Fire favoritter fra Stehpen Barstows have

I 2012 besøgte jeg en af Skandinaviens mest markante havenørder og plantekendere, Stephen Barstow. Hans motto er: Spis 80 forskellige planter om dagen, så bli’r du ikke syg. Læs artiklen om besøget og Stepehen Barstows have.

Her er fire planteportrætter af favorit planter fra Stephen Barstows have:

Spinatranke, Hablitzia tamnoides

Denne flerårige slyngplante kaldes også kaukasisk spinat, og er en af de nemmeste, kønneste og mest velsmagende stauder, man kan forestille sig. Men man skal lige vide hvordan, den skal dyrkes. Vores erfaring gennem flere år, med flere kloner af Spinatranken, er, at den i dansk klima foretrækker en plads i skyggen. Enten under sløret af et større træ eller ved en nordvæg/hegn eller lignende. Står planten delvist i solen kan man risikere, at den visner midt på sommeren. Ikke for at dø hen, men for at samle kræfter til næste forår. Derimod vil en skyggefuld plads være mere sikkert for et dejligt grønt flora af blade lige til efteråret.

Den dækker fint en kedelig væg, en stolpe eller et hegn igennem mange år, næsten ligesom en humleplante. De delikate, grønne blade kan plukkes og bruges som spinat sommeren igennem. Knopper, blomsterskud og de tidlige grønne vækstskud kan bruges som asparges. Planten er nem at dyrke og er vinterhårdfør, men tager nogle år at blive kraftig nok til at høste på. På Facebook-siden Friends of Hablitzia kan man følge årets gang for spinatrankeentusiaster over det meste af verden.

Spinatranke. Foto: Aiah Noack

Nodding onion, Allium cernuum

Nodding Onion. Foto: Aiah Noack

Dette vilde løg har ikke noget etableret dansk navn, men kaldes nodding onion på engelsk og prairieløk/prärielök på henholdsvis norsk og svensk. Det er et traditionelt indiansk spiseløg, hvor den kraftige tue med mange blade, blomsterhoveder og individuelle blomster bruges på samme måde, som vi bruger kepaløg, skalotteløg, purløg og hvidløg. Prærieløg har en dejlig, frisk løgsmag uden at være skarp. Blade og skud er grønne hele vækstsæsonen, også mens ­planten blomstrer, og bladene kan høstes i større eller mindre bundter til wokretter, salater og supper. Blomsterne kan være hvide, lyse og lilla og fremkommer midt på sommeren. Planten formeres ved deling eller frø.

Løget bør ikke indtages i store mængder, da der har været registreret tilfælde af forgiftning. Løgslægten indeholder desuden mange giftige arter, og man bør derfor – ligesom ved svampe – være helt sikker på, hvad det er, man høster og spiser.

Flerårige kål, Brassica oleracea

Stephen Barstows samling af flerårige kål viser med stor overbevisning, at kål ikke behøver være en afgrøde, som skal sås og plantes hvert år. Planterne, der når en højde på 3 meter, er gamle franske, engelske, tyske og belgiske sorter, som næsten var tabt og glemt, hvis ikke det var for nogle få standhaftige familier i de forskellige lande. Kålsorten ‘Daubenton’ er glatbladet, mens ‘Scottish Pentland Brig’ er krølbladet og ‘Taunton Deane Cottagers Kale’ samt ‘Tree Collards’ fra USA har lilla stamme og bladstilke. Sidstnævnte kan bliver 3 meter høj under gode forhold. Der kan høstes friske, sunde blade af planterne hele året.

Stephen Barstow med en stor flerårig kål. Foto: Aiah Noack

Brændenælder, der ikke brænder

Der findes brændenælder, der ikke brænder. Foto: Aiah Noack

Brændenælden har en stor plads i Stephen Barstows hjerte – og i hans diæt. Nælder er fuld af vitaminer, kisel og mineraler og har igennem tiderne og i alle verdensdele været en vigtig fødevare såvel som råvare til tråd, stof og tøj. Når den ikke har været brugt som gødningsmiddel, som utøjsmiddel eller som remedie imod sygdomme og dårligdomme af mange slags.

Stephen Barstow fremviste stolt en af sine ikke-brændende nælder, men da han serverede salat, var der unge nældeblade og –skud i, og det var den almindelige slags, der brænder. Hjælp, tænkte jeg. Men vendt i olie og klippet i stykker med en saks gav de ingen men i mundhulen, men var faktisk en dejlig smagsoplevelse. Og hvordan man dyrker brændenælder behøver vist ikke den store forklaring.

Disse to arter brænder ikke: Urtica dioica subsp. galeopsifolia og Urtica dioica subsp. gracilis.

Artiklen blev bragt i medlemsbladet Praktisk Økologi 5/2012, og siden har Stephen Barstow udgivet en bog om de flerårige spiselige planter fra hele verden: Around the World in 80 Plants. Den kan bl.a. købes hos Naturplanteskolen