Snapseurter i maj og juni

Med lyset og varmen kommer der rigtig gang i plantevæksten, og samtidig åbner der sig nye velsmagende muligheder for at lave et udtræk, en essens, af planters smag, duft og farve. Plantedelene anbringes i længere eller kortere tid i en neutral alkohol, f.eks. vodka. Langt de fleste essenser skal fortyndes.

For snapseblandere gælder det nu de tidligt blomstrende planter og buske. De kommer ikke lige tidligt alle steder, men man kan næsten altid finde større eller mindre områder, hvor vækstbetingelserne er så gode, at der tidligt på sæsonen er blomster, der kan anvendes.

Snapseurter i maj og juni. Tegning: Sussie Jensen

Hyldeblomst giver gul snaps

Alle kender hylden (Sambucus nigra), som vokser overalt i hegn og haver. Man tager de fuldt udsprungne blomsterskærme, en 6 8 stykker til en portion, blomsterne nippes fri af stænglerne og står på sprit et par døgn. Smagen er mild, farven gul, og den skal ikke gemmes, den er drikkeklar med det samme.

En flot rød kryddersnaps

Man skal være opmærksom på, at der er flere slags perikon. Det er den prikbladede perikon (Hypericum perforatum), der skal bruges til kryddersnaps, og den kendes på stængelen, som har to længderibber, og på de små lyse punkter på bladene. Man bruger blomster og knopper (lad være med at plukke dem alle) og sætter en håndfuld på sprit i et par uger. Snapsen har en flot rød farve og kan nydes alene, men den er også fin til at give farve og smag til snapseblandinger. Blomstene kan med fordel tørres eller fryses.

Kryddersnaps på gul snerre

Gul snerre (Galium verum), som også kaldes Jomfru Marias sengehalm, er ganske almindelig overalt. Man bruger stængelen med blomster, som kommes i et syltetøjsglas, sprit hældes over til det dækker, og så trækker det et par døgn. Det giver en sødlig, måske lidt vammel smag alene, men forbedres, hvis man sammen med blomsterne lægger et par porseblade ned i syltetøjsglasset.

Vild timian (Thymus serpyllum) vokser på de mest tørre områder. Foto: Karna Maj

Timianbjesk

Det skal være den vilde timian (Thymus serpyllum) havetimian er ikke god til snaps. Den vilde timian vokser på tørre områder som heder og klitter. Man bruger blade og blomster, som klippes af stænglerne og sætter dem på sprit i 2 3 dage, man prøver sig frem. Timian giver en rigtig bjesk, en kradser, der vil noget.

En dråbe malurt i bægeret

Som navnet fortæller, vokser strandmalurt (Artemisia maritima) ved kysten på strandenge, og den bør nok foretrækkes fremfor havemalurt, som er krassere i smagen, og det siger ikke så lidt. Det er virkelig en bitter, man får ved bare at sætte et par kviste på sprit. 12 timer kan være nok, og et helt døgn er ofte rigeligt. Den skal nydes i meget små portioner, husk talemåden: at komme en dråbe malurt i bægeret.

I en meget gammel snapserecept anbefales det at komme et par strimler citronskal i sammen med malurten, det skulle forbedre smagen.

Kommen, anis og fennikel

Frø af kommen, anis og fennikel indgår som smagsgivere i mange snapseopskrifter; de kan sås nu, så har man til eget forbrug til efteråret af anis og fennikel, som modnes sikrest på en meget lun plads eller i drivhus. Kommen er 2-årig her kan først høstes frø næste år.