Salvie

Rundt om i de danske haver står der masser af salvie og ser lidt for store og triste ud. Den trives ellers næsten alle steder, men ikke mange kan finde ud af at bruge den til noget. Det er synd, for salvie har utrolig mange anvendelsesmuligheder, og den har gennem tiderne været en meget populær urt, både som krydder- og lægeurt.

Salvie (Salvia officinalis) er en halvbusk, der kan blive 40–80 cm høj. Den har smukke rynkede, sølvgrå blade med små fine dun. Det sølvagtige skær gør den dekorativ, og den kan bruges som et fint element mellem grønne planter. Bladene er vintergrønne. Der findes dog også varianter med rødlige blade. I juni–juli blomstrer den med flotte blå-violette læbeblomster, som sidder på løse aks. Det er en fin pryd- og en god biplante.

Salvieblomster er smukke, og bierne er vilde med den. Foto: Karna Maj

I natur og have

I middelhavsområdet er den vildtvoksende, den står ofte med næsten forveddede stængler. Salvie er nøjsom og kan klare sig på tør, let kalkrig jord.

Den stiller ikke specielle krav, og man kan have den i langt de fleste danske haver. Men den bliver dog flottest, hvis den er placeret på en varm plet. Problemet er tit, at den med alderen bliver for stor og kedelig, og ofte mister den duft og smag. Salvie kan godt klare, at man klipper den helt i bund med 2–3 års mellemrum, enten i foråret eller efter endt blomstring. Nedklipning i foråret vil som regel udsætte blomstringen til slutningen af juli/august eller året efter.

Hvis man har flere salvieplanter, kan man hvert forår klippe en eller flere helt i bund – det giver nye friske skud, mens de andre blomstrer. Efter blomstring klippes de afbårne skud af, og salvien sætter nye skud. Hermed opnår man hele tiden at kunne plukke friske velsmagende salvieblade.

Frø- og stiklingeformering

Det er meget let selv at lave sine salvie-planter. Man kan frøformere den i april/maj i bakker eller i potter. Men det er endnu lettere at dele eller stiklingeformere planten. Delingen sker om efteråret. Forår eller efterår kan man klippe planten helt ned og stille den ind i væksthuset i en potte. De mange nye skud, der kommer, er nogle helt fortrinlige stiklinger, der stort set kommer alle sammen. De brækkes af og stikkes i kasser eller potter og stilles i drivhus eller bænk, eller man kan lade dem stå udenfor et sted, hvor de ikke tørrer ud. Om vinteren dækker man med f.eks. gran eller ét enkelt lag fiberdug. Salvie kan også stiklingeformeres med halvmodne skud, som man stikker i mistbænk, drivhus eller evt. på friland. At formere salvie er altså let, og man kan næsten gøre det året rundt.

En flot salvie i urtebedet i parcelhushaven i Den Økologiske Have i Odder. Foto: Karna Maj

I folkemedicin

Salvie er meget brugt i naturmedicinen. Den er blevet brugt til at kurere sygdomme, lige fra problemer med hoved til livmoder og nerver. Indholdsstofferne er bl.a. æteriske olier, bitterstoffer og garvestoffer. Som noget specielt indeholder den små mængder af stoffer, som kan minde om de kvindelige kønshormoner, østrogenerne.

De fleste kender salvie som urtete med honning mod ondt i halsen. I det hele taget skal salvie kunne virke mod alt betændelseslignende som bylder, uren hud, betændt tandkød, underlivsbetændelse m.m. Mod ørepine rullede man et blad sammen og stoppede i øret. Der findes et utal af opskrifter til mundvand, teer mod hoste, salvie i vin eller snaps. Salvie er oven i købet blevet regnet for en hellig urt, som øgede frugtbarheden. Det fortælles, at man i Ægypten efter epidemier befalede, at kvinderne skulle tilsætte salvie til kosten for at øge befolkningstallet.

Som krydderurt

Salvie har en meget kraftig smag og duft. En let parfumeret, krydret, snerpende og gennemtrængende smag. Så selv om salvie er en af de mest almindelige krydderurter i haven, er den bestemt ikke særlig anvendt. Mange har stort set kun dårlige erfaringer med salvie, og der er ingen tvivl om, at overdreven brug af salvie totalt kan ødelægge ellers gode råvarer. Bruger man for meget salvie, kan det give en gennemtrængende kvalmende smag, og har man først oplevet det, skal der meget til, før man forsøger sig igen.

Men med mådehold, og i de rette kombinationer, kan det bestemt være en god krydderurt, salvien kan faktisk være det, som giver den endelige fine smagsoplevelse.

Der findes mange forskellige salvier. T.v. Salvia officinalis ‘Tricolor’. Foto: Karna Maj

Frisk salvie er at foretrække

Traditionelt har man brugt salvie sammen med fede spiser, i pølser, på flæskestegen under stegningen i ovnen, fyldt i fjerkræ, til sylte og blodpølse og til ål. Salvien fjerner da også noget af den ubehagelige fede fornemmelse. Men der er bestemt også mulighed for at bruge salvie i det moderne, knapt så fede køkken.

Frisk salvie er langt at foretrække i madlavningen, tørret salvie bliver ofte alt for ram i smagen. Den friske salvie går godt med olivenolie, hvidløg, persille, oreganum og mange flere friske urter. F.eks. til fyld i kylling: 10–20 fed hvidløg, et lille bundt persille og et el. to salvieblade, salt og peber. Salvie og persille hakkes, de hele hvidløg sauteres i olivenolie ca. et minut. Det fyldes i kyllingen, som ovn- eller grydesteges. Her giver salvien lige den ekstra dimension, som gør det utroligt lækkert.

Salvie og tomat passer også meget fint sammen. F.eks tomatsalat hvor dressingen består af olivenolie, balsamisk eddike, hakket løg og hvidløg, oreganum, persille og et enkelt eller to blade fint hakket salvie. Det bliver en meget fin salat med en god sommersmag. Men også i gryderetter og sovser med tomat kan et enkelt salvieblad gøre underværker.

Men generelt er rådet, vær forsigtig med salvien, lidt kan gøre utrolig godt, meget gør bestemt ikke altid bedre.