Løg med løgskimmel

Når løgene står allerflottest i begyndelsen af juni med stor grøn, frodig top, og man glæder sig over, at løgene vokser dag for dag, så opdager man pludselig en dag, at toppen ser underlig ud, lidt grålig. Eller måske opdager man det først, når de ældste blade begynder at visne i spidserne. Og udviklingen går hurtigt.

Med stor sandsynlighed er der tale om løgskimmel. Det regnes for den mest ødelæggene sygdom i spiseløg, men med den rigtige behandling kan de fleste løg reddes og endda opbevares vinteren igennem.

Løgskimmel

Løgskimmel, Peronospora destructor, er en svampesygdom, og den er en alvorlig trussel mod de løg, som angribes. Den angriber først og fremmest zittauerløg, rødløg, skalotteløg, forårsløg og pibeløg. Hvidløg kan også angribes og visner så ned før tiden. Purløg og porre angribes kun sjældent.

Det første tegn på løgskimmel er en fin gråviolet belægning på de ældste blade. Belægningen bliver hurtigt mørkere, og bladene begynder at visne, og til sidst står kun de yngste blade tilbage.

Smitten kommer enten fra inficerede sætteløg eller fra overvintrede løg eller planterester. Sporer kan også overvintre i jorden. Sporer kan blive ført med vinden fra inficerede arealer og kan overleve i op til 4 dage.

Sporerene produceres om natten i perioder med en relativ luftfugtighed på 95%, men ikke i regnvejr. Det sker mellem kl. 2 og 6 om natten. Løgtoppen inficeres den følgende nat, hvis sporerne spirer. For at dette kan ske, skal de rigtige forhold være til stede: Temperaturen skal være 6–22° C, og der skal være dug på bladene inden for de første 4 timer efter mørkets frembrud og i mindst 3 timer.

Svampeangrebet breder sig fra toppen og ned i løget. Enkelte løg er ofte allerede inficeret, når de tages op, men ellers breder angrebet sig efter optagning, hvis man ikke er meget omhyggelig med afpudsning og tørring.

Skal man fjerne de angrebne blade?

Løgene behøver bladene for at kunne færdigudvikle løgene, så angribes løgene, inden de er ved at modne af (bliver slappe i overgangen mellem løg og top), så er det ikke en god ide at fjerne mange blade.

Men hvis man opdager et angreb i et meget tidligt stadie, kan man prøve at fjerne de angrebne blade og se, om det kan lykkes at standse eller forsinke angrebet. Hvor stor succes, afhænger i høj grad af vejret – tørt og solrigt vejr bremser angrebet.

De fjernede blade skal væk fra haven – ikke i komposten eller efterlades i bedet.

Svampeangrebet accelerer vanvittigt i perioder med fugtigt vejr eller dugdannelse om natten – hele bede kan være angrebet på få dage. Dannelsen af sporer sker i nattetimerne.

Til gengæld kan tørt og varmt vejr næsten sætte udviklingen i stå.

Optagning og afpudsning

Det er en god ide at tage løg med løgskimmel op, så snart de begynder at blive bløde i løghalsen, og toppen evt. begynder at lægge sig ned. På det tidspunkt vokser løget ikke mere, og de kan tages op og tørres.

Efter optagning skal alle løse lag på løget fjernes. De løse lag er rester af de blade, som er inficeret med løgskimmel og er visnet ned. Fjernes de ikke, vil de kunne inficere løget via rodenden på løget. Ofte efterlader denne afpudsning af løse lag løget med et fugtigt ydre – som når man har pillet et løg. Men er det i en tør periode, er det ikke noget problem. Efter få dage er det yderste lag tørret ind, og løget danner en ny fin overflade.

Det afpillede løgskæl fjernes omhyggeligt, og de skal ikke med i komposten.

Tørring af løgene skal ske effektivt

Når løgene er taget op, gælder det om at få dem tørrret hurtigst muligt, så løget tørrer ind i løghalsen. Sker det, inden smitten når ned til løget, kan løgene reddes. Løsningen er ikke at klippe den inficerede top af, da der så ikke sker en effektiv lukning af løget i toppen. Løgtoppen kan først fjernes, når den er visnet naturligt ind.

Det er vigtigt, at løg og top ikke bliver våde efter optagning, da det vil få svampeangrebet til at udvikles yderligere. Derfor kan man ikke efterlade løgene til tørrring på jorden, som man ellers ofte gør i en periode med tørvejr. Der falder næsten altid dug om natten, og det kan give svampen mulighed for at udvikle sig.

Det bedste man kan gøre er at hænge løgene op enkeltvis og med toppen holdt væk fra løget. De ophængte løg skal selvfølgelig beskyttes mod dug og regn.

Når løgtoppen er ved at være tør, kan man evt. hænge dem op i små bundter i carporten eller under et tagudhæng, hvor de ikke kan blive våde, selv når regnen pisker ned.

Når løgene er tørre, hiver man toppen af og fjerner den. Løgene sorteres samtidig og evt. angrebne løg fjernes. Løgene lægges i et tyndt lag i kasser med god ventilation. Det kan være en god ide at give dem et par ekstra dage i solen efter den sidste sortering. De sættes et tørt og godt ventileret sted, og opbevares frostfrit.

Løgaffald skal i dagrenovationen

Normalt skal alt grønt affald tilbage til haven, men ikke løg og affald fra løg med løgskimmel, da det vil kunne bringe smitten videre til næste års løg. Derfor bør man, når man piller løg, konsekvent hele året komme alt løgaffald i den kommunale skraldespand, hvis de har været angrebet af løgskimmel.

Alternativt kan man anbringe løgaffaldet i en særlig kompostbunke og dække affaldet med jord. Komposten bør selvfølglig ikke anvendes i køkkenhaven.

Husk i øvrigt, at man skal have et godt sædskifte med minimum 4–6 år mellem at samme afgrøde dyrkes på jorden. Smitstof af løgskimmel skulle kunne overleve i jorden i op til 4 år.