Forum

Kommentarer til »Novemberhaven«

På denne side finder du kommentarer til teksten Novemberhaven. Hvis du vil skrive en ny kommentar, kan det være en god idé at læse teksten først.

1 af 2 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tonnie Linhart, 17. november 2004 kl. 18.04

Sjovt at læse om den uvirksomme november i haven, ren fryd for sanser og hud, der er følsom overfor kulde. :o)
Jeg er næsten lige flyttet, i foråret gravede jeg en brakmark op og fik lavet min store grønsagshave. Nu har jeg fået en større have, fordi min vært har købt nabo-haven. Der er masser ting at gøre i den nye have, både i november og december. Der er en masse ukrudt, der skal fjernes, en masse jordbunker, der skal udjævnes, og en bunke grus, der skal skovles hen i et andet hjørne af haven. Hvor den bunke ligger nu, skal der sidenhen laves et bed, men til hvad, ved jeg ikke, for det er svært at lægge planer allerede nu – det bliver alligevel sandsynligvis noget andet, når man endelig kommer i gang. :o)

Ikke desto mindre sidder jeg ude i min have, her i november, med kaffe og et par smøger. Det kan man selvfølgelig ikke, når det regner, og det har regnet rigelig meget i år. Men de få gode dage, så går jeg derud og arbejder med mine projekter. En lille græsplæne, der skal fjernes, 3 nye grønsagsbede, der skal afmåles. Og alt det med jordbunken og grusbunken, og så vil jeg osse bygge et arbejdsbord af en masse gamle brædder, som jeg har fået.

Men hvad gør jeg i mange stunder derude. Sidder i min havestol med en kop kaffe og et par smøger og nyder og tænker på alt det, jeg skal lave. Ikke fordi jeg ikke gider, for jeg gider sandelig godt – men hvor er det fedt at sidde dér med sin kaffe og sine smøger og bare nyde luften og køligheden – når man er klædt godt på – og lave lidt ad gangen, fordi man ikke har travlt.

Det sure er kun, når vejret er dårligt, med masser af regn, så man ikke kan være derude. Når man har vanvittig lyst til at lave noget i haven, med alle kaffe-pauserne, og det bare står ned...!

Jeg gør meget ud af min have, min have betyder meget for mig, men selv i den travleste tid sætter jeg mig med min kaffe og mine smøger og holder gode og mange pauser.

Havearbejde er fedt, men pauserne er ligeså gode. For mig er havearbejde en nydelse, selv i de travle perioder, for planterne er langsommere end mig, og jeg kan tillade mig alle de pauser, jeg tager mig.

Det er nydelsen ved min have. :o) At arbejde i min have skal altid være en nydelse, så man kan sætte sig midt i det hele og drikke sin kaffe og ryge sine smøger og bare nyde – Wauuw, hvor er min have bare flot og fed og dejlig! :o)

Havehilsner
Tonnie
have-nyder

2 af 2 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Hanne, 30. oktober 2005 kl. 19.08

Monbretia. Fra mors dejlige have på Vestfyn har jeg minder med til mit nye hjem i Troense. Mange minder. Men særlig dejligt var mindet om mor, når hun bandt en sensommerbuket med bl. a. de dejlige monbretia.

Så en herlig efterårsdag kom jeg cyklende hen imod Elvira Maddigans kirke, Landet kirke, på Tåsinge, og "drømmer jeg eller er jeg vågen?" I en lille husmandshave ved vejen ser jeg de herligste Monbretiaer stå i en kæmpe klynge og lyse hele haven op! Jeg hopper af cyklen og den rare ældre dame giver mig en posefuld af fine Monbretiaknolde med hjem. Så nu er der igen noget at glæde sig til i haven i Troense. Vi blomsterelskere kan altid nå hinanden!

Nyt svar til emnet »Novemberhaven«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Kommentarer > Kommentarer til »Novemberhaven«

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider