Høst og opbevaring af æble og pære

Ønsker man at opbevare kernefrugt længst mulig tid, skal frugten plukkes direkte fra træet, inden den er helt modne. Selv om solsorte og admiralsommerfugle sætter stor pris på nedfaldsfrugt, er det rart selv at få glæde af høsten, inden det er for sent. Det er prisen værd at plukke, selv om det koster en anelse i smagen. Det kræver ikke andet end et par flade kasser, lidt vand og en pressening.

Der er store forskelle i den naturlige lagringstid for de enkelte sorter. Både frugtens tørstofindhold og sommerens klima har betydning, hvorfor holdbarheden varierer alt efter gødningsniveau og antal solskinstimer. Generelt øger antallet af soltimer holdbarheden, hvilket blandt andet er medvirkende til, at sydligere sorter generelt er mere holdbare, end frugter produceret i Skandinavien.

Plukketidspunkt

Helt generelt skal æble og pære plukkes, når frugten slipper let, idet de drejes og løftes med hånden. Så enkelt er det, selv om der findes flere metoder til at bestemme det optimale tidspunkt. Når stilken slipper let, er det tegn på, at det naturlige løsningslag er under udvikling, og at frugten er ved at nå sit biologiske klimakterie, sin bedste smag og nydelsesværdi. Er kernerne først helt brune, er tidspunktet til langtidsopbevaring som regel forpasset.

I erhvervsmæssig avl har det stor økonomisk betydning at ramme det rigtige tidspunkt. Her anvendes ud over visuelle bedømmelser en stivelsestest, hvor forholdet mellem kulhydrater (fruktose, succrose, glucose) og stivelse måles ved hjælp af særlig jod-kalium analyse. Dette forhold ændrer sig, efterhånden som modningen skrider frem, og stivelse omdannes til kulhydrat. Fasthed indgår blandt andet også i vurderingen.

Ved plukning fra træet er aromastofferne ikke fuldstændigt udviklede, idet de primært knytter sig til frugtens modningsforløb. I en enkelt sort bidrager op til flere hundrede stoffer, herunder såkaldte estre, til sortens karakteristiske aroma, mens f. eks. kun 4–5 forskellige aldehyder indgår i oplevelsen af friskhed. Når frugten tages før det naturlige klimaks, fås derfor frugter med en anelse mindre aroma og en anelse mindre kulhydrat. Til gengæld kvittereres med mærkbar øget holdbarhed.

Brug en frugtplukker

Nedfaldsæbler får stødpletter og kan ikke holde sig ret lang tid. Æblerne er ‘Rød Gråsten’. Foto: Henrik Ahlmann

Hvis man ikke kan plukke frugten fra jorden eller evt. fra en stige, er det er en god idé at investere i en frugtplukker, så stødte frugter undgås. I princippet er det blot en lille stofkurv placeret på et langt træskaft. Stød og knubs ødelægger frugtkødet, så cellerne kolapser og iltes, hvorved der finder oxidation og nedbrydning sted. Denne oxidation iagtages som brune områder gennem skrællen. Sådanne pletter er gode indfaldsporte for sygdomsfremkaldende bakterier og svampe, præsis som hårde fald fra træet ødelægger cellerne på samme måde.

Opbevaring

Når frugten er plukket, skal den opbevares køligt og fugtigt et sted med godt luftskifte. Et godt sted i det sene efterår er udendørs på en overdækket terasse. Det er værd at huske, at frugterne stadig er levende og skal behandles nænsomt.

Frugten lægges i ét lag i flade kasser, der stables oven på hinanden. Det er vigtigt, at der er tilstrækkeligt med ventilationshuller i og mellem kasserne, ligesom den nederste kasse bør hæves lidt over jorden. Herved opnås dels bedre luftskifte omkring den enkelte frugt, så svampesporer og modningsgassen ethylen kan bortføres.

Frugten bør placetes med stilken opad, så frugten opnår samme stilling som på træet. Cellerne bryder sig ikke om at stå på hovedet. Fliserne under kasserne spules jævnligt med vand, hvorved der sikres en højere luftfugtighed, så vandtabet reduceres. Kasserne kan med fordel overdækkes let med en pressening, igen af hensyn til fugtigheden.

Efterse kasserne

Kasserne efterses jævnligt, alle syge og rådne frugter fjernes, så smitte ikke spredes til resten af lageret. Selv om der er forskelle fra sort til sort, gør et par graders nattefrost som regel intet, blot frugten ikke håndteres i underafkølet tilstand. Hovedsagen er, at respirationen og dermed stofskiftet i frugten reduceres af lav temperatur (1–4° C). Pære tåler lidt lavere temperaturer end æble. Når vinteren sætter ind med frost og sne, flyttes frugterne til en ventileret kælder eller lignende frostfrit sted med lav temperatur.

Musesikring

Der er ikke meget ved afbidt frugt, der er overstrøet med eskrementer. Hvis man ikke har et musesikret rum til vinteropbevaring, kan man lave en platform til at stille kasserne på, som musene ikke kan komme op på. Den skal konstrueres, så pladen er hævet mindst 15 cm fra jorden, og den skal rage ca. 15 cm ud over understøtningen under pladen. Musene kan ikke kravle ud under pladen og rundt om kanten. Understøtningerne kan f.eks. være nogle lecablokke, som er til at håndtere. Denne platform med frugtkasser skal stå frit, så musene ikke får anden adgangsvej.