Novemberhaven

Novembersolen lyser gennem de næsten nøgne træer, efterårskulden fortæller, at en vinter følger efter. Hvad skal man i haven nu? Ja, man kan jo kaste sig ud i et lille bål, så man har en god undskyldning for at tusse rundt. Eller man kan helt formålsløst se og snuse sig gennem efterårshaven. Glemme alt om beskærersaks, spade og hakke, glemme alt om brænde, som skal flækkes, og havemøbler som skulle have været ind. Gå på opdagelse i novemberhavens farver, former og dufte.

Det giver noget særligt, at kunne falde hen i det helt unyttige. Enkelte har lært sig kunsten, som at tage en god frakke på og sætte sig midt i novemberherligheden og mærke luften, se hønsene pusle, dufte jord og kompost. Åbne termokanden, nyde farver og lys til en god kop varm kaffe, lade tid være tid og bruge havens foranderlige rum som scene for naturens teater.

Stauderne i november

Solhat, Rudbeckia fulgida. Foto: Jens Thejsen

Træer og buske giver masser af efterårs- og vinteroplevelser, men også urterne gemmer på oplevelsesmuligheder. Stauder forbindes næsten altid med flotte blomstrende planter som blåpude, engblomme, violer, solhat, asters og høstanemone. Forårets og eftersommerens blomstring er bestemt en fantastisk tid, men stauderne kan også være fyldt med skønhed og oplevelse i det sene efterår.

Der er selvfølgelig de vintergrønne, som den lille bregne engelsød, Polypodium vulgare, den tætte lave tuegræs blåsvingel, Festuca glauca, den lidt voldsomme tæppedannende stedsegrønne singrøn, Vinca minor. De stedsegrønne og vintergrønne gør haven grøn i den grå tid, men også de løvfældende giver oplevelser efterår og vinter. Mange af disse oplevelsesmuligheder er de sidste mange år forsvundet i kompostbunken, efter en for tidlig nedklipning.

Men der er mange gode grunde til at vente med nedklipning af stauder til foråret. Stauder beskyttes ofte bedst af de visne dele, bl.a. fordi der samler sig løv omkring planten, desuden kan staudetoppen tjene som sneskærm i løbet af vinteren. Mange af deres frøstande er også et glimrende fuglefoder gennem vinteren. F.eks. kugletidsel, Echinops ritro, purpur solhat, Echinacea purpurea, anisisop, Agastache foeniculum.

Forfald og skønhed

Når vi når til november, er der kun ganske lidt blomstring tilbage i stauderne, men alligevel kan de give et utroligt farvespil. Nu er det de brune, rødlige orange farver, som er fremherskende og samtidig dukker der spændende frøstande og frugter op.

Et lille kig igennem haven åbenbarer flotte farver og former. I det brune løv under haslen, stritter små aks med masser af runde røde bær. Fra grunden ses endnu visne blade, det er liljekonval, Convallaria majalis, med frugter, den duftende forårsblomst viser nu en ny side.

Lidt længere ude i det åbne er der en pæn stor gruppe af solhat, Rudbeckia fulgida. For tre uger siden med grønne blade og masser af gule blomster med sorte hoveder. Nu er den i forfald. Det strålende er væk, men tilbage er en ny skønhed, forfaldets skønhed. Her skal man lade øjnene hvile en ekstra gang, ikke lade sig henføre til en skønhed som var, men se skønheden i det foranderlige. Lade lyset fange de nye former, de blege farver. I flere uger kan de stå med disse smukke, sørgelige rester.

Også den fine kræmmerhusformede bregne strudsevinge, Matteuccia struthiopteris, har smidt festtøjet. De grønne blade ligger gullige ud til siderne og tilbage er de brunlige sporeblade. De stritter op fra den voldsomme sorte rodstok. Underlige urtidsformer, som giver fornemmelse af eventyr.

I fuld sol, i den mest tørre del af haven har en at naturens vilde planter fået lov at komme ind. Her står en meterhøj agermåne, Agrimonia eupatoria. For en måned siden stod den graciøs og fin med mange små gule blomster på de oprette aks. Nu er aksene besat med små frugter, som hæfter sig fast på uldtrøjen. Et enkelt aks har stadig et par blomster. Den store staude har endnu sine finnede blade, kun lidt grønt er tilbage, ellers antager de lilla til gulbrune farver.

I den tørre afdeling findes flere urter på retur. Den toårige bakketidsel, Carlina vulgaris, stikker over alt og ser lidt truende ud. Men de bleggule rester fra de tornede svøbblade danner en smuk ramme om kurvens frugter.

Et hav af urter har et smukt efterår. Et par eksempler er frøstanden fra perikon, Hypericum sp., skærmene fra kvan, Angelica archangelica, de brune aks fra gul fingerbøl, Digitalis lutea, de åbne brune kapsler med røde frø fra montbretia, Crocosmia sp., de gulbrune blade fra Funkia, Hosta sp..

Det er bare at åbne øjnene en ekstra gang, så er der gratis glæder.

Som forberedelse kan anbefales Hans Alfredssons »En lille bog om afbrænding af blade, kvas, kviste og andet affald i et hjørne af haven«.