Fra prydhave til selvforsyningsparadis – Del 1

Når man flytter, opgiver man som haveejer flere års arbejde på forskellige projekter, og det kan gøre ondt.

Heldigvis er man på samme tid i en proces, hvor man står med et nyt haveprojekt og kan bringe evnen til at drømme og se muligheder i spil. Det er noget helt særligt at se ud over en have og forstille sig, hvordan drømmene kan realiseres.

Lotte og Per flyttede i foråret 2020 til et hus på landet med en veletableret prydhave. I en artikelserie i Praktisk Økologis medlemsblad kigger vi parret over skulderen, mens de foretager forvandlingen fra prydhave til selvforsyningsparadis.

I den første artikel fortæller parret om de overordnede prioriteringer og hensyn, de navigerer efter i planlægningen af deres nye selvforsyningshave, og her bringer vi et uddrag af artiklen, som handler om havens infrastruktur.

En ny infrastruktur

Infrastrukturen i den oprindelige prydhave bestod af lange udgravede gange, som snoede sig ned gennem haven med marksten langs kanterne. Bunden af gangene bestod af perlesten og kinesiske granitfliser.

En udfordring ved disse er, at de kommer til at fungere som kanaler på regnvejrsdage og bliver til ren mudder i dagene efter. Denne infrastruktur fungerede fint i en prydhave, hvor planter skal nydes langsomt og på afstand, men i en selvforsyningshave, hvor man har et behov for at kunne transportere kompost, grønsager og andre materialer rundt i haven samt at kunne komme rimelig hurtigt fra den ene ende af haven til den anden, fungerer snoede gange med trædesten overhovedet ikke.

Derfor var det første projekt i haven at få etableret en fornuftig infrastruktur uden at gå på kompromis med vores idéer om en bæredygtig have. De første overvejelser gik på havegangens placering i forhold til sol/skygge i bedene omkring, allerede etablerede bede og de kommende centrale elementer i haven som drivhuse, hønsegård osv. Dernæst gik overvejelserne på typen af belægning på den kommende havegang. Vi overvejede forskellige muligheder, som fliser, flis og stenmel og diskuterede fordele og ulemper. Græsgange var aldrig en del af overvejelserne, da grunden skråner, og vi ikke vil bøvle med mudder.

Fliser er ikke særligt bæredygtige, da produktionen af beton udgør en væsentlig del af samfundets udledning af kuldioxid, og samtidig påfører udvindingen af sand og grus væsentlig skade på natur og miljø. Derfor var nye fliser selvfølgelig ikke en overvejelse, men genbrug af fliser, som ellers skulle kasseres, var en mulighed.

Fliser i haven har mange fordele. De er lette at færdes på både sommer og vinter, der er ikke så meget vedligeholdelse, og når de først er lagt, holder de i rigtig mange år. Derfor faldt valget på genbrugsfliser. Vi havde nogle gode stakke betonfliser med fra vores gamle have, som vi supplerede med genbrugsfliser fra lokalområdet. Fliserne har forskelligt format, men variationen i mønster og størrelse gør kun gangen mere smuk og interessant i vores øjne.

For igen at undgå øget udvinding af råstoffer besluttede vi at lægge fliserne direkte i havens jord. På denne måde kan stier også let flyttes eller helt fjernes uden problemer med at dyrke i jorden fremadrettet. Det gør arbejdet med at lægge fliserne mere vanskeligt, men resultatet bliver på linje med det, man ville opnå, hvis de var lagt i sand og grus, så længe fliserne ikke skal bære tung trafik.

Læs hele artiklen

Du kan læse hele artiklen om Lotte og Pers praktiske tiltag og tanker bag forvandlingen af deres nye have i medlemsblad 01–2021 fra Landsforeningen Praktisk Økologi.

Bladet kan ikke købes i butikkerne, men det kan lånes på biblioteket. Som medlem af Praktisk Økologi kan man også købe tidligere medlemsblade til en fordelagtig pris.

Bliv medlem af Praktisk Økologi og få mulighed for at købe bladet >