Snapseurter i juli og august

Så er det højsommer og højsæson for blomster og bær, og flere af dem kan bruges til at give snapsen smag, både i milde udgaver og lidt mere krasse.

Røllike og kongelys

Røllike (Achillea millefolium) vokser overalt, den kendes let på de fjerlignen-de blade. Blomsterne, som oftest er hvide, men tit med et rødligt skær, plukkes og sættes på sprit ca. en uge. Den skal, som næsten alle andre udtræk, fortyndes. Smagen er kraftig, farven let brunlig.

Kongelys (Verbascum) høj, rank med filtede blade. De gule blomster sidder på et langt aks. Blomsterne kommer ikke på én gang, så man må plukke dem efterhånden, som de springer ud, og straks tørre eller fryse dem. Når man har en passende portion, sættes de på sprit 5–7 dage, så får man en velsmagende, lys gullig krydderdram, som også er en særdeles god hostesaft. Planten har da også haft betegnelsen officinel, det vil sige godkendt til fremstilling af medicin.

Planter med bitterstoffer

[x]

Visse planter er så specielle i smagen, at de kun skal bruges i meget små portioner, men de kan udmærket give et ekstra pift i en dram. Det gælder f.eks. følgende tre planter. Tag floraen med, så du er sikker på, hvad du plukker og bruger.

Bukkeblad (Menyanthes trifoliata) vokser i fugtige områder og kendes på at have tre blade på hver stilk. Man bruger bladene.

Tusindgylden (Centaurium minus) en lille plante med rosenrøde blomster. Den er almindelig forekommende i krat og på skråninger. Her bruger man stilk, blade og blomster.

En tredie plante er klokkeensian (Gentiana pneumonanthe), som er en klit- og hedeplante.

Disse tre planter har alle nogle bitterstoffer i sig, som brugt med måde kan indgå i en rigtig bjesk, f.eks. sammen med perikon. I det hele taget skal man ikke være bange for at forsøge sig med at blande de forskellige udtræk. En rigtig »bjeskmager« har mange forskellige blandinger på repertoiret.

Rejnfan eller regnfang (Tanacetum vulgare), det danske navn staves på mange måder, med de gule knaplignende blomster vokser overalt. Det er et skrapt bekendtskab, men brugt forsigtigt kan den live op på en tam snaps.

Bær til krydderdram

I denne periode af året kommer forskellige bær i betragtning ved snapsefremstilling. Solbær og sorte syltekirsebær findes i mange haver; de skal begge trække længe, ca. 2 måneder. De er lidt sure, men med hjælp af lidt sukker eller honning får man et godt resultat.

Havejordbær er ikke så velegnede, men kan man finde nogle vilde jordbær (Fragaria vesca), kan man få en god krydderdram. Bærrene skal trække en halv snes dage, og også her skal der tilsættes sukker.

Der er flere vilde bær, der er egnede til kryddersnapse. Blåbær (Vaccinium myrtillus), revling eller sortbær (Empetrum nigrum) og brombær (Rubus fruticosus) er alle velegnede.

Blåbær er den tidligste, findes i skove og på heder. Den skal ikke forveksles med mosebølle, se i floraen. Bærrene dækkes med sprit og trækker 2–3 måneder, og den skal ikke fortyndes.

Revling findes på hedearealer, og de små sorte bær sættes på sprit, trækker ca. 3 mdr. En virkelig fin krydderdram.

Brombær behøver vist ikke nærmere beskrivelse. Bærrene dækkes med sprit og trækker en uges tid. Farven flot rød, smagen let syrlig, sukker/honning hjælper.

Lagring

Man skal være opmærksom på, at mange af de forskellige udtræk vinder ved lagring, ikke mindst bærsnapsene, men de er værd at vente på, hvis man ellers kan styre sin utålmodighed.