Fra prydhave til selvforsyningsparadis – Del 2

Lotte og Per flyttede i foråret 2020 til et hus på landet med en veletableret prydhave. I en artikelserie kigger vi parret over skulderen, mens de foretager forvandlingen fra prydhave til selvforsyningsparadis.

I del 2 af artikelserien fortæller de om, hvordan de ressourcer, de har til rådighed, og de konkrete praktiske forhold sætter rammerne for etableringen af deres kommende grønsagsbede. Dette er et uddrag af artiklen. Se nederst på siden, hvordan du kan få hele artiklen.

Etablering af grønsagsbede er et vigtigt skridt på vejen til selvforsyning. Foto: Lotte Hovmark Børresen

Jagten på organisk materiale

Den frodige, bløde og løse muldjord en forudsætning for at kunne dyrke sunde grønsager. Den gode muldjord består af jord, mikroorganismer og humus dannet af organisk materiale.

I vores have er jordbunden meget forskellig grundet dens placering på skrænten af en tunneldal fra sidste istid. Det betyder, at vi både har en let sandjord og en noget tungere og mere vandholdig lerjord. I begge tilfælde vil vi gerne forbedre jorden ved at tilføre organisk materiale.

Heldigvis er vores udgangspunkt ikke helt tosset. Jorden er løbende blevet forbedret med det plantemateriale, haven har kunnet levere samt med kompost fra køkkenet. Der er dog stadig lang vej til den humusrige muldjord, vi drømmer om i vores grønsagsbede.

Derfor starter vi jagten på det eftertragtede organiske materiale – både i vores egen have og i nærområdet.

Kompost

Kompost giver en god madpakke til jordens mikroliv og dermed en god grundnæring til de planter, vi skal dyrke. Man overtager dog sjældent en ny have med en velfungerende kompost. Så noget af det første, vi gjorde, var at etablere begyndelsen på den kompost, der på sigt skal forsyne os med lækker, næringsrig organisk materiale.

Det er dog ret begrænset, hvor meget materiale stedsegrønne træer og buske leverer til en kompost, så indtil vores grønsagsproduktion bliver større, udvikler komposten sig kun langsomt – og slet ikke i det omfang vi har behov for. Vores husstand leverer ikke store mængder til komposten, da alle madrester undtagen citron, æggeskaller og lignende bliver spist af vores hunde eller høns.

Derfor må vi ty til den kommunale kompost, der kan hentes gratis på genbrugspladsen. Der er mange og delte meninger om den kommunale kompost, og vi har derfor overvejet fordele og ulemper ved at bruge den i vores økologiske have.

Den kompost, vi kan hente på vores genbrugsplads, er fin og velomsat, men med en del mindre grenstykker. Ifølge værdierne på varedeklarationen egner den sig godt til jordforbedring i grønsagsbedene og til at blande i den så- og pottejord, som vi selv fremstiller til såning og udplantning. Vi har lavet spireprøver i komposten og kan se, at den er fuldstændig fri for ukrudtsfrø, og at udsåede frø spirer fint.

Det, vi er mest usikre på, og som ikke fremgår af varedeklarationen, er, om der eventuelt kan være pesticidrester i komposten fra eksempelvis plænerens. Vores spireprøver viser, at det i hvert fald ikke indeholder mængder, der kan slå små, sarte spirer ihjel, så på den baggrund vælger vi at bruge kommunekomposten flere steder i vores have, indtil vi bliver selvforsynende med kompost.

Hønsemøg

Vores hønsehold producerer gødning i et stabilt tempo. Hønsemøg er meget næringsrigt, da hønsene spiser meget protein, og planterne får adgang til næringen i hønsegødningen næsten omgående. Til gengæld indeholder hønsemøg ikke så meget humusskabende materiale, derfor komposterer vi en stor del af vores hønsegødning sammen med kulstofholdige staudetoppe og smågrene. På denne måde laver vi en velafbalanceret kompost med både kvælstof- og kulstofholdigt materiale.

Resten af vores hønsemøg bruger vi direkte i havens bede og i drivhuset. Inden udplantning og såning spreder vi en smule hønsegødning ud i vores bede, der er dækket med kompost eller andet organisk materiale. Så er planterne sikret næringsstoffer både på langt og kort sigt. Ved udplantning i drivhuset kommer vi et par håndfulde hønsemøg med en smule jord over i plantehullerne, inden vi planter.

Hestemøg

Vi vil rigtig gerne bruge dyremøg til at forbedre jordkvaliteten i vores bede, når vi kan få fat i det i vores nærområde. Møg fra dyr, der går i strøelse, indeholder alle de vigtigste næringsstoffer både til planterne og jordens mikro- og makroorganismer og dermed til opbygningen af jordens humusindhold.

Det er bedst at bruge halvt eller helkomposteret møg, da planternes rødder kan være sarte over for den friske møg. Herudover kan der være problemer med tilgængeligheden af næringsstoffer, specielt hvis gødningen indeholder store mængder kulstofholdigt materiale (strøelse), der binder kvælstof i nedbrydningsprocessen.

Hestehold er ret udbredt og relativt let at få fat i. Hestene kan gå på strøelse af halm, spåner, tørv eller træpiller. Hvis de går på strøelse af halm, skal man være opmærksom på, at halmen kan være sprøjtet med midler, der skader væksten på planter.

Vi er så heldige, at der i vores nærområde er et hestehold, hvor hestene fodres med økologisk stråfoder. Der har vi mulighed for at hente delvist komposteret hestemøg.

Vi henter møget i det helt tidlige forår og spreder det direkte ud på vores bede. Her vil det kompostere videre og frigive næringsstoffer i løbet af sommeren. Inden såning og plantning skubbes møget til side, så planterne kan spire frit. Så snart planterne har fået godt fat i jorden først på sommeren, skubbes det tilbage omkring planterne. Kartofler lægger vi direkte i jorden under møget.

Tang

Vi er jævnligt på besøg ved familie, der bor lige ud til en strand med masser af tang. Her benytter vi altid lejligheden til at samle tang til vores have. Tang er rig på en lang række forskellige mikronæringsstoffer. Når vi samler tang, lader vi det gerne ligge og regne af, så saltet bliver skyllet af, inden vi bruger det som jorddække omkring frugttræer, kål, kartofler og rabarber – kun i aspargesbedet kommer tangen direkte på uden at regne af først.

Dette er et uddrag af en længere artikel om forvandlingen af en traditionel prydhave til en selvforsyningshave, som er i medlemsblad 03–2021 fra Landsforeningen Praktisk Økologi.