellem hinanden, men man kan også vælge at have de forskellige arter i grupper. På den måde skabes et mosaiklandskab, som giver arterne gode betingelser, og som giver et roligere udtryk end den totale blanding. Når der skal vælges arter, er det selvfølgelig en god ide at vælge arter, som passer sammen med hensyn til højde, jordbund, klima m.m.
Fladevirkning med skovmærke. Foto: Karna Maj
Man kan have mange mål med at bruge bunddække. For eksempel at hindre ukrudt i at spire, at skabe insekt- og fugleliv, eller af æstetiske grunde. Når man skal til at vælge bunddækkeplanter, må man gøre sig klart, hvad det er, man vil opnå.
Det er bestemt ikke lige meget hvilke planter, man vælger, nogle er flotte, men hindrer ikke ukrudt i at spire, andre hindrer ukrudt, men virker måske voldsomme. Ud fra en økologisk synsvinkel må det handle om at opfylde mange mål samtidig. Altså både skabe biodiversitet, hindre uønsket vegetation og skabe et flot eller spændende landskab.
I naturen etablerer både buske og urter sig og danner bunddække, og kombinationen er også brugbar i haven. Det kræver overblik og erfaring at lave flotte og gode kombinationer af buske og urter. Men først omtales brug af urter til jorddække.
Naturens almindeligste jorddække er urter, f.eks. anemone, skovmærke, bingelurt, guldnælde, hestehov m.fl. At bruge stauder som bunddække i haven er oplagt, når der skal skabes et naturnært miljø. Her er skovbundsurterne selvskrevne. De passer godt under buske og træer, og de skaber gode livsbetingelser for insektliv.
Men der er bestemt også mange ulemper. For det første kræver det, at man har fjernet alt flerårigt ukrudt, og for det andet, at man har sikret, at der er afløsere, når stauderne forsvinder fra jordoverfladen. Desuden kræves, at man planter tæt, så der ikke bliver en lang etableringsfase. Den letteste metode er at vælge stedsegrønne planter som et vigtigt element i puslespillet med at få alle krav til bunddækket opfyldt.
Når man arbejder med stauderne i haven, kan det være en fordel at etablere små flader med de forskellige staudetyper. I de små flader kan man så sikre, at der er både vintergrønne og sommergrønne. Man kan sikre, at den ene afløser den anden. I plantelisten er der nævnt eksempler på gode bunddækkeplanter. Man kan med fordel bruge løg og knolde som indstik mellem urterne. F.eks. erantis, vintergæk, dorthealilje, krokus, snepryd, skilla og perlehyacint.
At bruge bunddækkeplanter er af nogle blevet opfattet som løsningen på ukrudtsproblemer og meget mere. Det kan være en del af løsningen, men hvis man ikke har sikret sig mod flerårigt ukrudt og har brugt et brunt dække i etableringsfasen, kan det gå galt, og ukrudtet kan helt få magten.
Her er du: Forsiden > Prydhaven > Bunddækkeplanter > Mosaiklandskabet – om bunddække
Kommentarer
Der er 1 kommentar til denne tekst. Læs kommentarer…