Forum

Kommentarer til »Blad- og knoldselleri«

På denne side finder du kommentarer til teksten Blad- og knoldselleri. Hvis du vil skrive en ny kommentar, kan det være en god idé at læse teksten først.

1 af 16 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Emil, 24. februar 2003 kl. 15.34

Jeg fik engang fortalt, at man kunne sætte et stykke nedløbsrør (30 cm langt) om hver plante. Det skulle give lyse stængler.

Metoden kan også bruges til mælkebøtter hvis man vil bruge bladene til salat

m.v.h. Emil

2 af 16 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Dan Andersen, 1. oktober 2005 kl. 17.33

Jeg købte en bakke med knoldselleri i Kvikly- alle planter voksede fint – men nogen knold fik jeg ikke kun et stort rodnet. Min jord er relativ sandet – men jeg har vandet? Har nogen et råd

3 af 16 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ole Nielsen, 2. oktober 2005 kl. 5.46

En væsentlig forudsætning for, at en selleriplante udvikler knolde er:
1) Planten må ikke sættes dybere i jorden end i bakken ved udplantning.

2) I vækstperioden må der ikke rives jord sammen om planten.

3) I takt med væksten lægger blade sig ned på jorden. De drejes af.

Med venlig hilsen
Ole Nielsen

4 af 16 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lisa Nielsen, 25. oktober 2008 kl. 22.36

Jeg har også en meget sandet jord. Jeg gør følgende vedr. knoldselleri: Når jeg forbereder bedet til de små udplantningsplanter, giver jeg masser af gødning (animix) og derudover et par håndfulde kattegrus (det skal være lavet af ubrændt moler, – Aldi har det). Leren gør at jorden bedre holder på fugtigheden, og muligvis er der også nogle vigtige sporstoffer i det. I løbet af sæsonen giver jeg græsafklip mellem rækkerne som gødning. Mine knoldselleri bliver flotte, selv om jeg først startede mellem 15. marts og 1. april.

Venligst
Lisa Nielsen

5 af 16 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Bente Poulsen, 13. marts 2014 kl. 18.13

Jeg har aldrig vidst eller tænkt på, at man kan formere en knoldselleri ved at skære den i ret små stykker og sætte dem i en potte med jord, og de vil spire og danne nye knolde.

Er der nogen, som har erfaring med det?

Jeg har gang i et lille experiment lige nu og er spændt på, hvordan det spænder af.

6 af 16 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren S Duun, 14. marts 2014 kl. 23.17

Lyder spændende....

7 af 16 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Karna Maj, 15. marts 2014 kl. 0.24

Hej Bente

Hvor har du den viden fra med formering af selleriknold?

Med venlig hilsen
Karna

8 af 16 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Bente Poulsen, 15. marts 2014 kl. 13.02

Hej Søren
Ja, jeg synes også det er spændende...... især om det er noget der holder i virkeligheden ; )

Hej Karna
Undskyld, hvis jeg får det til at lyde som om det bare er fakta, det var altså ikke mit ærinde.

Jeg er stødt på nogle sider på nettet, hvor man eksperimenterer med regrowth, eller gendyrkning, af forskellige grøntsager. Der er flere udenlandske sider, jeg har kun fundet 2 danske indtil videre.
Prøv at google regrowth eller gendyrk.

Du kender det måske i forvejen, men det går ud på, at man spiser den grøntsag (feks et hvidkål eller et løg) man har dyrket eller købt i supermarkedet, levner roddelen - eller bare et stykke af den og planter den i noget alm havejord i sin vindueskarm og så starter den med at gro ud igen og man kan spise den flere gange.

Jeg har prøvet med hvidkål og rødkål, det virker fint, men det kan man jo også se i haven, når kållarverne har spist alle bladene, den gror bare ud igen.

Almindelige løg har jeg skåret rodenden af - ca 2 cm - tørret dem lidt et par timer og lagt dem dækket med jord i en urtepotte og den ene er i gang med at danne 2 nye spirer af den lille stump jeg plantede. Har set et foto af sådan en løg-ende, hvor den har dannet 2 nye løgknolde, der kunne deles.

Porrer levnede jeg 4-5 cm af, plantede rodenden og de gror også ud igen. Jeg har læst mig til, at de ender med at danne et løg i jorden.

Nå, men jeg bliver dig lidt svar skyldig, for jeg har ledt og ledt på nettet, på de sider, hvor jeg fandt det og kan simpelthen kun finde det sted, hvor man påstår, at det lader sig gøre med rodfrugter også - gulerødder, ræddiker, majroer osv.

Derfor tænkte jeg, jeg prøver da bare og jeg skar et lille stykke af min knoldselleri, plantede den i en potte jord og ville så smide den ud igen efter en uges tid, men da jeg fik den op, var den begyndt at danne rødder, så den blev plantet igen i en fart.

Jeg har ikke kunnet finde nogen "beviser" i form af fotos med rodfrugter, der er vokset ud igen, men det skal da prøves alligevel, det kan jeg altså slet ikke lade være med ; )

Jeg ville jo også bare høre, om der er nogen som har erfaringer med det, for jeg er jo kun kommet til "roddannelsen" endnu.

Knoldselleri skal jo have meget næring for at danne knolde, så jeg skal have den plantet ud i mit højbed, når vejret bliver til det.

Vh Bente

9 af 16 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Karna Maj, 15. marts 2014 kl. 13.55

Hej Bente

Jeg kender godt regrowth med kål, men har heller ikke set noget med rodfrugter.

Jeg ved at rodfrugter kan sætte ny top - det har jeg afprøvet sammen med mine børnebørn i vindueskarmen. Gulerodstoppen stod bare i vand, og den dannede ingen rødder, men en fin top. Ung gulerodstop kan spises. Endnu bedre med persillerod, hvis top kan bruges som persille. Og rødbeder, hvor de små blade kan bruges i salatskålen. Men jeg tror ikke ret meget på at der kommer en ny rodfrugt. Men det finder du jo ud af.

Prøv også at se her, hvad Pernille har gang i - du skal tilbage i tiden for at finde erfaringer med regrowth. Lige nu sår hun.

www.facebook.com/pages/Persilles-hjemmedyrk/169176206475231

Hilsen Karna

10 af 16 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Bente Poulsen, 15. marts 2014 kl. 14.31

Hej Karna

Ja, det kan nemt være, at jeg ikke får held med hverken gulerødder eller knoldselleri, synes også det er lidt tankevækkende, at der ikke findes nogen beretninger/beviser om netop det, men jeg ved, at det påstås, i hvert fald om gulerødder, at de kan lave nye rødder, når først toppen er dannet.

wiki.answers.com/Q/Can_you_grow_carrots_from_carrot_tops?#slide=8

Det er jeg også i gang med at prøve af. Lykkes det ikke må der godt grines ; )

Jeg kender godt Persilles Hjemmedyrk. Jeg tror det var den første side jeg faldt over. Vil kikke derind igen ; )

Vh Bente

11 af 16 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Bente Poulsen, 15. marts 2014 kl. 14.41

Det gjorde jeg så lige, og opdager til min glæde, at Persille har to dejlige indlæg om at dyrke både grineflip og håb som afgrøde ; ))

Skøn dame!!

12 af 16 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Karna Maj, 15. marts 2014 kl. 14.48

Det er altid godt at eksperimentere - det bliver man klogere af, og så er det sjovt.

13 af 16 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Hanne Christensen, 16. marts 2014 kl. 19.35

Spændende læsning Bente og Karna.
Jeg er ikke vild med bladselleri men i ønsket om noget variation til kål og rødder kom der en blegselleri i kurven. 2 stilke blev spist og resten sat i et vandglas med lidt vand og placeret i et køligt nordvindue. Toppen voksede og jeg klippede flere stængler. Der kom rødder, den blev planter og nu er rødderne ude af potten. der er to pæne blade.
Ledte efter omtale af blomst frøsætning mm Måske blomstrer den og giver frø.
Mht at dele en selleriknold og få nye knolde er det en metode der førhen brugtes til at formere Amarylis løg.
Løget deles i lagkagestykker med hver sit stykke rodkage, tørres lidt og plantes øverligt.
Det er nærliggende at det også kan gøres med nogle grøntsager.

14 af 16 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Bente Poulsen, 17. marts 2014 kl. 11.18

Hej Hanne
Det var en dejlig opmuntring du kom med der ; )
Jeg har godt nok tænkt på, at jeg måske skulle have delt min knoldselleri på en anden måde, så jeg har tænkt mig at købe en knold mere og dele den, netop som du beskriver med amaryllisløget.

Den ene stump knold jeg allerede har plantet og som har dannet små rødder nu, ud af det bare ingenting, får selvfølgelig lov at vokse videre, så må vi se hvad der sker.

Jeg tror sagtens din bladselleri kan finde på at danne frø, mener jeg har læst om det et sted, det blir spændende at følge dit forsøg, hvis vi må det?

Jeg har en fennikel i vand også, den er begyndt at skyde små nye skud og har enkelte små rødder, så den skal også plantes inden længe.

Måske en god ide at lave en selvstændig tråd, der handler om gendyrkning? Under emnet "Vindueskarm" måske?

Vh Bente

15 af 16 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Bente Poulsen, 17. marts 2014 kl. 11.21

Nej, det skal da være under "Dyrkningsmetoder" selvfølgelig ; )

16 af 16 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Edith Nielsen, 29. maj 2022 kl. 4.33

Bente Poulsen
Hvordan gik det med dit forsøg med at gendyrke selleri?
Vh. Edith

Nyt svar til emnet »Blad- og knoldselleri«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Kommentarer > Kommentarer til »Blad- og knoldselleri«

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider