Store stauder

For urtehaveentusiaster kan det være fristende at fravælge stauder i haven, fordi de har det med at gro til i ukrudt i april og maj måned, hvor havekalenderen er helt optaget af aftaler med køkkenhaven. Sådan behøver det imidlertid ikke at være. Jo, hvis man ser en stor, farveafstemt, konstantblomstrende engelsk stauderabat for sig. For det kan ikke benægtes, at sådan et bed er endda særdeles arbejdskrævende. Men der er andre muligheder.

De store og kraftige stauder

Der findes stauder, som vokser sig så store og kraftige, at de overhovedet ikke lader sig anfægte af en smule småkravl til ukrudt som skvalderkål og den slags. Og er de først etablerede, kræver de ikke anden pleje end en årlig nedklipning og lugning, som fint kan foretages i marts, hvor jordtemperaturen stadig ikke er oppe over sågrænsen, og man derfor endnu ikke har meget at gøre i køkkenhaven. Derudover skal man gøre en begrænsende indsats, hvor uønsket tilvækst fjernes. Det kan også gøres i marts, men jeg finder det lettere at overskue i september, hvilket godt kan kombineres med gøremålene i urtehaven.

Fælles for de store og meget løvrige stauder er, at de stiller visse krav til jordbunden. De skal jo vokse op fra bunden til en højde af 1,5–2 meter hvert år, og det kræver noget. De holder derfor af en fed muldjord, som holder godt på vand og næringsstoffer. Jo mindre vand, der er i jorden, jo vigtigere er det med godt læ, så fordampningen mindskes. Der må dog ikke ligefrem være stående vand – heller ikke om vinteren.

De stauder, som jeg anbefaler her i artiklen, er velegnede som solitærplanter. De kan altså helt alene udfylde en plads i haven og er så store, at de kan bruges ligesom buske.

De kan også benyttes i et helt bed, men hvis man planter dem tæt sammen som i et traditionelt staudebed, kommer det til at virke meget massivt. Dette kan modvirkes ved at plante lette græsser ind imellem stauderne. En velegnet græsart kunne være blåtop, Molinia caerulea, f.eks. sorten ‘Dauerstrahl’. Man kan også prøve den elegante spidsgræs Chasmanthium latifolium.

En anden mulighed er at plante stauderne enkeltvis i en samlende bund af bunddækkende planter, som f. eks. singrøn, Vinca, snefrytle, Luzula nivea, eller guldnælde, Lamiastrum galeobdolon. Eller hvad med Aegopodium podagraria – også kaldet skvalderkål? Sidstnævnte løsning er billig, effektiv og elegant, men kan ikke anbefales, hvis bedet støder op til en nabogrund!

Masser af andre bunddækkende planter kan anvendes, bare de ynder en god, fugtighedsbevarende jord og tåler en vis skygge.

Udvalg af store, selvstændige stauder

Plettet hjortetrøst
Eupatorium maculatum ‘Atropurpureum’
Denne hjortetrøst bliver let over 2 meter høj. Alligevel står den fast på sine tykke, røde stængler og behøver ingen støtte. Blomsterne er violetrøde og tiltrækker mange sommerfugle fra juli til september. Den tåler periodevis oversvømmelse, men bryder sig ikke om sur jord.

Plettet hjortetrøst Foto: Bolette Crossland

Virginsk ærenpris
Veronicastrum virginicum
En ca. 1,5 meter høj, stivstilket staude, som blomstrer i august–september med blå, hvide eller rosa blomster, alt efter hvilken sort man vælger. Den ynder sol og står med dekorative blomsterstande vinteren igennem.

Virginsk ærenpris Foto: Bolette Crossland

Sort foldblad Foto: Bolette Crossland

Sort foldblad
Veratrum nigrum
Planten er særdeles bemærkelsesværdig med sine plisserede blade, som kommer tidligt om foråret, og med sin lange blomsterstand med sort-røde blomster i juli–august. Den bliver over 1,5 meter høj, tåler en del skygge og vokser kun langsomt til, men er længelevende og stabil. Dens eneste problem er, at sneglene også godt kan lide den, så bladene kan komme til at se noget lasede ud hen på sommeren.

Pileurt
Persicaria polymorpha
Først lige en advarsel: Der er mange forskellige pileurt, hvoraf en del er særdeles aggressive. Den her nævnte type er velopdragen og breder sig ikke mere, end at den er til at styre. Så gå efter det videnskabelige navn – som den desværre ikke konsekvent kaldes, da disse pileurter af uransagelige årsager ustandselig skifter navn. Holder du dig til at købe en plante ved navn Persicaria polymorpha, skulle du være på den sikre side. Efter disse indledende bemærkninger: Her er virkelig en statelig og nem staude, som bliver op til 2 meter høj med smukke, flødefarvede blomsterstande i juli–september. Igennem blomstringen skifter farven over i det rosatonede og ender med rødbrune frøstande.

Pileurt, Persicaria polymorpha. Foto: Bolette Crossland

Stor tusindstråle
Telekia speciosa
En 1,5 meter høj, solelskende plante med store, lysegrønne ­blade. Blomsterne er store, ty­piske kurveblomster i en solskinsgul farve og er meget elskede af bier og sommerfugle. Den blomstrer i juni–august. De visne planter står stabilt hele vinteren og er meget smukke – også til at tage ind og bruge i dekorationer. Den sår sig selv, men ikke mere, end at det er til at leve med.

Stor tusindstråle Foto: Jakob Bock

Strandvortemælk Foto: Karna Maj

Strandvortemælk
Euphorbia palustris
Strandvortemælk bliver op til 2meter høj, men højden varierer noget, da arten er variabel, og det ikke er til at skaffe sorter, selvom der skulle være udvalgt enkelte. Blomsterskærmene er store, har en glad gul-grøn farve og bliver op til 30 cm i diameter, hvis planten gror på god, fugtig jord i sol. Den blomstrer allerede i maj–juni. Om efteråret farves både blade og stængler heftigt røde, især hvis planten står solrigt.

Kastanjebladet ­bronzeblad
Rodgersia aesculifolia
Der findes mange forskellige bronzeblad, men de er alle gode i kraft af deres store og mere eller mindre mørkt bronzefarvede blade, som dækker jorden særdeles effektivt. Planten bliver over 1,5meter høj i blomst. Blomsterne er hvide til rosa i juli måned og sidder i lange toppe. Planten tåler en del skygge og er i det hele taget særdeles robust, når den først er etableret. Den breder sig kun langsomt. Den kommer sent om foråret og er derfor god at kombinere med forårsløg. Især narcisser kan anbefales.

Kastanjebladet ­bronzeblad Foto: Karna Maj