Selvforsyning i en travl hverdag

Dette er et uddrag af en artikel, der blev bragt i Praktisk Økologis medlemsblad 03–2019, der udkom i starten af maj 2019. Se mere om, hvordan du kan få fat i hele artiklen sidst i teksten.

Jeg arbejder fuldtid og har små børn i institutionsalderen. Tid er altid en mangelvare. Alligevel er vi selvforsynende med grønsager fra slutningen af juni og resten af året – sommetider længere. Hemmeligheden er at dyrke nogle afgrøder, der fungerer i vores pressede hverdag.

Børnene synes altid, det er sjovt at smage på det, der vokser i haven. Jeg har generelt mere held med at få dem til at spise grønt, når det er direkte fra jorden frem for ved middagsbordet Foto: Lene Bregendahl

For det første er det godt at have nogle afgrøder, der har en lang høstperiode. Det er så ærgerligt, hvis man får sået grønsager i køkkenhaven, som går til spilde, fordi de ikke bliver høstet i tide.

For det andet er det smart med afgrøder, der kan høstes på flere forskellige stadier. Hvis man ikke når at høste dem på første stadie, kan man bare lade dem sidde og vente til næste stadie.

For det tredje er det praktisk med afgrøder, der ikke kræver nogen særlig arbejdsindsats i løbet af sæsonen, og også gerne nogle der sår sig selv igen og
igen. Man kan ligefrem skabe sig nogle evighedsafgrøder i køkkenhaven, der kommer igen år efter år uden det store arbejde.

I denne artikel vil jeg dele nogle af mine favoritgrønsager med jer, som gør det overskueligt at dyrke køkkenhave i en travl småbørnsfamilie.

Vårsalat

Vårsalat (kaldes også feldsalat) er en type salat, hvor dovenskab virkelig betaler sig. Jeg strør nogle frø direkte på jorden på en bar plet i august sammen med børnene, og derefter gør jeg ikke mere. Salaten spirer frem i løbet af efteråret, og man kan plukke af de første blade i oktober.

Vårsalat tåler frost, men den gror ikke så meget om vinteren, og nogle blade kan også gå til i frosten. Derfor kan man også gå hen og løbe tør for vårsalat i løbet af vinteren. Men det kan faktisk lade sig gøre at plukke frisk salat i frostvejr, og det er en ret fantastisk egenskab.

Når det bliver forår, skyder planten igen, og man kan plukke friske, nye blade. I maj er det slut med at høste, så går planten i blomst og hjælper med at tiltrække nyttedyr til køkkenhaven. Det er en god grund til at lade planten stå og gøre gavn.

Herefter danner planterne frø, der tørrer i sommervarmen. Hvis man er vaks, kan man indsamle frøene og gemme dem i tefiltre, så man selv kan bestemme, hvor de skal sås.

Lader man frøene sidde, falder de på et tidspunkt af, og så skyder der en masse nye småplanter op i sensommeren. På den måde kan man skabe sin egen evighedsmaskine af vårsalat bare ved at lade den passe sig selv.

Bliver man træt af det en dag, kan planterne bare hakkes væk.

Tromboncino

Her er tale om en af familiens nye favoritter, der kommer til at have en fast plads i køkkenhaven fremover.

Det er egentlig et græskar, men det er også meget mere end det. Jeg havde længe undret mig over, at sommersquash og vintersquash er to forskellige typer af græskar. Der måtte da findes en type, der giver grønne squash om sommeren, som senere kan blive til orange græskar, hvis man lader dem sidde til efteråret. Derfor blev jeg vældig begejstret, da jeg opdagede den italienske tromboncino, som kan lige netop det.

Planten dyrkes som squash og græskar, men den er vældig glad for at klatre, så det kan godt betale sig at give den et solidt stativ, der kan holde til de tunge frugter.

Om sommeren giver planten lange, grønne frugter, der snor sig i en halvcirkel, hvis de ligger på jorden. Hvis planten klatrer opad, og frugterne kan hænge frit, bliver de lange og lige.

Frugten bliver let 40–50 cm lang, men de kan faktisk allerede høstes, når de er helt små. Den består af en lang, kerneløs del og en opsvulmet del for enden med kerner i. Hvis man lader frugterne sidde, skifter de farve fra grøn til orange og får en hård skræl som på butternut squash.

De orange tromboncino kan opbevares henover vinteren og skulle have en lang holdbarhed, hvis de opbevares køligt, tørt og frostfrit. Vi spiste den sidste i januar, og den var helt fin og meget saftig. Det er en stor bonus, når afgrøderne fra haven kan opbevares længe under simple forhold henover vinteren og på den måde forlænge sæsonen for egne grønsager.

Kødet er lidt trevlet i det. Det er fastere end en squash, men mere saftigt end et græskar. Smagen bryder for alvor frem, når man tilbereder tromboncino med hvidløg. De grønne frugter er velegnede som ovnbagte rodfrugter, og de orange kan også bruges til græskarmos som alternativ til kartoffelmos.

Dette er et uddrag af en længere artikel om selvforsyning for den travle familie. Vil du gerne læse resten af artiklen og få mange flere tips til gode afgrøder for dem, der gerne vil være selvforsynende trods et liv med mange andre aktiviteter, så meld dig ind i Praktisk Økologi. Så kan du bestille gamle medlemsblade, ligesom du fremover vil få masser af spændende og faglige artikler om praktisk økologi i de nye medlemsblade.

Læs mere om alt det, du får ud af et medlemskab af Praktisk Økologi og bliv medlem her >